Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2175840_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. april 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Yousif Fares Nasser Al-Saif
2020-0030-3959
1451346
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1097 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1112: Spm. om den norske Kriminalomsorgs håndtering af corona i fængslerne, til justitsminissteren
Spørgsmål nr. 1097 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det undtagelsesvist og med in-
spiration fra ordningen i Finland for højrisikofanger kan være
en mulighed under coronanedlukningen af fængslerne, at give
indsatte lov til at anvende f.eks. Skype eller Facetime, så de på
den måde kan kommunikere med deres familier?”
Svar:
Som anført i den foreløbige besvarelse af 26. marts 2020 af spørgsmålet har
Justitsministeriet via Udenrigsministeriet iværksat en høring af de finske
myndigheder om den ordning, der er omtalt i spørgsmålet.
Det fremgår af høringssvaret, at der er tale om en ordning, hvorefter alle
indsatte i Finland, herunder indsatte, der er placeret i sikkerhedsafdeling og
anses for farlige, kan få tilladelse til at foretage videoopkald via f.eks. Skype
til nære pårørende mv. Alle finske fængsler har teknisk udstyr til dette for-
mål. Tilladelse til videoopkald kan nægtes eller tilbagekaldes, bl.a. af hen-
syn til orden og sikkerhed i fængslerne. I forhold til varetægtsfængslede kan
der gælde særlige begrænsninger for disses adgang til at kommunikere med
andre, herunder ved videoopkald.
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-
gende, og hvortil jeg kan henholde mig:
”For så vidt angår de indsattes kontakt til pårørende via telefon
kan det oplyses, at det i fængsler og arrester tilstræbes at give de
indsatte øget mulighed for telefonsamtaler med navnligt nære
pårørende, herunder mindreårige børn, for at kompensere for
den midlertidige afskæring af de indsattes mulighed for besøg.
Mere konkret betyder det, at arrester og lukkede fængsler har
udvidet tidsrummet for de indsattes telefoni og/eller udvidet an-
tallet af telefonopkald for den enkelte indsatte. I åbne fængsler
har de indsatte fri adgang til telefon. Institutionerne vurderer
derudover løbende behovet for indkøb af ekstra telefoner.
Det er fortsat en forudsætning, at den indsatte opfylder betingel-
serne for telefonering efter de almindelige regler herfor.
Med hensyn til adgangen til at foretage videoopkald til pårø-
rende kan det oplyses, at de indsatte i åbne fængsler har fået
mulighed for at få tilladelse til at anvende egne mobiltelefoner
til at foretage videoopkald til nære pårørende. Anvendelsen af
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1112: Spm. om den norske Kriminalomsorgs håndtering af corona i fængslerne, til justitsminissteren
private mobiltelefoner foregår af sikkerhedsmæssige grunde i et
besøgsrum eller lignende, hvor den indsatte låses inde, således
at der ikke er mulighed for at overdrage mobiltelefonen til an-
dre. Anvendelsen af telefonen sker uden, at der er personale til
stede. Den indsatte må ikke have rådighed over mobiltelefonen
andre steder i fængslet, og mobiltelefonen skal overdrages til
personalet efter brug. Det bemærkes, at indsattes adgang til at
foretage videoopkald til pårørende gennemføres i den udstræk-
ning, det er muligt. I den forbindelse vil videoopkald til indsattes
mindreårige børn blive prioriteret.
Det er vurderingen, at der med ovenstående tiltag er fundet en
fornuftig balance mellem på den ene side ordens- og sikkerheds-
mæssige hensyn, og på den anden hensynet til at de indsatte i
videst muligt omfang kan opretholde kontakten til deres nære
pårørende.”
3