Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2175347_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. april 2020
Økonomikontoret
Sirin Duran
2020-0030-3872
1418927
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1010 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1010: Spm. om, hvad udstationeret personale på Falster koster, og supplerende oplyse hvor mange fængselsbetjente, der eventuelt takker nej til en fastansættelse lokalt, fordi lønnen er højere som udlånt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1010 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål nr. 798 oplyse, hvad det koster, at så meget personale bliver
udstationeret på Falster, og supplerende oplyse hvor mange
fængselsbetjente, der eventuelt takker nej til en fastansættelse
lokalt, fordi lønnen er højere som udlånt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet indhentet oplysninger fra Kriminalforsorgen
Sjælland, hvor Storstrøm Fængsel er placeret.
Disse oplysninger vedrører udstationeringer til Storstrøm
Fængsel i januar 2020. På baggrund af oplysningerne kan de
samlede meromkostninger i form af rejseudgifter for de 27 ind-
lånte fængselsbetjente opgøres til ca. 340.000 kr. for januar
2020. Rejseomkostningerne omfatter benzinudgifter, togbillet-
ter, time- og dagpenge, mv., men omfatter ikke eventuelle ud-
gifter til overnatning. Omkostningerne vedrører udelukkende de
meromkostninger, som er forbundet med indlån af personale, og
dermed ikke personalets grundløn.
Meromkostningerne er baseret på en gennemsnitsbetragtning
for henholdsvis 10 indlån fra Kriminalforsorgen Midt- og Nord-
jylland og 17 interne indlån fra Kriminalforsorgen Sjælland. De
gennemsnitlige betragtninger skyldes, at meromkostningerne
for den enkelte fængselsbetjent varierer på baggrund af blandt
andet anciennitet, geografisk distance, antallet af dage for ind-
lån, mv. De gennemsnitlige omkostninger for indlån fra Krimi-
nalforsorgen Midt- og Nordjylland kan på denne baggrund op-
gøres til ca. 16.700 kr. pr. medarbejder for januar måned, mens
de kan opgøres til ca. 10.100 kr. pr. medarbejder for januar må-
ned for interne indlån fra Kriminalforsorgen Sjælland.
Basislønnen for fængselsbetjente afhænger af, om tjenestestedet
er beliggende i hovedstaden eller i provinsen. Forskellen i ba-
sislønnen udgør ca. 1.000 kr. om måneden. Ud over basislønnen
er der mulighed for at yde individuelt fastsatte løntillæg. Løn-
statistik viser, at fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel har en
gennemsnitsløn, der svarer til lønnen på tjenestesteder i hoved-
staden.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at der konkret er tre ud-
lånte fængselsbetjente fra hovedstaden, som har takket nej til fa-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1010: Spm. om, hvad udstationeret personale på Falster koster, og supplerende oplyse hvor mange fængselsbetjente, der eventuelt takker nej til en fastansættelse lokalt, fordi lønnen er højere som udlånt, til justitsministeren
ste stillinger i Storstrøm Fængsel, idet de ikke har været tilfredse
med den løn, som de fik tilbudt i forbindelse med rekrutterin-
gen.”
3