REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om dommen af 8. oktober 2019 i sag BS-34763/2018-HRS fra Retten i Horsens giver anledning til, at der ændres i praksis, retningslinjer eller regler for visitationer i Kriminalforsorgens regi, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. oktober 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Joachim Slott Sørensen

2019-0030-2643

1238421

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 328 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om dommen af 8. oktober 2019 i sag BS-34763/2018-HRS fra Retten i Horsens giver anledning til, at der ændres i praksis, retningslinjer eller regler for visitationer i Kriminalforsorgens regi, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 328 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere dommen fra Højesteret af 10. sep-

tember 2019 i sagen BS-48104/2018-HJR, 2. afdeling, og op-

lyse, om dommen giver anledning til overvejelser om at ind-

skærpe eller ændre regler, der gælder for kropsvisitation af ind-

satte i fængsler?”

Svar:

Kropsvisitationer af indsatte i kriminalforsorgens institutioner foretages

bl.a. for at opdage farlige genstande og ulovlige stoffer, og det er derfor vig-

tigt for kriminalforsorgens personale at have denne mulighed. Kropsvisita-

tion udgør imidlertid et indgreb over for den indsatte og må derfor kun ske,

når betingelserne for det er opfyldt, herunder at indgrebet ikke må være

uproportionalt, og at det skal foretages så skånsomt, som omstændighederne

tillader.

Højesterets dom af 10. september 2019 vedrører en person, der i forbindelse

med indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling blev kropsvisiteret et større

antal gange. Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt psykiatrilovens

regler om kropsvisitation blev overholdt.

Højesteret finder i den forbindelse bl.a., at det ikke er godtgjort, at der fo-

relå samtykke til kropsvisitationerne. Højesteret finder desuden, at kropsvi-

sitationerne skete i strid med den dagældende bestemmelse i psykiatrilovens

§ 19 a, stk. 1, nr. 3, hvorefter en beslutning om kropsvisitation forudsatte en

begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande

var blevet eller ville blive forsøgt indført.

Regelgrundlaget for foretagelse af visitationer af indsatte i kriminalforsor-

gens institutioner adskiller sig væsentligt fra reglerne i psykiatriloven, der

var relevante i forbindelse Højesterets dom. Justitsministeriet finder derfor

ikke, at dommen i sig selv giver anledning til at indskærpe eller ændre reg-

lerne om kropsvisitation i kriminalforsorgens institutioner.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende om

en nylig dom afsagt i en konkret sag vedrørende visitation af en indsat i en

af kriminalforsorgens institutioner:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminal-

forsorgen den 13. april 2018 blev stævnet af en indsat, der ned-

lagde påstand om, at kriminalforsorgen skal anerkende, at afgø-

relsen om at udsætte den pågældende indsatte for helt automati-

ske og daglige kropsvisitationer og celleransagning, er ugyldig.

Det blev fra den pågældende indsattes side bl.a. gjort gældende,

at visitationerne har været iværksat og gennemført ulovligt, og

at visitationerne har været ydmygende for den pågældende. Det

blev endvidere gjort gældende, at der foreligger en krænkelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3

og/eller artikel 8.

Det bemærkes, at den pågældende indsatte var undergivet en

forholdsordre om ”særligt skærpet opmærksomhed”, der bl.a.

indebar rutinemæssige kropsvisitationer og celleransagninger.

Det blev fra kriminalforsorgens side under sagen gjort gæl-

dende, at der har været tilstrækkelig hjemmel til visitationsord-

ningen (i praksis forholdsordren om "særligt skærpet opmærk-

somhed") i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, ligesom denne

ikke har været i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 3 og/eller 8.

Retten i Horsens afsagde dom i sagen den 8. oktober 2019. Ret-

ten fandt, at kriminalforsorgen skal anerkende, at afgørelsen om

at forlænge de helt automatiske og daglige kropsvisitationer og

efterfølgende afgørelser om fortsat at udsætte den pågældende

indsatte for helt automatiske og daglige kropsvisitationer er

ugyldige. Retten fastsatte godtgørelsen til den indsatte til 25.000

kr.

Retten fandt, at selve etableringen af visitationsregimer og ind-

placering i sikkerhedsklasser med dermed angivne retnings-

linjer for omfanget af blandt andet visitationer, ikke er i strid

med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, ligesom en for-

holdsordre, som den i sagen omhandlede, herunder afgørelsen

om, at der skal ske daglige kropsvisitationer, kan udstedes med

hjemmel i bestemmelsen.

Retten fandt endvidere, at rutinemæssige daglige kropsvisitatio-

ner ikke nødvendigvis er i strid med Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 3 eller artikel 8, selv om disse

foretages afklædt og ved indtagelse af ydmygende stillinger,

idet kropsvisitationerne kan være nødvendige for at opretholde

sikkerheden og forebygge forbrydelser.

Efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen fandt

retten, at den første afgørelse om, at den pågældende indsatte i

en foreløbig periode på 3 måneder skulle undergives den sær-

lige forholdsordre om skærpet opmærksomhed, ikke er i strid

med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3

eller 8, og at den heller ikke er i strid med proportionalitetsprin-

cippet, hvorfor der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte

denne afgørelse som ugyldig.

Vedrørende de efterfølgende afgørelser om fortsat visitation

fandt retten, at kriminalforsorgen ikke havde godtgjort, at det

har været nødvendigt at opretholde de daglige kropsvisitationer,

hvorfor de efterfølgende daglige rutinemæssige kropsvisitatio-

ner var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.

Retten fandt endvidere, at de efterfølgende kropsvisitationer in-

debar en nedværdigende behandling i strid med Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henset til karak-

teren af kropsvisitationerne, som jævnligt indebar ydmygende

stillinger og undersøgelse af intime steder på kroppen i en peri-

ode, der efter de første 3 måneder, fortsatte i yderligere 8 måne-

der.

Endelig fandt retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte

kriminalforsorgens skøn i forbindelse med afgørelserne om dag-

lig celleransagninger, hvorfor der ikke fandtes grundlag for at

tilsidesætte den del af kriminalforsorgens afgørelse, der vedrø-

rer celleransagninger, som ugyldig.

I henhold til princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammen-

holdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-

tikel 13 fandt retten, at pågældende indsatte har krav på godtgø-

relse og fastsatte denne til 25.000 kr.

Direktoratet har besluttet ikke at anke dommen og er nu i færd

med at overveje ændringer i de generelle procedurer i forhold til

anvendelse af forholdsordren om særligt skærpet opmærksom-

hed, således at det sikres, dels at beslutningen om anvendelsen

af forholdsordren jævnligt tages op til fornyet overvejelse, og

kun forlænges, hvis dette findes i overensstemmelse med ”nød-

vendighedskravet” i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, dels

at der altid gøres notat om begrundelsen for en eventuel beslut-

ning om at forlænge anvendelsen af forholdsordren.

Direktoratet kan i øvrigt oplyse, at der for tiden ikke er indsatte,

der er undergivet forholdsordren om særligt skærpet opmærk-

somhed.”

I forhold til Retten i Horsens’ dom af 8. oktober 2019 om kropsvisitationer

foretaget over for en indsat i en af kriminalforsorgens institutioner har jeg

noteret mig, at Direktoratet for Kriminalforsorgen er i færd med at overveje,

hvilke skridt der skal tages for at sikre, at kriminalforsorgens procedurer for

anvendelsen af forholdsordren om særligt skærpet opmærksomhed tager

højde for dommen.