REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1022: Spm. om ministeren vil redegøre for den markante stigning i henlæggelser af drabssager i 2017, 2018 og 2019 sammenlignet med årene forinden, jf. artiklen Se tallene: Hvor stor en del af sagerne i din politikreds bliver ikke opklaret? fra dr.dk den 12. februar 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. april 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-3883

1422822

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1022 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1022: Spm. om ministeren vil redegøre for den markante stigning i henlæggelser af drabssager i 2017, 2018 og 2019 sammenlignet med årene forinden, jf. artiklen Se tallene: Hvor stor en del af sagerne i din politikreds bliver ikke opklaret? fra dr.dk den 12. februar 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1022 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for den markante stigning i henlæggel-

ser af drabssager i 2017, 2018 og 2019 sammenlignet med årene

forinden, jf. artiklen ”Se tallene: Hvor stor en del af sagerne i

din politikreds bliver ikke opklaret?” fra dr.dk den 12. februar

2020?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

advokaten, der har oplyst følgende:

”Artiklen, der henvises til i spørgsmålet, er skrevet på baggrund

af oplysninger, som Rigsadvokaten meddelte DR aktindsigt i

den 20. december 2019. De statistiske oplysninger i artiklen vi-

ser antallet af registrerede henlæggelser efter retsplejelovens §

749 stk. 1 og 2, i perioden fra den 1. januar 2015 til den 7. de-

cember 2019 fordelt på forskellige sagsområder.

Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan en anmeldelse afvises,

hvis der ikke findes grundlag for at indlede en efterforskning.

En sådan henlæggelse kan eksempelvis ske, hvis der på bag-

grund af oplysningerne givet i forbindelse med anmeldelsen,

ikke er formodning for, at der er begået noget strafbart.

Såfremt der ikke har været rejst sigtelse i en sag, kan sagen hen-

lægges efter retsplejelovens § 749, stk. 2, hvis der ikke er grund-

lag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, f.eks. fordi fort-

sat efterforskning ikke kan forventes at føre til, at nogen kan

sigtes for et strafbart forhold. Hvis der er rejst sigtelse, finder

retsplejelovens §§ 721 (tiltalefrafald) og 722 (påtaleopgivelse)

anvendelse.

De oplysninger, der er meddelt aktindsigt i, er trukket fra poli-

tiets sagsstyringssystem (POLSAS), som er et journaliserings-

og sagsstyringssystem – og ikke et egentligt statistiksystem.

POLSAS er opbygget således, at der journaliseres på gernings-

koder, der som udgangspunkt knytter sig til én bestemt lovover-

trædelse. I POLSAS er alle gerningskoder tilknyttet et overord-

net sagsområde som eksempelvis ”Økonomisk kriminalitet”.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen undersøgt, hvilke lo-

vovertrædelser der er tilknyttet sagsområdet ”Drab, brand mv.”

(sagsområdet er i artiklen fra DR omtalt som ”Drab mv.”). Sags-

området indeholder i alt 51 aktive gerningskoder, som vedrører

over 45 forskellige bestemmelser, herunder straffelovens be-

stemmelser om landsforræderi, forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed, terrorisme, brandstiftelse og mand-

drab.

Rigsadvokaten har endvidere trukket oplysninger om antallet af

henlæggelser efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, registreret

på alle gerningskoder under sagsområdet ”Drab, brand mv.” i

perioden 1. januar 2015 til 31. december 2019.

For en række af gerningskoderne er der registreret få eller ingen

henlæggelser i perioden. Da der er spurgt til stigningen i antallet

af henlæggelser, er der for overskuelighedens skyld i tabel 1-3

nedenfor alene medtaget de tre gerningskoder fra kategorien,

der tilsammen dækker langt hovedparten af de registrerede hen-

læggelser i perioden.

Tabel 1: Antallet af anmeldelser på udvalgte gerningskoder under sagsområdet ”Drab, brand

mv.” i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2019.

Gerningstekst

Brandstiftelse,

forsætlig

(71121)

Manddrab (73111)

Forsøg på manddrab (73112)

Samlet

for

sagsområde

”Drab mv.”

2015

727

134

959

2016

754

178

1049

2017

1048

190

1365

2018

1283

220

1608

2019

1588

174

1947

Tabel 2: Antallet af henlæggelser efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, på udvalgte gernings-

koder under sagsområdet ”Drab, brand mv.” i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2019.

Gerningstekst

Brandstiftelse,

forsætlig

(71121)

Manddrab (73111)

Forsøg

på

manddrab

(73112)

Samlet for sagsområde

”Drab mv.”

2015

399

430

2016

342

388

2017

710

782

2018

805

898

2019

1.115

1.220

Tabel 3: Henlæggelsesprocent efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, på udvalgte gerningskoder

under sagsområdet ”Drab, brand mv.” i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2019.

Gerningstekst

Brandstiftelse,

forsætlig

(71121)

Manddrab (73111)

Forsøg på manddrab (73112)

Samlet for sagsområde

”Drab mv.”

2015

54,9%

11,9%

12,7%

44,8%

2016

45,4%

18,6%

14,6%

37,0%

2017

67,7%

12,5%

26,8%

57,3%

2018

62,7%

20,0%

30,0%

55,8%

2019

70,2%

19,6%

35,6%

62,7%

Bemærkninger til tabel 1-3:

Fordeling på sagsområdet ”Drab, brand mv.” er fortaget på baggrund af anmeldelsesgernings-

koden. Tallene i tabellen er opgjort som antal forhold (sager), der er henlagt. Det bemærkes, at

opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS. Der tages forbehold for indtastningsfejl. Opgørelsen

er baseret på dynamiske data, hvilket betyder at data opdateres løbende, og tallene fremover vil

kunne ændre sig en smule. Data er opdateret den 14. marts 2020.

Som det fremgår, er der kun sket en lille stigning i antallet af

henlagte sager om manddrab. Derimod er der sket en markant

stigning i antallet af henlagte sager om brandstiftelse, som for-

mentlig skal ses i lyset af de omfattende bilafbrændinger, der

har fundet sted i en række af landets politikredse de seneste år.

Det skal i den forbindelse understreges, at selv om brandstif-

telse, manddrab og forsøg på manddrab er højt prioriterede sager

for såvel politi som anklagemyndighed, er det også sager, som

efter omstændighederne kan være vanskelige at opklare. Det

gælder ikke mindst sager om brandstiftelse, bl.a. fordi en lang

række af de spor, som politiet normalt vil bruge i deres efter-

forskning, kan være gået tabt i forbindelse med branden.

Det bemærkes endvidere, at efterforskningen af henlagte sager

kan genoptages, hvis der kommer nye oplysninger i sagen.

Endelig bemærkes, at Rigspolitiet er i gang med et projekt, der

har til formål at undersøge, hvordan politiets drabsefterforsk-

ning kan styrkes. Dette projekt, som Rigsadvokaten også delta-

ger i, inkluderer et større analysearbejde, herunder bl.a. en kvan-

titativ analyse af drab i Danmark.

For så vidt angår Rigspolitiets projekt til styrkelse af politiets drabsefter-

forskning, henvises der til Justitsministeriets besvarelse af 7. november

2019 af spørgsmål nr. 424 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.