REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om, hvorfor man indgik en Fratrædelsesaftale med den pågældende medarbejder i stedet for en regulær opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforholdet, jf. sagen om den afskedigede afdelingschef i Rigspolitiets administration af udbudsreglerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. april 2020

HR-kontoret

Christina Grene Thom-

sen

2020-0030-3993

1445624

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1133 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om, hvorfor man indgik en Fratrædelsesaftale med den pågældende medarbejder i stedet for en regulær opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforholdet, jf. sagen om den afskedigede afdelingschef i Rigspolitiets administration af udbudsreglerne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1133 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forbindelse med sagen om den afskedigede

afdelingschef i Rigspolitiets administration af udbudsreglerne,

redegøre for, hvorfor man indgik en "Fratrædelsesaftale" med

den pågældende medarbejder i stedet for en regulær opsigelse

eller ophævelse af ansættelsesforholdet? Sagen – og dermed mi-

nisterens kommentarer/oplysninger – har i allerhøjeste grad of-

fentlighedens interesse, da sagen dels vedrører grove pligtfor-

sømmelser fra en ansat i en særlig betroet stilling hos Rigspoli-

tiet, dels i forvejen har været undergivet en – muligvis ufuld-

stændig – offentlig omtale i dagspressen.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Ud fra de foreliggende oplysninger på det pågældende tids-

punkt fandt Rigspolitiet, at der forelå en misligholdelse af den

pågældende medarbejders ansættelsesforhold, som gjorde, at det

ikke længere var muligt at beskæftige den pågældende medar-

bejder.

Rigspolitiet fandt på det foreliggende grundlag dog ikke, at der

forelå en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, som

kunne begrunde en bortvisning.

Henset til sagens særlige karakter og behovet for en hurtig af-

slutning af ansættelsesforholdet indgik Rigspolitiet derfor en

fratrædelsesaftale med medarbejderen. Rigspolitiet havde forin-

den rådgivet sig med både Kammeradvokaten og den daværende

Moderniseringsstyrelse.

Indhold af fratrædelsesaftalen

Fratrædelsesaftalen indebar, at den pågældende medarbejder

blev fritstillet med virkning fra den 8. februar 2017. Der blev

derudover aftalt fratrædelse pr. 31. august 2017, hvilket er det

tidspunkt, hvor medarbejderen skulle have fratrådt stillingen,

hvis vedkommende var blevet afskediget, henset til opsigelses-

varslet og partshøringsprocessen.

For så vidt angår beregningen af den pågældende medarbejders

opsigelsesvarsel fremgår det af den pågældende medarbejders

seneste åremålskontrakt af 1. juni 2015, at der ved opsigelse reg-

nes anciennitet fra den 1. januar 2011, hvor der første gang blev

indgået en åremålskontrakt. Det fremgår videre, at opsigelse fra

Rigspolitiets side sker med et varsel på fem måneder inden ud-

løbet af otte år og syv måneder. Den pågældende medarbejder

var samlet set ansat i seks år og en måned, hvorfor den pågæl-

dende medarbejder var berettiget til et opsigelsesvarsel på fem

måneder. Der blev ved fratrædelsesaftalen aftalt endnu en må-

neds opsigelsesvarsel henset til den manglende partshøringspro-

ces.

Fratrædelsesaftalen indebar også udbetaling af et fratrædelses-

beløb svarende til seks måneders løn, hvilket den pågældende

medarbejder også ville have været berettiget til, hvis vedkom-

mende var blevet afskediget. Hertil kommer udbetaling af op-

tjent ferie og særlige feriedage.

For så vidt angår beregningen af fratrædelsesbeløbet fremgår det

af den pågældende medarbejders åremålskontrakt af 1. juni

2015, at der ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig mis-

ligholdelse, ydes en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders

løn efter et års ansættelse. Det fremgår videre, at godtgørelsen

forhøjes med yderligere to måneders løn for hvert fulde ansæt-

telsesår, dog maksimalt 12 måneders løn. Den pågældende me-

darbejder havde på fratrædelsestidspunktet været ansat i to år og

to måneder, hvorfor den pågældende medarbejder var berettiget

til en fratrædelsesgodtgørelse på seks måneder.

Som følge af fratrædelsesaftalen fik den pågældende medarbej-

der stillet 50.000 kr. til rådighed til et såkaldt outplacement-for-

løb.

Fratrædelsesaftalen indebar derfor samlet set, at den pågæl-

dende medarbejder – udover outplacement-forløbet, som ikke

ses at være blevet udnyttet – ikke fik mere ud af aftalen, end

vedkommende var berettiget til, hvis afskedigelsen var sket af

grunde, der ikke kunne betegnes som væsentlig misligholdelse

af ansættelsesforholdet.”

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af 10. marts 2020 af spørgsmål nr.

591 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.