Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2167228_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. marts 2020
HR-kontoret
Christina Grene Thom-
sen
2020-0030-3885
1422800
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1029 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1029: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 6. februar 2020 om den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet vil redegøre for, om politiet eller ministeriet på noget tidspunkt i sagen har rettet eller har overvejet at rette henvendelse til skattemyndighederne eller Skatteministeriet, for at undersøge forhold, der kunne være relevante i sagen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1029 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 6. februar 2020
om den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet redegøre for, om
politiet eller ministeriet på noget tidspunkt i sagen har rettet eller
har overvejet at rette henvendelse til skattemyndighederne eller
Skatteministeriet, for at undersøge forhold, der kunne være re-
levante i sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Københavns Politi. Politikredsen oplyser, at der i forbindelse
med efterforskningen af sagen vedrørende den tidligere afde-
lingschef er rettet henvendelse til SKAT og indhentet såkaldte
R75 kontrol- og udsøgningsoplysninger for årene 2011-2016
vedrørende afdelingschefen, og at disse oplysninger således ind-
går i sagen.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i forbindelse med den
ansættelsesretlige behandling af sagen ikke er fundet anledning
til at rette henvendelse til skattemyndighederne eller Skattemi-
nisteriet.”
Jeg kan for så vidt angår Justitsministeriets departement oplyse, at eftersom
den tidligere afdelingschef var ansat i Rigspolitiet, er det Rigspolitiet, der
har været ansvarlig for den ansættelsesretlige behandling samt bistået i for-
bindelse med politiets efterforskning af sagen. Justitsministeriets departe-
ment har på den baggrund ikke fundet anledning til at rette henvendelse til
skattemyndighederne eller Skatteministeriet om sagen.
2