Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2175497_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Retsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
7. april 2020
REU alm. del. Svar på spørgsmål 1072 fra MF Rosa Lund (EL) stillet den
16. marts 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål 1072
Er det ministerens og Udenrigsministeriets vurdering, at coronavirus-smitte og
udbrud af covid-19 i de kurdisk drevne lejre i Nordsyrien vil gøre det
sandsynligt, at et eller flere af de danske børn i lejrene på grund af sygdom
opfylder de af regeringen opstillede helbredsmæssige kriterier for evakuering til
Danmark?
Svar
Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet følger udviklingen i sundhedssituationen
i lejrene så tæt som det er muligt under de givne forhold. Udenrigsministeriet er
bekendt med, at organisationerne har udarbejdet beredskabsplaner, der både
inkluderer fokus på forebyggelse af smitte i lejrene og håndtering af evt.
smittede, ligesom organisationerne har udarbejdet beredskabsplaner med
henblik på at sikre, at basale ydelser såsom mad, vand og medicin fortsat kan
leveres til lejrene, også i tilfælde af evt. smitteudbrud. Ud fra de tilgængelige
oplysninger fra de humanitære organisationer er der for indeværende ikke
registreret tilfælde af smitte med coronavirus i lejrene.
Får Udenrigsministeriet gennem pårørende kendskab til akutte medicinske
behov, forsøger Udenrigsministeriet igennem de humanitære organisationer at
facilitere, at barnet kan tilses af relevant ekspertise og få den behandling, som er
mulig og nødvendig under de givne forhold. Konkrete sager belyses enkeltvist.
Jf. samrådet i Udenrigsudvalget den 6. september 2019 forudsætter de danske
myndigheders eventuelle bistand til evakuering af et barn, der er sammen med
sin mor i en af de kurdiske lejre i det nordøstlige Syrien, at barnet befinder sig i
en helbredsmæssig alvorlig situation, der ikke kan behandles lokalt, og som
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1072: Spm. om det er ministerens og Udenrigsministeriets vurdering, at coronavirus-smitte og udbrud af covid-19 i de kurdisk drevne lejre i Nordsyrien vil gøre det sandsynligt, at et eller flere af de danske børn i lejrene på grund af sygdom opfylder de af regeringen opstillede helbredsmæssige kriterier for evakuering til Danmark, til udenrigsministeren
ubehandlet enten kan udvikle sig livstruende eller give alvorlige, permanente
mén.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod