REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1148: Spm. om det er korrekt forstået, at ministeren ikke er enig med Fængselsforbundet, som ikke mener, at fængselsbetjentene er blevet bedre til at spotte radikalisering siden terrorangrebet i februar 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. marts 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Karen Brøgger Nielsen

2020-0033-0162

1430726

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 804, som medlem af Folketin-

get Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 16. marts 2020.

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1148: Spm. om det er korrekt forstået, at ministeren ikke er enig med Fængselsforbundet, som ikke mener, at fængselsbetjentene er blevet bedre til at spotte radikalisering siden terrorangrebet i februar 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. S 804 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF):

”Er ministeren enig med Fængselsforbundet, som ikke mener,

at fængselsbetjentene er blevet bedre til at spotte radikalisering

siden terrorangrebet i februar 2015?”

Svar:

Det er helt afgørende, at vi får taget hånd om radikaliserede personer så tid-

ligt som muligt. Derfor har jeg også en forventning om, at kriminalforsor-

gens personale er i stand til at reagere, hvis de er bekymrede for, om en

indsat er radikaliseret.

Det er generelt min opfattelse, at myndighederne – herunder også kriminal-

forsorgen – har lært meget siden terrorangrebene i 2015. Der er således siden

2015 gennemført en række tiltag med henblik på at styrke indsatsen mod

radikalisering og voldelig ekstremisme.

Jeg ved, at der bl.a. er iværksat en styrkelse af kriminalforsorgens indsigt i

radikaliserede og ekstremistiske miljøer. Kriminalforsorgens medarbejdere

uddannes løbende i at konstatere indikationer for radikalisering, og der er

udpeget særlige ressourcepersoner, som blandt andet undervises i sprog- og

kulturforståelse. Endvidere er myndighedssamarbejdet og udveksling af op-

lysninger med andre myndigheder blevet styrket.

Samtidig er der etableret klare interne procedurer for, hvordan medarbej-

derne i kriminalforsorgens institutioner indberetter indikationer på radikali-

sering hos indsatte.

Jeg er selvfølgelig bevidst om, at medarbejderne i fængslerne har en presset

hverdag, da der generelt i de senere år har været udfordringer med mangel

på fængselsbetjente i hele kriminalforsorgen, hvilket bl.a. skyldes et kraftigt

stigende antal indsatte over hele landet og et deraf følgende højt belæg.

Der er iværksat en række initiativer for at styrke rekrutteringen, herunder

bl.a. intensivering af rekrutteringskampagner og etablering af den nye ud-

dannelsesinstitution i Vestdanmark, som skal være med til at sikre, at der

kan uddannes flere betjente til landets fængsler, som kan lette presset på

kriminalforsorgens ansatte.

Herudover arbejder kriminalforsorgen generelt på at imødegå og udjævne

personaleunderskuddet i kriminalforsorgens institutioner ved en intens rek-

ruttering af fængselsbetjente, ved udlån af personale på tværs af institutio-

nerne og ved at have særligt fokus på bl.a. at nedbringe sygefraværet.

For at sikre, at der tages hånd om radikaliserede personer til trods for udfor-

dringerne med mangel på fængselsbetjente, vil jeg bede Direktoratet for Kri-

minalforsorgen om at gå i dialog med Fængselsforbundet med henblik på at

fastslå, om der kan foretages nogle justeringer inden for de givne rammer.