REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om ministeren er indstillet på at skærpe straffen for bevidst at udsætte andre mennesker for smitte med farlige sygdomme, som f.eks. corona-virus, og oplyse hvor mange personer, der er blevet dømt i Danmark for en sådan overtrædelse herunder hvilke sygdomme, der har været tale om, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Retsudvalget

Christiansborg

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Bormann

Thorn

2020-0030-3933

1430861

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1069 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om ministeren er indstillet på at skærpe straffen for bevidst at udsætte andre mennesker for smitte med farlige sygdomme, som f.eks. corona-virus, og oplyse hvor mange personer, der er blevet dømt i Danmark for en sådan overtrædelse herunder hvilke sygdomme, der har været tale om, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1069 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

” Vil ministeren med henvisning til artikel ”Dansk par brød ka-

rantæne og rejse til Madeira”, Berlingske den 9. marts 2020, op-

lyse, om ministeren er indstillet på at skærpe straffen for bevidst

at udsætte andre mennesker for smitte med farlige sygdomme,

som f.eks. corona-virus, og oplyse hvor mange personer, der er

blevet dømt i Danmark for en sådan overtrædelse herunder

hvilke sygdomme, der har været tale om?”

Svar:

Jeg er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder i den konkrete sag,

der henvises til i spørgsmålet, men jeg vil gerne helt generelt understrege,

at Danmark og det meste af verden lige nu er i en alvorlig og ekstraordinær

situation, og at vi har alle sammen et ansvar for at sikre, at vi selv og alle

andre kommer sikkert igennem covid-19-epideminen.

Vi skal passe på hinanden, og det kræver, at vi indstiller os på en midlertidig

levemåde, som vi ikke er vant til. Det er svært, men det er min oplevelse, at

danskerne er indstillede på tage de nødvendige forholdsregler.

For så vidt angår reglerne om sygdomskarantæne har Justitsministeriet til

brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundheds- og

Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

”Sundheds- og Ældreministeriet skal (…) oplyse, at der efter §

5, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, i lov om foranstaltninger mod smitsomme

sygdomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven) er

hjemmel til at påbyde en person, der lider Coronavirussygdom

2019 (Covid-19), eller som må formodes at kunne være smittet

hermed, at lade sig isolere i en egnet facilitet. Manglende efter-

kommelse af et sådan påbud kan straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder, jf. § 29, stk. 1, nr. 2.

Sundheds- og Ældreministeriet er ikke vidende om, at der skulle

være personer, der er dømt for manglende efterkommelse af et

påbud om isolation meddelt efter epidemilovens bestemmelse

herom.

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke på baggrund af oplys-

ningerne i artiklen mulighed at vurdere det retlige grundlag for

den beskrevne karantæne.”

Jeg kan hertil oplyse, at Folketinget den 2. april 2020 vedtog lov om ændring

af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lo-

vovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og bloke-

ring af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har bag-

grund i eller sammenhæng med covid-19). Loven trådte i kraft den 2. april

2020 og ophæves automatisk den 1. marts 2021, medmindre Folketinget for-

inden beslutter at forlænge gyldighedsperioden.

Med loven er der bl.a. indført en ny § 81 d i straffeloven. Efter den nye

bestemmelse kan straffen forhøjes med indtil det dobbelte for overtrædelse

af en række oplistede straffelovsbestemmelser, hvis lovovertrædelsen har

baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Straf-

niveauet skærpes yderligere, således at det bliver fire gange så højt som det

gældende strafniveau, hvis den pågældende lovovertrædelse har fundet sted

under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået

lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til

imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Ligeledes skær-

pes niveauet for tillægsbøder.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at det ved fastsættelse af straffen for

andre lovovertrædelser end de i bestemmelsen nævnte i almindelighed skal

indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har bag-

grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at straffeloven indeholder to be-

stemmelser, der er relevante i forhold til smitsomme sygdomme. Justitsmi-

nisteriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse

fra Rigsadvokaten herom. Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”1. Efter straffelovens § 192, stk. 1, straffes den, som ved over-

trædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er

givet til forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom,

forvolder fare for, at sådan sygdom vinder indgang eller ud-

bredes blandt mennesker, straffes med fængsel indtil 3 år.

For at bestemmelsen kan finde anvendelse, skal der være for-

voldt (konkret) fare for, at sygdommen vinder indgang eller

udbredes blandt mennesker. Med udtrykket ”vinder indgang”

sigtes der navnlig på overtrædelse af karantænebestemmelser

med fare til følge.

Det er endvidere et krav, at faren forvoldes ved overtrædelse

af udtrykkelige forskrifter, der skal forebygge eller modar-

bejde sygdommens udbredelse. Det er således ikke nok, at fa-

ren skyldes uforsvarlig adfærd – selv ikke groft uforsvarlig ad-

færd - hvis der ikke foreligger overtrædelse af en udtrykkelig

forskrift. Derimod er det ikke nogen betingelse for at anvende

bestemmelsen, at de forskrifter, som overtrædes, er straf-

belagte.

Er sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen skal under-

gives eller på den tid, da handlingen begås, er undergivet of-

fentlig behandling, eller mod hvis indførelse i riget der er truf-

fet særlige forholdsregler, er straffen fængsel indtil 6 år, jf.

straffelovens § 192, stk. 2.

Anvendelse af straffelovens § 192, stk. 1 og 2, forudsætter, at

der har været forsæt til at forvolde fare. Foreligger der ikke

forsæt til at forvolde fare, kan uagtsomhed straffes efter straf-

felovens § 192, stk. 4, hvorefter straffen er bøde eller fængsel

indtil 6 måneder.

Det kan endelig oplyses, at Rigsadvokaten til brug for denne

besvarelse har trukket data fra Politiets Sagsstyringssystem

(POLSAS) over antallet af fældende afgørelser, opgjort på per-

soner, vedrørende overtrædelse af straffelovens § 192, i perio-

den fra den 1. marts 2000 til den 16. marts 2020. Der ses imid-

lertid ikke at være registreret fældende afgørelser for overtræ-

delse af bestemmelsen i perioden. Der er i perioden heller ikke

registreret sigtelser eller tiltaler for overtrædelse af bestemmel-

sen.

Efter straffelovens § 252, stk. 2, straffes den, der på hen-

synsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en liv-

struende og uhelbredelig sygdom, med fængsel indtil 8 år.

Bestemmelsen blev oprindelig indsat på baggrund af Højeste-

rets dom af 14. april 1994 (UfR 1994.520 H), hvor Højesteret

afgjorde, at en hiv-smittet mand, der gentagne gange havde

haft ubeskyttet seksuel omgang med en række kvinder, uanset

at han var bekendt med at være smittet med hiv, ikke kunne

straffes efter straffelovens § 252 (i dag § 252, stk. 1).

Ifølge forarbejderne til straffelovens § 252, stk. 2, således som

bestemmelsen blev udformet ved lovændringen i 1994, inde-

bar udtrykket ”livstruende og uhelbredelig”, at det skulle være

overvejende sandsynligt, at personer, der blev smittet med syg-

dommen, i almindelighed ville afgå ved døden inden for et kor-

tere åremål, det vil sige inden for maksimalt 10-15 år.

I de følgende år blev der imidlertid indført en ny og forbedret

behandling af hiv-smittede og aids-syge (den såkaldte kombi-

nationsbehandling). Behandlingen medførte en markant ned-

gang i både antallet af personer, der blev diagnosticeret med

aids, og antallet af personer, der døde af sygdommen.

I 2001 oplyste Sundhedsstyrelsen, at det måtte forventes, at af

de personer, der på det tidspunkt blev smittet med hiv, ville

mindre end 15 pct. dø af sygdommen inden for 10-15 år. Straf-

felovens § 252, stk. 2, blev herefter ændret ved lov nr. 468 af

7. juni 2001. Formålet var at sikre, at der fortsat – uanset de

forbedrede behandlingsmuligheder for hiv/aids, der indebar, at

forudsætningerne i lovforarbejderne fra 1994 ikke længere var

opfyldt – kunne pålægges straf til personer, som forvolder fare

for, at andre smittes med hiv/aids. Lovændringen betød, at der

samtidig blev indsat et nyt stk. 3, hvorefter justitsministeren

efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsæt-

ter, hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2.

Ved bekendtgørelse nr. 547 af 15. juni 2001 om livstruende og

uhelbredelige sygdomme omfattet af straffelovens § 252, stk.

2, blev det i den forbindelse bestemt, at hiv/aids var omfattet

af stk. 2. Ingen andre sygdomme har på noget tidspunkt været

omfattet af bekendtgørelsen.

Efter anbefaling fra Arbejdsgruppen om overførsel af smitte

med hiv/aids blev bekendtgørelsen dog ophævet i 2011. Op-

hævelsen af bekendtgørelsen betyder, at ingen sygdomme der-

med i dag er udpeget af myndighederne som omfattet af straf-

felovens § 252, stk. 2.

Det kan tilføjes, at der frem til bekendtgørelsen blev ophævet

i 2011 er afsagt et mindre antal domme for overtrædelse af

straffelovens § 252, stk. 2. Strafniveauet i disse sager har som

følge af sagernes forskellighed og grovhed varieret en del, men

ses dog generelt at have ligget på mellem 6 måneder (heraf 5

måneder betinget fængsel) og 3 års fængsel, jf. bl.a. dommene

gengivet i U 2008.582V, U 2007.2026Ø og U 2004.2858Ø.”