Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2208242_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juni 2020
Koncernstyringskontoret
Louise Krabdrup Filholm
2020-0030-4035
1480519
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1169 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Martin Stolpe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1169: Spm. om hvilke juridiske hindringer, der måtte være ved at gøre brug af video, telefoni eller andre digitale løsninger i henholdsvis civilsager og straffesager som følge af den ekstraordinære situation omkring covid-19, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke juridiske hindringer der
måtte være ved at gøre brug af video, telefoni eller andre digitale
løsninger i henholdsvis civilsager og straffesager som følge af
den ekstraordinære situation omkring covid-19?
Ministeren bedes grundet de umiddelbare fordele ved at bruge
f.eks. videokonferencer eller lignende digitale løsninger samt
angive, om de juridiske hindringer er blevet efterset af en uvil-
dig tredjepart som f.eks. Kammeradvokaten med henblik på at
få en ekstern vurdering grundet situationens alvor.”
Svar:
Domstolene varetager en samfundskritisk funktion i forhold til at værne om
borgernes retssikkerhed. Det har været til stor gene for dem, der er i berøring
med domstolene, herunder ofre for forbrydelser, at en lang række retsmøder
har måttet udskydes grundet COVID-19.
Selvom domstolene nu er genåbnet, vil vi i den kommende tid desværre fort-
sat opleve, at COVID-19 trækker spor hen over sagsbehandlingstiderne i
retsvæsenet. Men genåbningen har stor betydning for, at vi kan begynde at
få vores retssystem tilbage til fuld drift.
Retsplejeloven giver allerede i dag retten mulighed for i visse tilfælde at
tillade parter, sigtede/tiltalte, vidner og andre aktører at deltage i retsmøder
i straffesager og civile sager via video. Jeg kan i øvrigt henvise til min be-
svarelse af spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som en del af arbejdet med at komme udfordringen med lange sagsbehand-
lingstider til livs, er det vigtigt for mig at få afdækket, om de nuværende
muligheder for at afholde videoretsmøder udnyttes i tilstrækkelig grad. Hvis
det ikke er tilfældet, så vil jeg naturligvis se på, om anvendelsen kan opti-
meres.
Samtidig er der løbende fokus på at identificere tiltag, der kan bidrage til at
nedbringe sagsbehandlingstiden hos bl.a. domstolene. Derfor vil det også
blive undersøgt nærmere om der, under iagttagelse af de fornødne retssik-
kerhedsgarantier, i videre omfang end i dag kan anvendes videoretsmøder i
såvel civile sager som i straffesager.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1169: Spm. om hvilke juridiske hindringer, der måtte være ved at gøre brug af video, telefoni eller andre digitale løsninger i henholdsvis civilsager og straffesager som følge af den ekstraordinære situation omkring covid-19, til justitsministeren
Det er helt afgørende for mig, at vi – under hensyntagen til den teknologiske
udvikling – overvejer, hvordan vi kan modernisere vores retspleje endnu
mere og hele tiden har fokus på at skabe et effektivt retssystem.
3