Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2193539_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2020
Sikkerhedskontoret
Ragna Carl Thrane Pe-
tersen
2020-0030-3904
1423675
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1037 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm. om, at en tidligere holdkammerat fra et HF-kursus i dokumentarfilmen Angrebet – Omars vej til Krudttønden oplyser, at han allerede inden den senere gerningsmands sidste varetægtsfængsling henvendte sig til politiet med en advarsel om, at han mistænkte den senere gerningsmand for at have til hensigt at begå terrorhandlinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1037 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet en tidligere holdkammerat fra et HF-kursus
i dokumentarfilmen ”Angrebet -Omars vej til Krudttønden”
(https://www.dr.dk/drtv/serie/angrebet-_-omars-vej-til-krudtto-
enden_171857) oplyser, at han allerede inden den senere ger-
ningsmands sidste varetægtsfængsling henvendte sig til politiet
med en advarsel om, at han mistænkte den senere gerningsmand
for at have til hensigt at begå terrorhandlinger, indhente en ud-
talelse fra de relevante politimyndigheder til belysning af, om
en sådan henvendelse er registreret?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at spørgsmålet henviser
til en udtalelse fra en tidligere klassekammerat til gerningsman-
den, Omar Abdel Hamid El-Hussein, og udtalelsen fremkom-
mer i udsendelsen ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden” – 48
minutter og 51 sekunder inde i episode 1, hvor en anonymiseret
person blot kaldet ”Klassekammerat” interviewes og udtaler
(kun stemmen høres): ”Jeg fortalte politiet, at han var ekstrem,
og hvis nogen var en kandidat til at begå terror, jamen – så var
det ham. Det syntes jeg, de skulle vide”.
Københavns Politi har ved gennemgang af efterforskningsmate-
rialet fra ”Operation Krudttønden” vurderet, at den anonyme
klassekammerat formentlig er identisk med et vidne i sagen, der
gik i klasse med Omar på VUC-Hvidovre i 2012-2013.
Det pågældende vidne blev afhørt den 2. marts 2015. Følgende
fremgår af den afhøringsrapport, der blev udarbejdet:
”Vidnet
havde derfor ringet til politiet og fortalt dem om Omar´s yder-
liggående holdninger. Vidnet kunne ikke huske, hvornår han
ringede. Det var på et tidspunkt, inden Omar blev smidt ud af
skolen i november 2013. Forespurgt var (det) ikke PET vidnet
ringede til, men til det ”almindelige politi”. Vidnet huskede ikke
hvilken station. Det var vidnets opfattelse, at den politimand,
som han talte i telefon med, tog oplysningerne seriøst, og ville
lade dem gå videre”.
I forbindelse med efterprøvning af vidnets oplysninger blev der
i Københavns Politis efterforskning af sagen foretaget en gen-
nemgang af politiets systemer for om muligt at udfinde henven-
delsen. Det var imidlertid ikke muligt at udfinde en sådan an-
meldelse/henvendelse i politiets systemer.”
2