REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. maj 2020

Strafferetskontoret

Iren Mirmojtahedi

2020-0030-4018

1464618

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1155 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3.

april 2020: ”Bunken af straffesager vokser og vokser”

(https://www.tvsyd.dk/covid-19/bunken-af-straffesager-vok-

ser-og-vokser)? Vil ministeren herunder redegøre for, hvilke

muligheder der er for at fremme sagerne elektronisk, videorets-

sager med mere? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke

typer sager man kan fremme ved brug af elektroniske midler, og

om der er typer af sager, som kan afgøres administrativt? Ende-

lig vil ministeren oplyse, når genåbningen af Danmark skal til-

rettelægges, om dette er et område, ministeren vil prioriterer

som noget af det første?”

Svar:

Domstolene varetager en samfundskritisk funktion i forhold til at værne

om borgernes retssikkerhed. Det har været til stor gene for dem, der er i

berøring med domstolene, at en lang række retsmøder har måttet udskydes

på grund af covid-19.

Derfor er jeg meget glad for, at vi med aftalen om genåbning af domstolene,

som regeringen indgik med et enigt Folketing den 17. april 2020, fik taget

et stort skridt med genåbningen af vores retssystem, så langt flere retsmøder

nu kan afvikles.

Vi vil i den kommende tid desværre fortsat opleve, at covid-19 trækker spor

hen over sagsbehandlingstiderne i retsvæsenet. Men genåbningen har stor

betydning for, at vi er begyndt at få vores retssystem tilbage til fuld drift.

Domstolene er nu genåbnet. Danmarks Domstole har i den forbindelse ud-

arbejdet en plan for den gradvise genåbning, hvor målet er at afvikle så

mange retssager som muligt inden for retternes kapacitet og de gældende

sundhedsfaglige retningslinjer.

Det er helt afgørende, at vi kommer udfordringen med lange sagsbehand-

lingstider på tværs af straffesagskæden til livs – både generelt og i kølvandet

på den aktuelle situation med covid-19. Det er derfor et løbende fokus at

identificere tiltag, der kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved

domstolene gennem relevante greb. Som oplyst i min besvarelse af 20. fe-

bruar 2020 af spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har

jeg bedt mit embedsværk om at sørge for, at domstolene, politiet og ankla-

gemyndigheden bliver inddraget i dette arbejde.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

Det er i den forbindelse også vigtigt for mig at få afdækket, om de mulighe-

der for at afholde videoretsmøder, der i dag findes i retsplejeloven, udnyttes

i tilstrækkelig grad, og om der under iagttagelse af de fornødne retssikker-

hedsgarantier kan videreudvikles på området.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:

”1. Hovedforhandlingen i straffesager gennemføres som ud-

gangspunkt ved, at alle parter (sigtede, forsvarer, anklager, dom-

mer og eventuelle vidner) fysisk giver møde i samme retssal.

Efter retsplejelovens § 174, stk. 2, kan retten dog bestemme, at

et vidne skal afgive forklaring via videolink, hvis det findes hen-

sigtsmæssigt og forsvarligt, herunder hvis særlige hensyn til

vidnet taler for det. Der skal foretages en konkret afvejning af

de fordele, der er forbundet med vidnets deltagelse via video-

link, over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for

retten.

Efter retsplejelovens § 831, stk. 8, og § 854, stk. 1, kan retten

under hovedforhandlingen i 1. instans, hvis der alene er spørgs-

mål om bøde eller fængsel indtil 1 år, konfiskation, rettigheds-

frakendelse eller tvangsbøder, tillade at sigtede giver møde via

videolink. Det samme gør sig i medfør af retsplejelovens § 917,

stk. 1, gældende under en ankesag, der omfatter bevisførelse om

skyldsspørgsmålet, og i medfør af § 917, stk. 2, og § 937, stk. 1,

under en ankesag, der ikke omfatter bevisførelse om skylds-

spørgsmålet. Forsvareren skal som udgangspunkt deltage i rets-

mødet fra samme sted som sigtede.

Foruden retsmøder om forlængelse af fristen for varetægts-

fængsling (retsplejelovens § 748 b) kan retten alene tillade, at

anklager og forsvarer deltager i retsmøder via videolink, hvis

det findes forsvarligt, og hvis sigtede ikke deltager i retsmødet.

Anklageren vil aldrig kunne møde via videolink under hoved-

forhandlingen i 1. instans eller i ankesager.

Det følger af retsplejelovens § 174, stk. 2, § 831, stk. 8, og §

854, stk. 2, jf. § 192, at vidner (undtaget vidner der befinder sig

i udlandet), der skal afgive forklaring, og sigtede, der deltager

via videolink, skal deltage fra enten en ret, fra en offentlig myn-

dighed, der er bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til

rådighed til brug for telekommunikation med billede i retssager,

eller fra en fysisk eller juridisk person, der har autorisation til at

stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for telekom-

munikation med billede i retssager.

De fleste sagstyper kan i princippet afgøres administrativt

med enten et tiltalefrafald eller en bøde, men det vil i alle til-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

fælde afhænge af en konkret vurdering af alle sagens omstæn-

digheder.

En lang række sager afgøres allerede i dag med bødeforelæg.

Det drejer sig primært om færdselssager og andre særlovssager,

herunder f.eks. sager om besiddelse af mindre mængder eufori-

serende stoffer til eget brug, hvor der typisk er tale om bøde-

straffe. Visse overtrædelser af straffeloven afgøres i praksis

også med bødeforelæg – f.eks. mindre sager om tyveri og hær-

værk.

For alle sager, der afgøres med et bødeforlæg, gør det sig dog

gældende, at den sigtede kan nægte at betale bøden og i stedet

få sagen prøvet ved domstolene.

Tiltalefrafald kan ske, når den forventede sanktion er beskeden.

Retsplejelovens § 722, stk. 1, opregner nogle tilfældegrupper,

hvor tiltalefrafald kan ske, som suppleres af bekendtgørelse nr.

792 af 18. juni 2018 om politidirektørerne og statsadvokaternes

adgang til at frafalde tiltale. Bortset fra en opsamlingsbestem-

melse i § 722, stk. 2, sker der her en udtømmende opregning af

de situationer, hvor tiltalefrafald kan ske.

De hensyn, der efter bestemmelserne taler for et tiltalefrafald, er

bl.a. gerningsmandens alder, at forholdet er af ringe strafvær-

dighed, at yderligere straf ikke kan forventes udmålt, at retsfø-

lelsen ikke lider skade, og at gerningsmanden – eller nærtstå-

ende – er kommet alvorligt til skade. Herudover kan tiltalefra-

fald f.eks. meddeles i sager om overtrædelse af lov om euforise-

rende stoffer og våbenloven, når forholdet er af ringe strafvær-

dighed, jf. § 1, nr. 1, litra b og e, i bekendtgørelsen om politidi-

rektørerne og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale.

Da tiltalefrafald er en sanktion, er det i alle tilfælde en forudsæt-

ning for at kunne meddele det, at sigtede er skyldig i den sig-

telse, der danner grundlag for tiltalefrafaldet.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:

”Af sagstyper, der behandles og afgøres på skriftligt grundlag

kan nævnes visse bødesager, visse betalingspåkravssager og

konkursbegæringer, visse notarforretninger, navnesager, bi-

dragssager og dødsbosager. Sidstnævnte sagstype behandles og

afgøres også via video eller telefon.

Anvendelse af video

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

Efter retsplejeloven kan retten i visse tilfælde tillade, at sig-

tede/tiltalte, vidner og andre aktører deltager i retsmøder i straf-

fesager og civile sager via video.

Den i retsplejeloven § 192 beskrevne ”telekommunikation med

billede” omfatter en videoforbindelse eller anden telekommuni-

kation med billede (herunder en videotelefon).

Efter reglerne i retsplejelovens § 192, stk. 2-5, skal afhøringer

med anvendelse af telekommunikation med billede gennemfø-

res på den måde, at sigtede/tiltalte eller vidnet (herunder syns-

og skønsmænd og parter i civile sager) indkaldes til at møde for

en ret eller for en myndighed eller person, der har fået særlig

bemyndigelse eller autorisation til at stille kommunikationsmid-

ler til rådighed til brug for videomøder i retssager.

Af bekendtgørelse nr. 1489 af 7. december 2015 om meddelelse

og tilbagekaldelse af bemyndigelser og autorisationer til at stille

kommunikationsmidler til rådighed til brug for videoretsmøder

m.v. § 2, fremgår blandt andet, at Domstolsstyrelsen kan give

autorisation til at stille kommunikationsmidler til rådighed til

brug for videoretsmøder til en fysisk eller juridisk person, som

er at betragte som en professionel bruger af retterne, herunder

en advokat eller tolk, eller til en anden fysisk eller juridisk per-

son som kan sandsynliggøre, at kommunikationsmidlerne vil

blive anvendt til videoretsmøder i et ikke ubetydeligt omfang.

Autorisation forudsætter, at kommunikationsmidlerne opfylder

en række krav til tekniske faciliteter, teknisk sikkerhed, kvalitet

og lokalet, jf. nærmere bekendtgørelsen, herunder dennes bilag

Kravene skal blandt andet sikre, at kommunikationsmidlerne

kan afvikle videoretsmøder i tilstrækkelig kvalitet uden uberet-

tiget indblanding af teknisk eller personlig karakter og med den

fornødne fortrolighed og datasikkerhed samt i øvrigt på en rets-

sikkerhedsmæssig betryggende måde.

Mobile løsninger såsom Skype for Business, Microsoft Teams

etc. lever ikke op til kravene i bekendtgørelse nr. 1489 af 7. de-

cember 2015 om meddelelse og tilbagekaldelse af bemyndigel-

ser og autorisationer til at stille kommunikationsmidler til rådig-

hed til brug for videoretsmøder m.v. Sådanne videoløsninger er

i øvrigt ikke kompatible med domstolenes eksisterende video-

konferenceløsning, Video3-løsningen.

Video3-løsningen er installeret på tværs af justitsområdet, pri-

mært hos Danmarks Domstole, politiet og anklagemyndigheden

samt kriminalforsorgens institutioner, og giver personer mulig-

hed for at deltage i retsmøder via telekommunikation med bil-

lede.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

Forsvarsadvokater har mulighed for at ansøge om autorisation

til at stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for vide-

oretsmøder. Hvis en forsvarsadvokat ansøger om autorisation,

og betingelserne i bekendtgørelsen er opfyldt, vil det give den

pågældende forsvarer mulighed for at deltage i et videoretsmøde

fra det lokale, der er godkendt (evt. forsvarerens kontor). Der er

siden bekendtgørelsens udstedelse ikke modtaget nogen ansøg-

ninger om autorisation fra forsvarsadvokater.

Sager om forlængelse af varetægtsfængsling er omfattet af de

kritiske sager. Disse sager behandles i vid udstrækning ved an-

vendelse af Video3-løsningen. Forsvareren kan enten deltage fra

samme sted som sigtede, fra retten eller fra et andet sted end

sigtede via video. Dommeren deltager fra retten.

Faktisk gennemførelse af sager med video

I forhold til den faktiske gennemførelse af en hovedforhandling

med anvendelse af video vil der som ovenfor beskrevet ud fra

de gældende regler i retsplejeloven, i langt de fleste tilfælde

være behov for, at visse (fortrinsvis professionelle) aktører er

fysisk til stede i retten

Video3-løsningen er installeret med det hovedformål at skulle

anvendes i sager om fristforlængelse af varetægtsfængsling.

Ved Danmarks Domstole er Video3 derfor primært installeret i

byretterne, hvor hver ret har mindst to Video3-retssale. Desuden

har hver ret også et antal Video3-fjernender, dvs. udstyr som er

placeret i mindre lokaler, og udstyr som kan kaldes op fra en

retssal med Video3-udstyr. De overordnede retter har kun en en-

kelt Video3-retssal og en enkelt fjernende, og kan således ikke

anvende udstyret i væsentligt omfang.

I byretterne er Video3 som udgangspunkt placeret i mindre rets-

sale. Begrundelsen herfor er, at en del byretter har fristforlæn-

gelsessager flere dage om ugen både formiddag og eftermiddag.

Udstyret blev derfor installeret i de mindre retssale, således at

fristforlængelsessager ikke ville hindre større straffesager, her-

under både nævningesager og sager med mange tiltalte, i at blive

afviklet.

Video3-udstyret kan således godt anvendes til andre sager af-

hængig af reglerne i retsplejeloven og dommerens beslutning,

men der må ved vurdering af muligheden herfor indgå, at en stor

andel af retssale med Video3 er små retssale på omkring 60 m2,

hvilket ikke gør det muligt at anvende udstyret i større sager.

Domstolsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om det po-

tentielle antal sager, hvor anvendelse af video i forbindelse med

hovedforhandling er muligt eller antallet af sager, hvor domsto-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om at kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: Bunken af straffesager vokser og vokser, til justitsministeren

lene rent faktisk anvender video i forbindelse med hovedfor-

handlinger.”

Endelig kan det oplyses, at Domstolsstyrelsen i forbindelse med besva-

relsen af et udvalgsspørgsmål om samme emne bl.a. har oplyst følgende

over for Justitsministeriet:

”Anvendelse af video eller telefon i hovedforhandlinger forud-

sætter i langt de fleste typer af både civile sager og straffesager,

at én eller flere personer – afhængig af sagstypen – er fysisk til

stede i retten. Det er i alle tilfælde de pågældende dommeres

judicielle afgørelse i forbindelse med den enkelte retssag, om

der skal anvendes video eller anden telekommunikation.

Overvejelser om eventuelle lovgivningsmæssige tiltag med hen-

blik på at øge anvendelse af video eller telefon ved retsmøder,

særligt for så vidt angår reglerne om afhøring af vidner, bør in-

kludere en række retssikkerhedsmæssige principper og hensyn.

Afhøring via videoforbindelse medfører således:

En forringet mulighed for at vurdere troværdigheden af vid-

ner/parter, da en del af den non-verbale kommunikation går

tabt.

Manglende direkte øjenkontakt mellem retten og vidner/par-

ter samt en distance, som på negativ vis kan påvirke ople-

velsen af autoritet i retten.

I straffesager en fravigelse af den grundlæggende ret til som

tiltalt at møde anklageren og dommeren i sagen ansigt til an-

sigt.

Udfordringer med at ofre/vidner/parter ikke føler sig

”set”/forstået af retten – måske særligt i ”følelsesladede

sagstyper”, som f.eks. sædelighedssager og sager om per-

sonfarlig kriminalitet på straffesagsområdet og familierets-

sager på civilområdet.

Mindsket mulighed for at overskue det samlede rum og ikke

verbale kommunikationssignaler fra de mennesker, der ikke

har ordet.

Ingen fornemmelse for hvem, der er til stede som tilhørere.

Forringede/forandrede vilkår for offentlighedens tilstedevæ-

relse og dermed påvirkning af tredjemands gengivelser af

sagen herunder journalisternes arbejdsvilkår.”