Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2169512_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Yousif Fares Nasser Al-Saif
2020-0030-3962
1436372
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1100 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1100: Spm. om midlertidig løsladelse af de indsatte (strafafbrydelse) til indsatte med de laveste risici for afvigelser eventuel med tilsyn i perioden, tidligere løsladelse, f.eks. af dem, som alene har under en måneds afsoning tilbage eller varetægtsfængsling, kan være en idé for dermed at nedbringe belægget og dermed smittefaren, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forholde sig til, om midlertidig løsladelse af de
indsatte (strafafbrydelse) til indsatte med de laveste risici for af-
vigelser eventuel med tilsyn i perioden, tidligere løsladelse,
f.eks. af dem, som alene har under en måneds afsoning tilbage
eller varetægtsfængsling, kan være en idé for dermed at ned-
bringe belægget og dermed smittefaren?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 76, at en indsat kan få
tilladelse til, at straffuldbyrdelsen midlertidig afbrydes, når gan-
ske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, fa-
milie- eller helbredsmæssige karakter taler imod en umiddelbar
fortsættelse af straffuldbyrdelsen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er bekendt med, at der blandt
de indsatte er et stigende ønske om strafafbrydelse.
Som anført ovenfor, kan der imidlertid kun gives tilladelse til
strafafbrydelse under ganske særlige omstændigheder. Det kan
bl.a. være en særlig situation i familien, hvor der f.eks. er behov
for, at den indsatte kommer hjem og aflaster en gravid eller syg
ægtefælle, der er alene med mindreårige børn, eller hvis den ind-
satte har et barn, der er indlagt på hospitalet, og der er behov for,
at begge forældre er til stede.
Strafafbrydelse kan f.eks. også gives, hvis den indsattes helbred
er så dårligt, at den indsatte ikke er i stand til at afsone straffen,
eller at fortsat afsoning kan medføre risiko for, at den indsattes
helbred forringes væsentligt.
Når kriminalforsorgen vurderer, om en indsat kan få strafafbry-
delse, ser man på en række faktorer, bl.a. hvilken kriminalitet,
den indsatte har begået, straffens længde, hvor lang afsonings-
tid, der er tilbage, og hvor lang strafafbrydelse, den indsatte øn-
sker.
For så vidt angår spørgsmålet om tidligere løsladelse af dømte
med kort resterende afsoningstid med henblik på at nedbringe
belægget bemærkes, at der efter gældende ret kun er adgang til
en ganske kort fremrykning af løsladelsestidspunktet. Efter § 22,
stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår
fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen), kan indsatte, der
udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, således løslades ind-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1100: Spm. om midlertidig løsladelse af de indsatte (strafafbrydelse) til indsatte med de laveste risici for afvigelser eventuel med tilsyn i perioden, tidligere løsladelse, f.eks. af dem, som alene har under en måneds afsoning tilbage eller varetægtsfængsling, kan være en idé for dermed at nedbringe belægget og dermed smittefaren, til justitsministeren
til 3 dage før løsladelsesdatoen, hvis der opstår akut mangel på
pladser i en institution.”
Kriminalforsorgen iværksætter i øjeblikket en række nødvendige tiltag for
at sikre, at kriminalforsorgen kan håndtere situationen i fængslerne i lyset
af risikoen for smitte med coronavirus. Der er efter min opfattelse hverken
grundlag for at udvide mulighederne for løsladelse af indsatte, der afsoner
en fængselsstraf, eller for at løslade varetægtsarrestanter.
3