Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 1078 alm. del stillet af udvalget den 16. marts
2020 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren gribe ind over for virksomheder, der udnytter den nuvæ-
rende corona-situation til at hæve priserne på f.eks. håndsprit?
Svar:
I regeringen arbejder vi intensivt for at sikre, at vi i Danmark har god ad-
gang til værnemidler, herunder håndsprit. Jeg finder det meget uheldigt,
hvis forretninger og andre vælger at tage en urimelig avance på håndsprit,
fordi der helt kortsigtet er en situation med knaphed.
Omvendt skal man huske, at en stigning i prisen på håndsprit også kan
afspejle stigende råvareomkostninger og i øvrigt kan være et signal om
knaphed, som kan styrke andre virksomheders incitament til at starte en
produktion op. Det kan på lidt længere sigt være en vigtig del af løsningen.
Regeringen har på den baggrund ikke aktuelt planer om indgreb i priserne
på håndsprit, men følger udviklingen meget tæt. Jeg ved bl.a., at Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen har indledt dialog med flere markedsaktører
omkring situationen og prisen på varer, der kan have særlig betydning i
den nuværende situation.
Regeringen har til gengæld taget initiativ til at løsne op for reglerne, så der
kan produceres mere håndsprit. Konkret har miljøministeren dispenseret
fra et EU krav, som gør, at flere kan producere håndsprit med ethanol.
Samtidig vil miljøministeren tillade, at virksomheder, der vil producere
håndsprit baseret på iso-propanol, midlertidigt kan få dispensation til dette.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup