REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om det i danske fængsler og arrester forekommer, at indsatte udelukkes fra fællesskab (uden for cellen) med andre indsatte alene som følge af bygnings- eller bemandingsmæssige forhold, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

David Carl Behrens

2019-0030-2884

1272251

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 117 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Pernille Østergaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om det i danske fængsler og arrester forekommer, at indsatte udelukkes fra fællesskab (uden for cellen) med andre indsatte alene som følge af bygnings- eller bemandingsmæssige forhold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 117 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om det i danske fængsler og arrester fo-

rekommer, at indsatte udelukkes fra fællesskab (uden for cellen)

med andre indsatte alene som følge af bygnings- eller beman-

dingsmæssige forhold, således som det er tilfældet i Norge, jf.

side 38 ff i Sivilombudsmannens ”Særskilt melding til Stortin-

get om isolasjon og mangel på menneskelig kontakt i norske

fengsler”, Dokument 4:3 (2018/19), og vil ministeren i bekræf-

tende fald oplyse, hvor mange indsatte som således er undergi-

vet

”faktisk

isolation”?

https://www.sivilombudsman-

nen.no/wp-content/uploads/2019/06/SOM_S%C3%A6rskilt-

melding_ WEB.pdf.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af den i spørgsmålet nævnte orientering til Stor-

tinget fra den norske civilombudsmand, at ombudsmanden har

udtalt, at der er store svagheder ved myndighedernes styring af

fængslernes brug af isolation, og at der er alvorlig svigt i kvali-

teten af styringsinformation. Det er endvidere anført, at omfan-

get af isolation i fængslerne er omfattende. Det fremgår desu-

den af den nævnte orientering, at den norske lovgivning giver

mulighed for at udelukke indsatte fra fællesskab, hvis bygnings-

eller bemandingsmæssige forhold gør det påkrævet. Videre er

det anført, at opgørelser viser, at isolation, som skyldes økono-

miske eller praktiske udfordringer, er den mest udbredte form

for isolation. Det anføres endvidere, at der sker isolation i stort

omfang, uden at det skyldes indsattes egen adfærd (faktisk iso-

lation).

I Danmark findes der ikke en tilsvarende generel hjemmel til at

iværksætte udelukkelse fra fællesskab som følge af bygnings-

eller bemandingsmæssige forhold.

Der er i straffuldbyrdelsesloven og i de administrative regler,

der er udstedt i medfør af loven, fastsat regler om de indsattes

adgang til fællesskab, samt regler om hvornår indsatte kan ude-

lukkes fra fællesskab.

Efter de danske regler skal en indsat så vidt muligt have ad-

gang til fællesskab med andre indsatte. Dette fremgår af straf-

fuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1.

I fællesskabsbekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om

de indsattes adgang til fællesskab. Bekendtgørelsen indeholder

bl.a. regler om indespærring af indsatte og særlige regler om

fællesskab i arresthusene.

I relation til indespærring er det fastsat, at indsattes egne op-

holdsrum i lukkede fængsler kan låses i højst 12 timer i perio-

den mellem kl. 20.00 og kl. 09.00, mens indsattes egne opholds-

rum i arresthusene kan låses hele døgnet. I åbne fængsler kan

indsattes egne opholdsrum låses mellem kl. 21.00 og kl. 8.00,

hvis det ud fra de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold findes

hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Dette betyder, at de indsatte i det tidsrum, hvor der ikke kan ske

indespærring på eget opholdsrum, har ret til fællesskab med an-

dre indsatte.

Herudover er det fastsat, at indsatte kan låses inde i eget op-

holdsrum eller på andet anvist opholdssted i arbejdstiden, hvis

den indsatte ikke kan være beskæftiget med en godkendt aktivi-

tet på grund af sygdom, i en kort periode ikke kan anvises be-

skæftigelse, mens det overvejes, hvilken af institutionens ar-

bejdspladser den pågældende skal tilknyttes, eller på grund af

fritagelse fra beskæftigelse i anledning af en religiøs helligdag.

I relation til fællesskab i arresthusene, hvor der som nævnt

ovenfor kan ske indespærring på eget opholdsrum hele døgnet,

er der fastsat særlige regler for fællesskab. I mange arresthuse

er der begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab. Dette

skyldes primært de bygningsmæssige forhold i arresthusene,

som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at der ikke er egentlige

fællesskabsrum.

I mange arresthuse afvikles fællesskab derfor som cellefælles-

skab (styret fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum).

Det er kriminalforsorgen, der træffer afgørelse om, hvilke ind-

satte der kan have cellefællesskab sammen. Ved afgørelsen

heraf skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke indsatte

der er egnet til at have fællesskab sammen. I denne vurdering

skal bl.a. indgå risikoen for, at der kan ske overgreb eller lig-

nende. Det er endvidere en forudsætning, at begge indsatte øn-

sker cellefællesskabet.

Der skal være adgang til fællesskab i fritiden mindst to timer

dagligt og så vidt muligt mere.

Hvis en indsat nægtes cellefællesskab med en bestemt indsat (og

der i arresthuset ikke er adgang til fællesskab i fællesskabsrum

eller lign.), og den indsatte på grund af den aktuelle belægsmæs-

sige sammensætning (for tiden) ikke har mulighed for cellefæl-

lesskab med andre indsatte, vil der være tale om en de facto ude-

lukkelse fra fællesskab. I en sådan situation påhviler det krimi-

nalforsorgen at overveje muligheden for at flytte den indsatte til

en anden institution, hvor der er mulighed for fællesskab.

Endvidere findes der såkaldte fokusafdelinger i fængsler og

arresthuse, hvor fællesskab gennemføres som cellefællesskab

med en anden indsat i eget opholdsrum. Dette er reguleret i straf-

fuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2. Cellefællesskabet på disse af-

delinger foregår på samme måde som beskrevet overfor under

pkt. 2 om cellefællesskab i arresthusene.

Fællesskabet i institutionen eller dele af denne kan midlerti-

digt begrænses eller ophæves, når helt ekstraordinære ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet. Dette frem-

går af straffuldbyrdelseslovens § 33 a.

Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse, hvor mere ordens-

mæssige hensyn af ekstraordinær karakter, f.eks. i forbindelse

med større skader på bygningerne gør det nødvendigt midlerti-

digt at begrænse eller ophæve fællesskabet. Det kan eksempel-

vis være i tilfælde af lynnedslag, og hvor fængslets tekniske ud-

styr er blevet ødelagt.

I sådanne ekstraordinære situationer vil det i almindelighed ikke

være muligt at foretage en konkret vurdering af, om der i for-

hold til den enkelte indsatte kan ske udelukkelse fra fællesskab

efter straffuldbyrdelseslovens § 63, som forudsætter, at den ind-

satte har udvist en uberettiget adfærd.

Situationer, hvor der kan være tale om, at en indsat, uden at

det skyldes den indsattes egen adfærd, de facto er udelukket fra

fællesskab, kan således forekomme i arresthuse og på fokusaf-

delinger, hvor de indsattes fællesskab gennemføres som styret

cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum. Som det

fremgår ovenfor, kan dette forekomme, hvis der ikke er en an-

den indsat, som den indsatte kan have fællesskab med, enten

fordi der ikke er indsatte, der ønsker fællesskab med den pågæl-

dende eller omvendt, eller fordi kriminalforsorgen konkret vur-

derer, at der ikke er en indsat, som den pågældende indsatte af

ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde kan have fællesskab

med. Det kan endvidere forekomme i situationer, hvor det af helt

ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det

påkrævet midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet i

institutionen eller dele af denne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke statistiske opgørel-

ser over, i hvilket omfang der forekommer situationer, hvor en

indsat de facto er udelukket fra fællesskab som beskrevet oven-

for. Det er endvidere ikke muligt ud fra et elektronisk udtræk af

data fra kriminalforsorgens klientsystem at finde sådanne oplys-

ninger.

Hvis en indsat er udelukket fra fællesskab efter straffuldbyr-

delseslovens § 63, der som nævnt forudsætter, at den indsatte

har udvist en uberettiget adfærd, og det samtidig besluttes, at

den indsatte skal overføres til en anden institution, vil den ind-

satte typisk være udelukket fra fællesskab, indtil overførslen kan

finde sted.

Folketingets Ombudsmand har i en temarapport fra august 2019

om udelukkelse fra fællesskab i kriminalforsorgens institutioner

bl.a. undersøgt, om der i sådanne situationer, hvor den indsatte

skulle overføres fra åbent til lukket fængsel eller arresthus, har

været tilfælde, hvor udelukkelse fra fællesskab har trukket ud i

længere tid, end grundlaget for udelukkelsen fra fællesskab har

givet anledning til. Ombudsmanden fandt i disse tilfælde, at be-

tingelserne for at udelukke den indsatte fra fællesskabet havde

været opfyldt, da udelukkelsen blev iværksat, men ikke på et se-

nere tidspunkt, hvor den indsatte stadig var udelukket fra fæl-

lesskabet, alene fordi det åbne fængsel ventede på en plads i luk-

ket regi.

Da mangel på kapacitet i lukket regi ikke efter straffuldbyrdel-

seslovens § 63 er tilstrækkeligt grundlag for fortsat at udelukke

en indsat fra fællesskab, har ombudsmanden anbefalet, at direk-

toratet sikrer, at udelukkelse fra fællesskab alene sker, når reg-

lerne herfor er opfyldt, således at f.eks. indsatte, der skal over-

føres fra åbent fængsel til lukket fængsel eller arresthus, ikke

fortsat holdes udelukket fra fællesskabet på grund af mangel på

pladser i lukket regi.

Direktoratet er i færd med at undersøge den rejste problemstil-

ling med henblik på, at det sikres, at der ikke sker udelukkelse

fra fællesskab alene begrundet i kapacitetsproblemer i lukket

regi. Det skal i den forbindelse bemærkes, at såfremt der skal

ske hurtigere overførsel til lukket regi, vil det for tiden kunne

have den konsekvens, at den indsatte placeres i dobbeltbelæg på

en celle beregnet til en person.”

Jeg noterer mig, at Direktoratet for Kriminalforsorgen er i gang med at un-

dersøge den af ombudsmanden rejste problemstilling med henblik på, at det

sikres, at der ikke sker udelukkelse fra fællesskab alene på grund af kapaci-

tetsproblemer i lukket regi.