MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om de forskellige presfaktorer, der er på det danske drikkevand og grundvand i dag fra andre steder end landbruget, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Kemikalier

Ref. LALOR

Den 15. juni 2020

Notat om kilder til påvirkning grundvand

I dette notat gennemgås forskellige påvirkningsfaktorer for grundvand. Først beskrives nuværende

faktorer og derefter beskrives klimafaktorer og demografisk udvikling, der i fremtiden vurderes at have

væsentlig betydning.

Nitrat

Stort set overalt i Danmark findes der nitrat i den øvre del af grundvandsmagasinerne. Nitrat findes

nogle steder kun tæt på terræn og visse steder ned til mere end 100 m under terræn. Særligt i områder

i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland er der fundet nitrat i større dybder. I de almene

vandforsyningers indvindingsboringer er nitratindholdet i langt de fleste tilfælde under kvalitetskravet

på 50 mg/L.

For ikke-almene (vandforsyninger der forsyner med mindre en 10 m

/dag) og industrielle

vandforsyninger udgør nitrat et større problem. MST har fået foretaget et udtræk fra Jupiterdatabasen

over nitrat indholdet i drikkevandsanalyser i perioden 2015- 2019. Resultatet herfra viser, at 11,5% af

analyserne fra industri og ikke-almene indvindere havde overskridelse af kravværdien på 50 mg/l.

Den diffuse kvælstofbelastning fra landarealer udgøres af et dyrkningsbidrag og et baggrundsbidrag (fra

luften), samt et bidrag fra spredt bebyggelse uden kloaktilslutning. En af de største udfordringer på

vandmiljøområdet er fortsat dyrkningsbidraget i form af tilførslen af næringsstoffer, herunder kvælstof,

som kommer fra landbrugets anvendelse af handels- og husdyrgødning. Der er siden 1990 generelt sket

en reduktion i størrelsesordenen af 50 % i indhold af kvælstof i overfladevandmiljøet. Dette hænger

overordnet godt sammen med reduktion i kilderne, angivet som udviklingen i gødningsanvendelsen og

i udledning fra rensningsanlæggene. Kvælstoftilførslerne fra diffuse kilder er faldet med omkring 40 %

siden 1990.

Pesticider

Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert

enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Efter at et stof er

godkendt til anvendelse på markafgrøder, kan det desuden testes

”Varslingssystemet til Udvaskning af

Pesticider” (VAP), som undersøger om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter

udvaskes til grundvand.

I statens grundvandsovervågning (GRUMO) er der i perioden 2016-2018 fundet pesticidrester i 42% af

de undersøgte indtag. I 18% af indtagene er der funder pesticidrester over kravværdien på 0,1 µg/l. I

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om de forskellige presfaktorer, der er på det danske drikkevand og grundvand i dag fra andre steder end landbruget, til miljøministeren

vandforsyningernes boringskontrol er der i perioden 2014-2018 er der fund pesticidrester i 29 % (1839

boringer) og fund over kravværdien i godt 7 % (456 boringer).

I massescreeningen af grundvandet, blev der fundet rester fra pesticider der aldrig har været godkendt

til anvendelse i Danmark. Det vil sige, at på trods af godkendelsesordningen og varslingssystemet, kan

anvendelse af ulovligt importeret pesticider fra udlandet udgøre en risiko for grundvandet.

Biocider

Biocider anvendes i landbruget bl.a. som desinfektionsmidler til f.eks. yverdyp og desinfektion af stalde,

insektmidler til bekæmpelse af fluer og utøj samt rodenticider til bekæmpelse af rotter og mus. For nogle

af anvendelserne (særligt yverdyp) kan der forekomme forurening af gødning som efterfølgende spredes

på marken, hvorfra der kan ske nedsivning til grundvandet. Alternativt kan forurening ske som følge af

spild, ureglementeret brug eller forkert opbevaring.

Biocider anvendes også privat, hvor særligt træbeskyttelsesmidler og konserveringsmidler fra

udendørsmaling kan udgøre en risiko for grundvandet. Et eksempel på hvordan biocidanvendelse kan

udgøre en risiko for grundvandet, er fundene i 2018 af nedbrydningsproduktet DMS i

drikkevandsboringer i bynære områder.

En række miljøfremmede stoffer fra industriel produktion kan udgøre en risiko for forurening af

grundvandet, bl.a. biocider i form af desinfektions- og konserveringsmidler. Her kan anvendelsen

udgøre en risiko i forbindelse med spild eller uhensigtsmæssig opbevaring.

Øvrige miljøfremmede stoffer (MFS)

Der overvåges også for en række miljøfremmede stoffer i både GRUMO og boringskontrollen. Blandt

disse er per- og polyfluorerede forbindelser, en stofgruppe der indeholder tusindvis af stoffer, der på

engelsk kaldes per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS). Stofferne er vandafvisende og anvendes

derfor bl.a. som hjælpestoffer i brandslukningsmidler og imprægneringsmidler i beklædning. Stofferne

er vanskeligt nedbrydelige, og findes vidt udbredt i miljøet.

Punktkilder

Vaskepladser, pesticidoplag og steder, hvor pesticiderne blandes og sprøjteudstyr renses, er mulige

kilder til pesticidpunktkildeforurening og har de seneste år været et fokusområde for regionernes

indsats.

Industriel produktion har gennem tiden ført til en lang række jordforureninger, som mange steder

udgør en væsentlig risiko for grundvandet. De væsentligste kilder til jordforurening fra industrien er

spild i forbindelse med håndtering samt uhensigtsmæssig opbevaring af kemikalier.

Det er især forurening med klorerede opløsningsmidler fra renserier og affedtning i industrien, der

udgør en trussel for grundvandet. Ligeledes har der været et særlig fokus på forurening fra nedlagte

benzinstationer, hvor det især er forurening med stoffet MTBE, der har været et problem. De seneste

år har der dog også været et øget fokus på PFAS-stofferne, som har været brugt i en lang række

industrier, men også anvendt i brandslukningsskum ved f.eks. lufthavne.

Tidligere tiders deponering og bortskaffelse af affald, dels fra industriel produktion, men også fra

husholdningsaffald, udgør også mange steder en risiko over for grundvandsressourcen. Før 1973 var

der ingen miljølovgivning på området, så mange steder fyldte man eksisterende huller op med affald,

f.eks. nedlagte råstofgrave og vandhuller. Desuden var der ingen bundsikring på de større lossepladser,

så perkolat kunne sive direkte i grundvandet under lossepladsen. En del af disse gamle lossepladser er

kendt, men der er formentlig stadig en del, som vi ikke kender til, og som potentielt kan udgøre en

risiko.

Jordhåndtering

I byområder kan der være en risiko for spredning af forurening ved jordflytninger, da jorden, der

flyttes, kan være forurenet. Det er især i forbindelse med store byggeprojekter og til større jordanlæg,

som f.eks. støjvolde omkring de store veje, hvor der er behov for flytning af jord i så store mængder, at

selv lettere forurenet jord vil kunne være problematisk for grundvandet. Af den grund kræver sådanne

jordanlæg som oftest en godkendelse, hvor der sker en risikovurdering af den påvirkning et jordanlæg

kan udgøre over for grundvandet.

Naturlige forekommende stoffer

Grundvandet indeholder på grund af påvirkning fra atmosfæren og med de geologiske lag en lang

række naturligt forekommende stoffer, både uorganiske og organiske. For nogle stoffer kan

koncentrationen påvirke grundvandets kvalitet.

Grundvandsmagasiner kan indeholde forhøjede værdier af salt (natrium og chlorid), enten fordi der er

indtrængning af salt fra havvand eller fordi, der er relikt salt i undergrunden. Arsen og nikkel findes

naturligt i visse mineraler i jorden, og kan findes i grundvandet i koncentrationer over kravværdien.

Naturlige stoffer med giftvirkning kan ende i vandmiljøet. Det er fx påvist, at stoffet ptaquilosid, der

dannes af ørnebregner, kan udvaske til det øverste grundvand. Der er begrænset viden på området, og

der måles generelt ikke for naturlige giftstoffer i grundvandet.

Klimaforandringer

Klimaændringer kan påvirke fremtidens grundvand og drikkevand.

Mere nedbør giver højere årlig grundvandsdannelse:

Væksten i den årlige nedbør giver en øget

grundvandsdannelse, hvilket øger størrelsen af den grundvandsressource, der er til rådighed for

vandindvinding. Sæsonvariationen gør dog, at det hovedsagligt gælder om vinteren, ligesom der er

regionale forskelle på Øst- og Vestdanmark. Øget grundvandsdannelse i de øvre jordlag kan lokalt give

øgede problemer med oversvømmelse. Der vil derfor være øget brug af lokal afledning af regnvand

(LAR-løsninger) til nedsivning af regnvand, hvilket øger risikoen nedsivning af forurenet vand.

Længerevarende tørkeperioder kan presse vandforsyningen:

Om sommeren forventes stadigt

længere tørkeperioder at skabe et øget pres på vandforsyningen særligt i områder, som i forvejen er

påvirket af vandvinding til større byer og markvanding. På udsatte steder kan der derfor forventes en

justering af grundvandsindvindingen for at opretholde vandføring i vandløb. Længerevarende

tørkeperioder vil også medføre øget behov for markvanding og dermed en yderligere belastning af

ressourcen, der kan medføre øget risiko for nedsivning af pesticider og kvælstof.

Højere havniveau kan give saltvand i grundvandet:

En hævet havvandstand vil flytte den nuværende

grænse for ferskvand længere ind i landområderne. Dette kan lokalt skabe problemer med

saltvandsindtrængning i kystnære indvindingsboringer og behov for at etablere nye boringer.

Problemet er særligt udtalt på småøer.