REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1152: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt under corona-krisen at behandle sager ved domstolene om anbringelse uden samtykke, adoption uden samtykke og lignende, når det er muligt at behandle straffesager digitalt, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. april 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Jeppe Malinowski

2020-0030-4009

1451154

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1152 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. april 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1152: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt under corona-krisen at behandle sager ved domstolene om anbringelse uden samtykke, adoption uden samtykke og lignende, når det er muligt at behandle straffesager digitalt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1152 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke er muligt under

corona-krisen at behandle sager ved domstolene om anbringelse

uden samtykke, adoption uden samtykke og lignende, når det er

muligt at behandle straffesager digitalt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Danmarks Domstole har etableret et nødberedskab, der skal

sikre, at de mest kritiske funktioner og opgaver fortsat kan va-

retages under nedlukningen. De kritiske funktioner og opgaver,

der opretholdes, selvom de kræver fysisk fremmøde i retten, er

særligt sager, der er bundet af frister eller er særligt indgribende.

Vi henviser i den forbindelse til Domstolsstyrelsens bidrag af

24. marts til spørgsmål nr. 1087 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg, som er vedlagt. Det bemærkes i tilknytning hertil,

at visse hastende notarialforretninger også er omfattet af nødbe-

redskabet. Sagsområder, der ikke er omfattet af nødberedskabet,

behandles (forberedes og/eller afgøres) på skriftligt grundlag el-

ler via video og telefon i det omfang, det er muligt.

Det er Ankestyrelsen, der efter adoptionsloven træffer afgørelse

i sager om adoption uden samtykke. Børn og unge-udvalget

træffer afgørelse om anbringelse uden samtykke efter service-

loven. Børn og unge-udvalgets afgørelse kan påklages til Anke-

styrelsen. I begge tilfælde, kan Ankestyrelsens afgørelse ind-

bringes for domstolene, som behandler sagerne efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a og 43 b.

Hverken straffesager, sager om adoption uden samtykke eller

sager om anbringelse uden samtykke, er som udgangspunkt om-

fattet af domstolenes nødberedskab, medmindre der er tale om

sager, hvor det af hensyn til parter, vidner, tiltalte og forurettede

vil være helt uproportionalt at udsætte sagens behandling, når

retten skønner, at sagen kan gennemføres på forsvarlig vis. Det

vil være op til en konkret vurdering i den enkelte ret, hvorvidt

en sag er omfattet af nødberedskabet.

Sager om adoption uden samtykke og anbringelse uden

samtykke behandles og forberedes ved langt størstedelen af ret-

terne under nedlukningen i det omfang, det er muligt uden fysisk

fremmøde. Der er ikke hjemmel til at gennemføre retssagerne

via video.

Danmarks Domstole ser løbende på, hvilke typer sager og sags-

behandling der er omfattet af de kritiske sager.

Retsplejeloven hjemler i visse tilfælde anvendelse af ”telekom-

munikation med billede” (video), herunder blandt andet i for-

bindelse med grundlovsforhør og sager om forlængelse af vare-

tægtsfængsling samt ved vidneforklaringer i straffesager og ci-

vile sager. Desuden kan retten efter retsplejelovens § 854 tillade,

at en tiltalt deltager i hovedforhandlingen i en straffesag via vi-

deo, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig, og

der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,

konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstat-

ning. Dommeren kan således fx beslutte, at nogle afhøringer i

straffesager foregår via video, mens der ikke er hjemmel til, at

hele retssagen foregår via video.

Domstolsstyrelsen kan derudover oplyse, at der den 1. maj 2017

trådte en samarbejdsaftale om digitale hovedforhandlinger i

straffesager i kraft mellem anklagemyndigheden og domstolene.

Samarbejdsaftalen indebærer, at hovedforhandlingen af visse

typer af straffesager kan foregå ved, at beviser og andre bilag

vises på små eller store skærme i retssalene, og at sagens akter

forinden er fremsendt digitalt til retten og forsvarerne. Retssa-

gens aktører er dog samtidig fysisk til stede i retten.”