Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2176376_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. april 2020
Politikontoret
Cecilie Birch
2020-0030-4007
1447528
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1147 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1147: Spm., om ministeren er enig med Rigspolitiet i, at de mere eller mindre lukkede grænser kan have indflydelse på mængden af narkotiske stoffer i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1147 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig med Rigspolitiet i, at de mere eller mindre
lukkede grænser kan have indflydelse på Danmarks mængde af
narkotiske stoffer, hvilket vil udfordre de kriminelle kræfter bag
narkomarkedet, som beskrevet i artiklen: ”Politiet frygter cor-
onakrisen fører til øgede spændinger i narkomiljøet”, TV2 Lorry
den 29. marts 2020?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at de restriktioner,
der er iværksat både i Danmark og i en række andre lande som
følge af coronavirussygdom COVID-19, efter Rigspolitiets op-
fattelse må forventes at få indvirkning på indsmuglingen og di-
stributionen af narkotika i Danmark og indirekte dermed også
på tilgængeligheden af og prisen på narkotika her i landet. Kø-
benhavns Politi har således over for Rigspolitiet oplyst, at der er
indikationer på, at priserne på narkotika på gadeplan så småt er
begyndt at stige.
Den afledte effekt på tilgængeligheden og dermed også udbud-
det af narkotika kan efter Rigspolitiets opfattelse på længere sigt
i forbindelse med genåbning af samfundet have betydning for
udviklingen i narkotikamiljøet, herunder i bandemiljøet samt i
forbindelse med genåbning af Christiania.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der ikke på nuværende
tidspunkt er indikationer på, at personer med et narkotikamis-
brug hamstrer narkotika.
Rigspolitiet og landets politikredse følger udviklingen på narko-
tikaområdet tæt med henblik på at iværksætte passende tiltag, i
det omfang situationen tilsiger det, samt for at afdække eventu-
elle nye tendenser i det kriminelle miljø, herunder smuglerru-
ter.”
2