Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2170480_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
David Fristrup Simonsen
2020-0030-3864
1416394
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1001 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1001: Spm. om artiklen Domstole i Norge indstiller samarbejde med Polen, Ritzau den 27. februar 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1001 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af artiklen ”Domstole i Norge indstiller samar-
bejde med Polen”, Ritzau den 27. februar 2020, at norske dom-
stole har indstillet deres samarbejde med polske domstole, fordi
det ikke vurderes, at den grundlæggende europæiske standard
for retssikkerhed er til stede i dagens Polen, og fordi polske
domstole er underlagt politisk kontrol. Vil ministeren fra Dom-
stolsstyrelsen indhente en udtalelse, der belyser, hvorvidt dan-
ske domstole har et lignende samarbejde med polske domstole,
og som i givet fald tilkendegiver styrelsens holdning til et fortsat
samarbejde? Desuden ønskes oplyst, om ministeren vurderer, at
den grundlæggende europæiske standard for retssikkerhed er til
stede i Polen i dag, og om polske domstole er tilstrækkeligt uaf-
hængige af den udøvende magt.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Danmarks Domstole samarbejder som led i bl.a. EU-samarbej-
det på retsområdet med de polske domstole i konkrete sager,
hvor de danske domstole har behov for bistand fra de polske
domstole eller omvendt. Det drejer sig fx om sager om udleve-
ring af borgere til retsforfølgning eller forkyndelse af retsdoku-
menter. De danske domstole efterlever således de internationale
konventioner, herunder EU-retten, i samarbejdet med Polen.
Domstolsstyrelsen indgår ikke i bilateralt samarbejde med den
polske domstolsstyrelse (Krajowa Rada
Sądownictwa
(KRS))
eller med de polske domstole i øvrigt.
Domstolsstyrelsen kan oplyse, at den polske domstolsstyrelse,
KRS, i september 2018 blev suspenderet fra det europæiske net-
værk af uafhængige domstolsråd og -administrationer, ENCJ
(European Network of Councils for the Judiciary), som Dom-
stolsstyrelsen er medlem af. Af pressemeddelelsen fra ENCJ
fremgår, at begrundelsen herfor var, at ENCJ var bekymret for,
om KRS i sin nye form lever op til ENCJ’s formål og vedtægter,
herunder særligt kravet om, at medlemmer af ENCJ skal være
uafhængige af den lovgivende og udøvende magt.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Såvel den siddende som den tidligere danske regering har gen-
nem længere tid givet udtryk for alvorlig bekymring over rets-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1001: Spm. om artiklen Domstole i Norge indstiller samarbejde med Polen, Ritzau den 27. februar 2020, til justitsministeren
2170480_0003.png
statssituationen i Polen, hvor der er gennemført en række rets-
reformer, som samlet set antages at svække uafhængigheden i
det polske retsvæsen. EU-Kommissionen har for eksempel vur-
deret, at situationen er så alvorlig, at den i december 2017 valgte
at aktivere proceduren i TEU artikel 7, stk. 1.
EU-Domstolen har desuden indtil videre to gange dømt Polen
for traktatbrud som følge af de kontroversielle, polske retsrefor-
mer. Det er sket ved hhv. EU-Domstolens dom af 24. juni 2019
1
vedrørende tvangspensionering af højesteretsdommere og ved
dom af 5. november 2019
2
om bl.a. nedsættelse af dommeres
pensionsalder og overladelse af kompetence til den polske ju-
stitsminister til at tillade, at de pågældende dommere kunne fort-
sætte i deres embede ud over den nye pensionsalder.
Fra dansk side har man aktivt forfulgt sagen dels gennem en
vedholdende indsats i EU-regi ved blandt andet ministerrådsmø-
der, dels ved løbende at tage sagen op ved bilaterale møder, her-
under på ministerniveau. Regeringen er desuden indtrådt til
støtte for Kommissionen i Kommissionens søgsmål mod Polen
ved EU-Domstolen, der verserer under sagsnummer C-791/19,
og som bl.a. vedrører overholdelse af retsstatsprincippet. Udfor-
dringerne i det polske retsvæsen har ud over det principielle
aspekt også rejst konkrete udfordringer for danske virksomhe-
der og borgere i Polen.”
1
2
C-619/18, Kommissionen mod Polen.
C-192/18, Kommissionen mod Polen.
3