REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1179: Spm. om ministeren er indstillet på hurtigst muligt at nedsætte en digital task force hos domstolene, som bl.a. skal sikre en digital kommunikationsform, der muliggør afvikling af alle typer retssager, også under en krise som den nuværende coronakrise, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2020

Koncerndigitaliseringsenheden

Emil Sølver Rehling

2020-0030-4045

1465344

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1179 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 14. april 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jakob Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1179: Spm. om ministeren er indstillet på hurtigst muligt at nedsætte en digital task force hos domstolene, som bl.a. skal sikre en digital kommunikationsform, der muliggør afvikling af alle typer retssager, også under en krise som den nuværende coronakrise, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1179 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren indstillet på hurtigst muligt at nedsætte en digital

task force hos domstolene, som bl.a. skal sikre en digital kom-

munikationsform, der muliggør afvikling af alle typer retssager,

også under en krise som den nuværende coronakrise, samt lave

forsøg med forskellige former for digitale projekter hos domsto-

lene, herunder afprøve videokommunikation, fildelingsystemer

og lignende.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Danmarks Domstole arbejder løbende med digitalisering og

udbredelse af digitalisering med henblik på at sikre så effektiv

en sagsbehandling og stabil drift ved retterne som mulig. Som

en central del af domstolenes beredskab under Covid-19-

nedlukningen er de nuværende it-redskaber (konferenceløsnin-

ger, dokumentudveksling, collaborationsværktøjer etc.) blevet

udnyttet i et væsentligt større omfang end tidligere og nye it-

redskaber er blevet udrullet på kort tid. Det er fx tilfældet for

brugen af Microsoft Teams. En eventuel udvidelse af den

nuværende systemunderstøttelse eller digitaliseringsindsats skal

vurderes ud fra en realistisk implementeringshorisont og med

øje for eventuelle sikkerhedshensyn.

Det er endvidere en forudsætning, at der er hjemmel til

anvendelse af de digitale løsninger, samt at løsningerne har en

tilstrækkelig sikkerhed.

Anvendelse af video efter retsplejeloven

”Telekommunikation med billede” (video), som det er benævnt

i retsplejeloven, forudsætter den fornødne hjemmel. Efter rets-

plejeloven kan retten i visse tilfælde tillade, at sigtede/tiltalte,

parter, vidner, anklager, forsvarer og andre aktører deltager i

retsmøder i straffesager og civile sager via video. Det er den på-

gældende dommers judicielle afgørelse i forbindelse med den

enkelte retssag.

Efter retsplejelovens § 192, stk. 2-5, samt de bestemmelser i

retsplejeloven som henviser hertil, kan der anvendes ”telekom-

munikation med billede” ved afhøringer ved, at sigtede/tiltalte

eller vidnet (herunder syns- og skønsmænd og parter i civile sa-

ger) indkaldes til at møde for en ret eller for en myndighed eller

person, der har fået særlig bemyndigelse eller autorisation til at

stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for videomø-

der i retssager.

Bemyndigelsen eller autorisationen gives af Domstolsstyrelsen,

hvis de pågældende kommunikationsmidler opfylder en række

krav til tekniske faciliteter, teknisk sikkerhed, kvalitet og loka-

let, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1489 af 7. december 2015

om meddelelse og tilbagekaldelse af bemyndigelser og autori-

sationer til at stille kommunikationsmidler til rådighed til brug

for videoretsmøder m.v.

Kravene skal blandt andet sikre, at kommunikationsmidlerne

kan afvikle videoretsmøder i tilstrækkelig kvalitet uden uberet-

tiget indblanding af teknisk eller personlig karakter og med den

fornødne fortrolighed og datasikkerhed samt i øvrigt på en rets-

sikkerhedsmæssig betryggende måde.

Der anvendes i stort omfang video i sager om fristforlængelse

af varetægtsfængslinger, hvor både dommer, sigtede, forsvare-

ren og anklageren deltager via domstolenes eksisterende video-

konferenceløsning, Video3-løsningen.

Efter de gældende regler i retsplejeloven er der herudover hjem-

mel til i begrænset omfang, at den sigtede/tiltalte deltager i en

hovedforhandling i en straffesag via videoforbindelse i visse til-

fælde og under nærmere betingelser, herunder hvis den sig-

tede/tiltalte har samtykket. Forsvareren skal som udgangspunkt

deltage det samme sted fra som den sigtede/tiltalte, medmindre

retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder i ret-

ten.

I hovedforhandlinger i civile sager er der endvidere bl.a. hjem-

mel til, at en part i visse tilfælde deltager i hovedforhandlingen

telefonisk, medmindre retten finder sådan deltagelse uhensigts-

mæssig. En part eller advokat/rettergangsfuldmægtig i civile sa-

ger kan deltage i forberedende møder telefonisk, medmindre det

findes uhensigtsmæssigt.

Særligt om vidneforklaringer

For så vidt angår vidner følger det af retsplejelovens § 174, stk.

1, at vidneforklaringer som udgangspunkt afgives for den ret,

hvor sagen behandles. Udgangspunktet er således, at vidner mø-

der i retten og afgiver forklaring umiddelbart for den dømmende

ret under hovedforhandlingen.

Efter retsplejelovens § 174, stk. 2, kan retten bestemme, at et

vidne skal afgive forklaring via telekommunikation med billede

(video), hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt, herunder

hvis særlige hensyn til vidnet taler herfor.

Ved afgørelsen af, om en vidneforklaring kan afgives via video,

forudsættes retten at foretage en konkret afvejning mellem for-

delen ved denne afhøringsform over for ulempen ved, at vidnet

ikke møder umiddelbart for den dømmende ret ud fra de hensyn,

der er nævnt i loven og dens forarbejder.

I vurderingen af hvorvidt det er forsvarligt og hensigtsmæssigt

at anvende video, lægger retten bl.a. vægt på parternes og vid-

nets stilling til spørgsmålet, vidnets betydning for sagen, samt

om vidnet har langt til den dømmende ret. Hvis der er tale om et

hovedvidne, vil det fx tale væsentligt imod, at video er hensigts-

mæssig. Der bør endvidere bl.a. lægges vægt på hensynet til vid-

nets tryghed, ligesom det bør indgå i vurderingen, om anven-

delse af videoforbindelse kan begrænse risikoen for, at vidnet

vil afholde sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for

repressalier.

Anvendelse af video i hovedforhandlinger forudsætter i øvrigt i

langt de fleste typer af både civile sager og straffesager, at én

eller flere personer – afhængig af sagstypen – er fysisk til stede

i retten.

Domstolsstyrelsen bemærker, at eventuelle overvejelser om

øget anvendelse af digital kommunikation og herunder anven-

delse af videokommunikation ved domstolene bør inddrage de

ovennævnte regler, bagvedliggende hensyn og retssikkerheds-

mæssige principper i retsplejen.

Domstolsstyrelsen deltager naturligvis i en eventuel digital ta-

skforce, hvis dette skulle være befordrende og efterspurgt.”

Den 17. april 2020 besluttede et enigt folketing at udvide den første fase

af en kontrolleret genåbning af samfundet i forbindelse med COVID-19.

Som led i genåbningen opfordrer partierne domstolene til at iværksætte en

gradvis genåbning af domstolene, og Domstolsstyrelsen har efter regerin-

gens og Folketingets henstilling og baseret på sundhedsmyndighedernes til-

bagemelding besluttet at foretage en gradvis genåbning af domstolene. I ly-

set heraf ser jeg for nærværende ikke behov for at nedsætte en digital task

force med henblik på at udbrede anvendelsen af digitale kommunikations-

former ved domstolene i forbindelse med COVID-19.

Jeg er dog meget opmærksom på sagsbehandlingstiden hos retterne og på

tværs af den samlede straffesagskæde både generelt og som følge af den

aktuelle situation. Der er derfor løbende fokus på at identificere bl.a. rele-

vante digitaliseringstiltag, som kan nedbringe sagsbehandlingstiden såvel

ved domstolene som på tværs af den samlede straffesagskæde.

Justitsministeriet henviser i øvrigt til besvarelsen af S 856 af 22. april

2020.