Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2215510_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 10818
Den 23. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 992 (MOF alm. del) stillet 29. maj 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 992
”Vil
ministeren bekræfte, at den måde, hvorpå landmænd i dag anvender lovlige sprøjtemidler, er i
orden og ikke udgør en fare for det danske drikkevand, jf. samrådsspørgsmål Å om sprøjtegifte i
drikkevandet?”
Svar
Miljøstyrelsen oplyser, at anvendelsen af godkendte sprøjtemidler i Danmark ikke vurderes at udgøre
en uacceptabel risiko for udvaskning til grundvand, når de fastsatte begrænsninger på brugen af
midlerne overholdes. På arealer med en særlig risiko ved udvaskning af pesticider vurderer
kommunerne, om der er behov for at iværksætte målrettet regulering ift. pesticidanvendelser.
På baggrund af Rigsrevisionens kritik i beretning nr. 7/2019 om sikring af grundvandet mod pesticider
har Miljøministeren blandt andet igangsat et gennemsyn af godkendelsessystemet for sprøjtemidler.
Gennemsynet udføres af internationale eksperter og skal efterprøve Miljøstyrelsens faglige
vurderingsprincipper. Det forventes, at det internationale gennemsyn færdiggøres i efteråret 2020.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk