Spørgsmål nr. 1098 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om Kriminalforsorgen kan styrke
informationsindsatsen overfor de indsatte i disse corona-tider,
idet de indsatte ikke har mulighed for via internet at orientere
sig om de tiltag, som regeringen og myndighederne løbende ind-
fører, og samtidig kan et højere informationsniveau forebygge
uro hos de indsatte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det følger af lovgivningen, at en indsat skal have mulighed for
at holde sig orienteret ved avislæsning og gennem radio- og
fjernsynsudsendelser m.v.
De indsatte har således mulighed for at følge myndighedernes
orienteringer om smitterisiko og tiltag via tv og radio.
Direktoratet kan desuden oplyse, at Sundhedsstyrelsens oriente-
ringsplakater om COVID-19 er ophængt ved indgangen til in-
stitutionerne samt internt i institutionerne. Der er desuden udar-
bejdet supplerende orienteringsmateriale på dansk, tysk og en-
gelsk målrettet indsatte i fængsler, arrester og pensioner.
Endelig bemærkes, at kriminalforsorgen er meget opmærksom
på de bekymringer og frustrationer, som tiltagene for at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19 i kriminal-
forsorgens institutioner kan give hos de indsatte. Kriminal-
forsorgens personale taler derfor løbende med de indsatte
herom, herunder om de indsattes bekymringer i forhold til situ-
ationen, ligesom personalet mere generelt orienterer de indsatte
om situationen.”
2