REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2019

Koncernstyringskontoret

Franciska Vinde Dirch-

sen

2019-0030-2875

1270813

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Pressede politifolk ud-

skyder sigtelse af mistænkte i voldssager” i Berlingske Tidende

den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, herunder re-

degøre for,

– om det er ministerens opfattelse, at de nuværende tidsfrister

for politiets sagsbehandling er urealistisk høje,

– om det efter ministerens opfattelse er korrekt, at fristerne i vidt

omfang bliver omgået i politikredsene,

– om ministeren mener, at det er rimeligt, at der opsættes mål og

tidsfrister for politiets sagsbehandling og

– hvordan ministeren vil sikre, at politiet har ressourcer til at

overholde tidsfristerne for behandlingen af kriminalsager?”

Svar:

Der er ingen tvivl om, at myndighederne i straffesagskæden lige nu er un-

der

et voldsomt pres. Artiklen ”Pressede politifolk udskyder sigtelse af

mistænkte i voldssager” i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 under-

streger det arbejdspres, som for tiden opleves i politiet og anklagemyndig-

heden.

For politiet og anklagemyndigheden er der blandt andet store udfordringer

med lange sagsbehandlingstider. Det betyder, at mange borgere, som har

været udsat for en forbrydelse, ikke får den behandling, de med rette kan

forvente.

Det er i mine øjne – særligt i lyset af de lange sagsbehandlingstider – helt

legitimt, at vi fra politisk hold foretager en prioritering af, hvilke opgaver

politiet og anklagemyndigheden bør have særligt fokus på. De politisk fast-

satte frister for sager om vold, voldtægt og våben (VVV-sager) og Rigspo-

litiets og Rigsadvokatens handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandling-

stiden i sager om personfarlig kriminalitet er netop udtryk for en sådan pri-

oritering.

Sagerne om vold og voldtægt er omfattet af Rigspolitiets og Rigsadvoka-

tens handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om per-

sonfarlig kriminalitet. Det er en målsætning i handlingsplanen, at sagsbe-

handlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet skal ned-

bringes med 20 pct. ved udgangen af 2020. Handlingsplanen er første skridt

til at få knækket kurven for de stigende sagsbehandlingstider i politiet og

anklagemyndigheden i disse sager, herunder sagsbehandlingstiden fra an-

meldelse til sigtelse. Den målsætning forventer jeg, at politiet og anklage-

myndigheden leverer på.

Målsætningerne i handlingsplanen til nedbringelse af sagsbehandlingstiden

i sager om personfarlig kriminalitet er Rigspolitiets og Rigsadvokatens bud

på realistiske, men ambitiøse mål i den situation, vi står i. Der er endnu lang

vej, før politiet og anklagemyndigheden opfylder målene, men Rigspolitiet

og Rigsadvokaten vurderer i den første afrapportering på handlingsplanen,

at målene vil kunne opfyldes. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid kortvarigt kommer til at stige igen, når po-

litikredsene får ryddet ud i de gamle sager, der ligger i bunkerne.

Jeg kan i den forbindelse henvise til Rigspolitiets og Rigsadvokatens første

afrapportering på handlingsplanen, som blev oversendt til Folketingets

Retsudvalg den 13. november 2019 (REU Alm. del. Bilag 84).

Problemet med de lange sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndig-

heden kan imidlertid ikke løses fra den ene dag til den anden. En nedbrin-

gelse af sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til tiltale for alle straffesager

kræver mere omfattende tiltag, som jeg ser frem til at drøfte med Folketin-

gets partier i forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny flerår-

saftale for politiet og anklagemyndigheden. Som en del af forhandlingerne

vil det være naturligt at se på, om mål og frister, der er opstillet for politiet

og anklagemyndigheden, rent faktisk sikrer, at borgerne får den bedst mu-

lige behandling.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Jeg har noteret mig indholdet i udtalelsen og kan i den forbindelse oplyse,

at jeg naturligvis har en klar forventning om, at Rigspolitiet og Rigsadvoka-

ten følger udviklingen i VVV-sager nøje og sikrer, at politikredsene har en

hensigtsmæssig adfærd i behandlingen af straffesager, herunder at der na-

turligvis tages skridt til med det samme at sigte mistænkte, når der er etab-

leret grundlag for dette.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der ikke må her-

ske tvivl om, at måltal og statistik aldrig kan overskygge rets-

sikkerhed. Politiet skal i alle sammenhænge sætte borgerens

retssikkerhed først. Det gælder både i forhold til den borger, der

mistænkes for at have begået et strafbart forhold, og den borger

der er forurettet i sagen. Borgerens retssikkerhed kommer i før-

ste række, og det er en ledelsesopgave at sikre, at alle medarbej-

dere forstår, at retssikkerhed altid har førsteprioritet.

Mål og tidsfrister er imidlertid også en central del af arbejdet

med retssikkerhed. Gennem opfølgning på disse sikres gennem-

sigtighed i politiets arbejde. Det gælder i forhold til borgerne,

der skal vide, hvornår de kan forvente, at deres sag behandles af

politiet. Det gælder også i forhold til regeringen og Folketinget,

der sætter rammerne for politiets arbejde og prioritering af ind-

satsområder. Endelig gælder det for ledelsen, der skal sætte mål

og retning for politiets virksomhed samt prioritere ressourcer og

opgaver.

Det er derfor et centralt element i straffesagsbehandlingen, at

der er sat mål for sagsbehandlingstiden i VVV-sager (vold,

voldtægt og våben) og i sager om personfarlig kriminalitet, og

at Rigspolitiet og Rigsadvokaten løbende følger op på at disse

sagsbehandlingstider overholdes. Det er ligeså centralt, at

statsadvokaterne fører tilsyn med sagsbehandlingen i politikred-

sene og behandler borgernes konkrete klager over sagsbehand-

lingen. På den måde kan både fejl i den generelle tilrettelæg-

gelse af straffesagsbehandlingen og konkrete fejl i behandlingen

af en konkret straffesag identificeres og adresseres.

Rigspolitiet skal ligeledes bemærke, at indeværende bidrag om-

handler delspørgsmål to, der har følgende ordlyd ”om det efter

ministerens opfattelse er korrekt, at fristerne i vidt omfang bli-

ver omgået i politikredsene.”

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen foretaget en høring af

samtlige politikredse med henblik på at afdække, hvorvidt kred-

sene er bekendt med, om der sker bevidst udskydelse af tids-

punkt for sigtelse af mistænkte i VVV-sager med henblik på om-

gåelse af målene på området. Politikredsene oplyser, at de ikke

er bekendt med, at en sådan systematisk praksis skulle være gæl-

dende.

Én politikreds kan dog ikke afvise, at der i nogle tilfælde er sket

udskydelse af sigtelse, selvom gerningsmanden til en forbry-

delse var kendt, og betingelserne for sigtelse var til stede, og at

dette kan skyldes prioritering set i forhold til den aktuelle res-

sourcesituation. Politikredsen kan endvidere ikke afvise, at en-

kelte sagsbehandlere har valgt at udskyde sigtelse i sager i for-

bindelse med nært forestående ferie eller kursusdage. Udsky-

delse af sigtelse kan i den forbindelse være sket for at undgå den

situation, at der ikke umiddelbart efter sigtelsen kan foretages

det fornødne i forhold til fremdriften i sagen for at overholde

sagsbehandlingsfristerne.

En anden politikreds oplyser, at kredsen er blevet opmærksom

på, at der af et internt actioncard om behandling af straffelovs-

sager generelt har fremgået en uhensigtsmæssig formulering

om, at sigtelse af mistænkte burde ske så sent som muligt i ef-

terforskningsfasen. Det pågældende actioncard er blevet revide-

ret den 11. november 2019, og den uhensigtsmæssige formule-

ring fremgår ikke af det aktuelle actioncard. Af politikredsens

aktuelle actioncard for VVV-sager specifikt fremgår det, at der

skal ske sigtelse af gerningsmanden umiddelbart efter, at denne

er identificeret.

Rigspolitiet har indskærpet over for samtlige politikredse, at der

skal ske sigtelse i VVV-sager, så snart efterforskningen har til-

vejebragt et tilstrækkeligt grundlag herfor. Rigspolitiet har end-

videre indskærpet over for sidstnævnte politikreds, at alle in-

terne processer skal udmøntes i overensstemmelse med reglerne

for straffesagsbehandling.

Som supplement til politikredsenes udtalelse har Rigspolitiet

opgjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse

til sigtelse for VVV-sager, jf. tabel 1, hvor det ses, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse er for-

bedret. Således er sagsbehandlingstiden fra ultimo 2018 til ul-

timo oktober 2019 faldet med 1,1 dag svarende til cirka 2,7 pct.

på landsplan.

Rigspolitiet har samtidig opgjort antallet af verserende anmel-

delser af VVV-sager uden sigtelse, jf. tabel 2, samt den gennem-

snitlige alder på disse anmeldelser, jf. tabel 3. Her fremgår det,

at der fra ultimo 2018 til ultimo oktober 2019 er sket en stigning

i antallet af verserende anmeldelser uden sigtelse med 591 sva-

rende til cirka 18 pct., mens den gennemsnitlige alder på verse-

rende anmeldelser uden sigtelse er steget med 46,4 dage sva-

rende til cirka 37,1 pct.

Det kan samtidig konstateres, at der i perioden fra januar til ok-

tober 2019 er sket en stigning i antallet af anmeldelser af VVV-

sager med 435, svarende til cirka 2,6 pct., jf. tabel 4, herunder

er voldsanmeldelser steget med 281, svarende til cirka 2,1 pct.,

i forhold til samme periode sidste år.

Rigspolitiet har bedt de fem politikredse (Københavns Politi,

Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Ve-

stsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland Falsters Politi og

Fyns Politi), der oplever den største stigning i beholdningen af

verserende VVV-sager uden sigtelse, herunder i alderen på sa-

gerne, om en redegørelse for udviklingen fra ultimo 2018 til ul-

timo oktober 2019. Af politikredsenes redegørelser fremgår det,

at stigningen skyldes forhold som fx en generel stigning i antal-

let af anmeldelser af VVV-sager, herunder særligt på voldsom-

rådet, et øget pres på politikredsenes ressourcer fx til andre

større/komplekse opgaver og afvikling af tilgodehavende frihed

mv. Ingen af de fem politikredse har således anført, at de har ud-

skudt at rejse sigtelse.

Rigspolitiet finder ikke, at der med udgangspunkt i ovenstående

er grundlag for at konkludere, at der i politikredsene systema-

tisk sker bevidst udskydelse af tidspunktet for sigtelse af

mistænkte i VVV-sager, med henblik på omgåelse af målene for

sagsbehandlingstid. Ikke desto mindre ser Rigspolitiet med al-

vor på den negative udvikling i antallet af verserende VVV-sa-

ger uden sigtelse, herunder alderen på sagerne. Derfor vil Rigs-

politiet følge denne udvikling tæt i forbindelse med den øvrige

opfølgning på VVV-sagerne.

Som led i handlingsplanen for personfarlig kriminalitet er der

sat mål for forbedringen af sagsbehandlingstiderne fra anmel-

delse til tiltale. Dette forventer Rigspolitiet både vil tilskynde til,

at antallet af verserende VVV-sager uden sigtelse nedbringes,

og at sagerne behandles hurtigere.

Rigspolitiet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Rigsadvokaten. Rigsadvokaten bemærker,

at udviklingen i sagerne om vold, voldtægt og våben følges tæt

af både Rigsadvokaten og de regionale statsadvokater på bag-

grund af blandt andet månedlige datatræk, herunder vedrørende

sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse, og kvartalsvise

datatræk vedrørende udviklingen i antal anmeldelser uden sig-

telse og alderen på beholdningen af anmeldelser uden sigtelse.

Rigsadvokaten drøfter endvidere løbende udviklingen med de

regionale statsadvokater med henblik på iværksættelse af even-

tuelle tilsynsmæssige tiltag, såfremt udviklingen i sagerne giver

anledning dertil. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra an-

meldelse til sigtelse i VVV-sager har været faldende fra ultimo

2018 til ultimo oktober 2019, og Rigsadvokaten finder ikke, at

der på nuværende tidspunkt er noget i tallene, der indikerer, at

der er sket en systematisk udskydelse af tidspunktet for sigtelse

af mistænkte i VVV-sager. Det udelukker dog ikke, at der i en-

kelte tilfælde kan være sket en bevidst udskydelse af tidspunk-

tet for sigtelse af en mistænkt i en VVV-sag, men det afspejler

sig ikke i tallene. Rigsadvokaten har i lyset af det af Rigspolitiet

oplyste om to politikredses sigtelsespraksis i VVV-sager, bedt

de regionale statsadvokater om at tage kontakt til de pågældende

politikredse og indskærpe reglerne for straffesagsbehandlingen.

Tabel 1 – Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (antal dage) fra

anmeldelse til sigtelse for VVV-sager

2016

2017

2018

(ultimo) (ultimo) (ultimo)

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

45,3

56,5

32,7

38,5

30,0

31,1

55,3

45,8

40,1

53,8

41,5

11,7

42,9

35,0

41,5

39,7

35,7

28,2

45,1

45,5

48,5

50,5

33,2

43,4

14,4

40,6

35,7

39,9

27,6

26,8

39,0

58,3

46,2

49,5

39,8

32,2

41,2

6,3

39,7

2019

(ult.

okt.)

25,9

37,8

28,2

18,1

36,9

51,2

42,9

54,4

42,3

33,8

49,1

7,7

38,6

Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 6. november 2019)

Tabel 2 – Antal verserende anmeldelser uden sigtelser for VVV-

sager

2016

2017

2018

(ultimo) (ultimo) (ultimo)

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

202

284

165

274

130

267

193

184

187

150

716

2.757

155

264

134

145

171

245

226

133

129

131

766

2.503

137

269

161

163

259

233

206

201

189

1.403

3.302

2019

(ult.

okt.)

143

212

131

421

163

322

283

265

1.731

3.893

Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 6. november 2019)

Tabel 3 – Gennemsnitlig alder (antal dage) på verserende an-

meldelser uden sigtelse for VVV-sager

2016

2017

2018

(ultimo) (ultimo) (ultimo)

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

103

110

120

107

147

101

143

-34

114

123

103

109

101

136

103

134

111

110

113

100

175

125

2019

(ult.

okt.)

109

128

271

172

Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 6. november 2019)

Tabel 4 – Antal anmeldelser af VVV-sager

2016

2017

2018

Jan-okt Jan-okt Jan-okt

909

1.185

1.163

1.282

2.290

1.757

920

1.236

1.247

816

1.156

1.308

1.027

1.257

1.364

994

1.327

1.532

1.004

755

798

926

2.335

11.851

1.260

1.051

1.078

1.135

3.538

16.583

2019

Jan-

okt

1.179

1.753

1.527

1.309

1.317

1.442

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters

Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

1.386 1.428

1.010 1.124

1.111 1.274

1.317 1.380

3.573 3.455

16.850 17.285

Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 11. november 2019)”