Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 01-04-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBDH
Sagsnr.: 2003736
Dok. nr.: 1151882
Folketingets Retsudvalg har den 24. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1113
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1113:
”Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Coronavirus: Seruminstitut vil tjekke dansker-
nes bevægelser med mobildata”, dr. Dk den 23. marts 2020.”Håndtering af COVID-19:
Prognose og kapacitet i Danmark for intensiv terapi” og ”Status på COVID-19 ved ind-
gangen til den tredje uge af epidemiens første bølge i Danmark med særligt fokus på
intensiv kapacitet”, besvare følgende:
-hvilke typer data det planlægges at indsamle?
-Hvordan man vil sikre, at de data, der indsamles, er anonymiserede?”
Svar:
Som følge af behovet for at udvikle prognoser for udviklingen i COVID-19 epidemiolo-
gien, herunder belastningen i sundhedsvæsenet, har Sundheds- og Ældreministeriet
bedt Statens Serum Institut om at danne og lede en forskergruppe med deltagelse af
forskere fra Statens Serum Institut og en række danske universiteter. Forskergruppen
skal ved hjælp af matematiske modeller analysere og bidrage til løbende justering af
COVID-19-indsatsen.
Data fra telemaster vurderes at være en stærk kilde til at belyse bevægelsesmønstre.
Statens Serum Institut vurderer løbende effekten af den danske strategi ved overvåg-
ning af smitte og smittespredning, og ønsker derfor at indgå en aftale med teleselska-
berne om levering af data om danskernes bevægelsesmønstre til Danmarks Statistik.
Der vil være tale om data på befolknings- og ikke individniveau, og der vil således
ifølge Statens Serum Institut alene blive søgt om adgang til aggregerede oplysninger,
der ikke kan henføres til bestemte personer.
Gennem matematiske modeller ønskes bl.a. besvaret, hvordan regeringens tiltag på-
virker danskernes kontaktmønstre, hvilket vurderes at være en afgørende faktor for
smittespredning af COVID-19. For at kunne gennemføre sådanne analyser er der be-
hov for at kunne anvende oplysninger om danskernes transportmønstre og ind-
købsvaner i ikke-personhenførbare datasæt, der kan belyse udviklingen i mængder –
fx hvor meget og hvordan befolkningen bevæger sig rundt og hvordan det påvirker
udviklingen i smittespredningen.
Der vil ifølge Statens Serum Institut blive ansøgt om en sammenstilling af data for
samlet antal flytninger over tid, som vil kunne indikere i hvilket omfang danskerne
samlet set bevæger sig mindre og om mindre bevægelse kan fastholdes hen over de
kommende uger. Datasættet kan bl.a. belyse mængder og mønstre i samlede bevæ-
gelser mellem forskellige postnumre over tid.
1