Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2175360_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. april 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Patrick Kofod Holm
2020-0030-3925
1426110
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1055 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om, hvordan man kan garantere de ansattes sikkerhed i Aarhus Arrest, når der hele tiden fjernes personale og senest beskåret med 20 personaletimer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1055 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man kan garantere de an-
sattes sikkerhed i Aarhus Arrest, når der hele tiden fjernes per-
sonale og senest beskåret med 20 personaletimer? Vil ministe-
ren ligeledes redegøre for, om nedskæringerne er forsvarlige i
forhold til overbelægningen, der tilsyneladende vokser dag for
dag, og mener ministeren, der er en øvre grænse for, hvor mange
ekstra fangere arresthusene kan modtage, jf. at arresthusene an-
giveligt har fået at vide, at det ikke er en mulighed at afvise nye
fanger, selvom der ikke er ledig kapacitet i arresthuset?”
Svar:
Der er aktuelt et stort pres på fængslerne og arresthusene i form af et højt
belæg og mangel på fængselsbetjente.
Kriminalforsorgen har iværksat en række konkrete tiltag med henblik på at
imødegå udfordringerne. I 2018 og 2019 har kriminalforsorgen bl.a. udvidet
kapaciteten betydeligt med ca. 400 fængsels- og arrestpladser.
Der har generelt i de senere år været udfordringer med mangel på fængsels-
betjente. For at imødegå disse udfordringer er der iværksat en række initia-
tiver for at styrke rekrutteringen, herunder bl.a. intensivering af rekrutte-
ringskampagner og etablering af den nye uddannelsesinstitution i Vestdan-
mark, som skal være med til at sikre, at der kan uddannes flere betjente til
landets fængsler, hvilket kan lette presset på kriminalforsorgens ansatte.
Justitsministeriet følger udviklingen på området, ligesom belæg, kapacitet
og bemanding er tilbagevendende emner på møderne i forligskredsen bag
flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021. Det vurderes lø-
bende, om der eventuelt er behov for at iværksætte yderligere tiltag med
henblik på at imødegå udfordringerne.
Kriminalforsorgen har i lyset af covid-19 iværksat en række tiltag for at be-
grænse risikoen for smittespredning i kriminalforsorgens institutioner. Det
omfatter bl.a. et tilsigelsesstop af nye indsatte. Kriminalforsorgen forventer
derfor, at belægget overordnet set bliver midlertidigt nedbragt i institutio-
nerne i løbet af de kommende uger.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-
gende:
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om, hvordan man kan garantere de ansattes sikkerhed i Aarhus Arrest, når der hele tiden fjernes personale og senest beskåret med 20 personaletimer, til justitsministeren
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at bemandin-
gen i de enkelte arrester altid beror på en konkret vurdering af
forholdene i arresten, og at bemandingen endvidere altid tilret-
telægges på en sådan måde, at den er sikkerhedsmæssig forsvar-
lig. For nærmere oplysning om ressourcetilpasningen i Aarhus
Arrest henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
1057 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Direktoratet kan yderligere oplyse, at belægget i kriminalforsor-
gen har været stigende de seneste år. Kriminalforsorgen havde i
2019 en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på ca. 101 pct. Det
høje belæg er fortsat ind i 2020 og var fortsat stigende, indtil et
tilsigelsesstop for afsonere på fri fod blev iværksat d. 12. marts
2020.
Det kan oplyses, at kriminalforsorgen samarbejder med politiet
om placering og håndtering af varetægtsarrestanter. Hvis det i
den forbindelse efter en drifts- og sikkerhedsvurdering besluttes,
at en arrestant skal placeres i Aarhus Arrest, vil indsættelsen
finde sted, uanset at der måtte være overbelæg i den pågældende
institution.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at kriminalforsorgen lø-
bende generelt overvejer behovet og mulighederne for at til-
passe kapaciteten, så denne svarer til belægget. For at kunne
håndtere det kraftigt stigende belæg i 2018 og 2019 skal det be-
mærkes, at kriminalforsorgen i perioden har åbnet i alt ca. 400
fængselspladser mv. Det er forventningen, at der i 2020 og 2021
vil blive åbnet yderligere ca. 135 pladser, så den samlede kapa-
citetsudvidelse kommer op på i alt ca. 535 ekstra fængselsplad-
ser mv. i 2018-2021.”
3