REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om anklagemyndigheden har kompetence og hjemmel til egenhændigt at ændre den paragraf, som en anmeldelse om falsk anmeldelse vedrører, til en helt anden paragraf, der ikke er blevet anmodet om, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. november 2019

Strafferetskontoret

Rebekka Have

2019-0030-2879

1272180

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. oktober 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om anklagemyndigheden har kompetence og hjemmel til egenhændigt at ændre den paragraf, som en anmeldelse om falsk anmeldelse vedrører, til en helt anden paragraf, der ikke er blevet anmodet om, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om anklagemyndigheden har kom-

petence og hjemmel til egenhændigt at ændre den paragraf, som

en anmeldelse om falsk anmeldelse vedrører, til en helt anden

paragraf, der ikke er blevet anmodet om?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Når politiet har afsluttet efterforskningen i en straffesag, hvor

en person er blevet sigtet for et strafbart forhold, skal anklage-

myndigheden afgøre, om der skal rejses tiltale i sagen. Ankla-

geren vurderer i den forbindelse, om beviserne i sagen har en så-

dan styrke, at videre forfølgning kan ventes at føre til, at den sig-

tede vil blive fundet skyldig af retten. Er dette tilfældet, vil der

som udgangspunkt blive udarbejdet et anklageskrift, hvor det

anføres, hvilke bestemmelser der rejses tiltale for. Det er ankla-

gemyndigheden, der afgør, hvad der skal rejses tiltale for. An-

klagemyndigheden er ikke i den forbindelse bundet af, hvilken

sigtelse politiet har rejst, eller hvilken forbrydelse, der oprinde-

ligt er anmeldt.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at beviserne i sagen ikke er

tilstrækkelige til, at sigtede findes skyldig, kan anklagemyndig-

heden opgive påtale i sagen, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr.

Ifølge straffelovens § 164, stk. 4, skal der ved fastsættelse af

straffen for falsk anmeldelse lægges vægt på karakteren af det

strafbare forhold, som de urigtige oplysninger vedrører, på om-

stændighederne ved afgivelsen af oplysningerne og på den

krænkelse, der er forbundet med afgivelsen af oplysningerne.

Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for anklagemyndighe-

dens behandling af sager om falsk anklage i Rigsadvokatmed-

delelsen. Det fremgår bl.a. heraf, at anklagemyndigheden ved

vurderingen af, hvilken strafpåstand der skal nedlægges, navn-

lig skal lægge vægt på følgende:

•

Grovheden af den forbrydelse, som den falske anmel-

delse omhandler.

•

Om anmeldelsen har ført til efterforskningsskridt som

sigtelse, varetægtsfængsling, ransagning eller legems-

indgreb.

•

Hvilke konsekvenser sagen har haft for forurettede, hvis

forurettede uretmæssigt er blevet dømt for en forbry-

delse, eller hvilke konsekvenser sagen ville have haft for

forurettede, hvis forurettede var blevet dømt for en for-

brydelse. I den forbindelse skal der også lægges vægt på

risikoen for rettighedsfrakendelse efter straffelovens §

79 eller fratagelse af forældremyndighed over eller

samvær med et barn.

•

Hvorvidt anmelderen har fastholdt anmeldelsen over en

længere periode.”

Som det fremgår af udtalelsen fra Rigsadvokaten, er det anklagemyndighe-

den, der afgør, hvad der skal rejses tiltale for. Anklagemyndigheden vurde-

rer i den forbindelse, hvilken straffebestemmelse det strafbare forhold kan

henføres under.

For så vidt angår straffesager om falske anmeldelser vil tiltalen angå over-

trædelse af straffelovens § 164, hvorefter den, der afgiver urigtige oplysnin-

ger til en offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig bliver sigtet,

dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes

med fængsel indtil 6 år. Det gælder, uanset hvilket påstået strafbart forhold

den falske anmeldelse vedrører.

Som anført i udtalelsen fra Rigsadvokaten kan karakteren af det strafbare

forhold, som den falske anmeldelse vedrører, imidlertid have betydning for

fastsættelsen af straffen.

Det er sidste ende domstolene, der afgør skyldsspørgsmålet og fastsætter en

eventuel straf.