Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2215398_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 990 (MOF alm. del) stillet 29. maj 2020 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 990
Kan ministeren bekræfte, at de mængder udledt kvælstof og andre næringsstoffer, som kommunale
rensningsanlæg ikke registrerer, automatisk bliver tillagt landbrugets udledning af kvælstof?”
Svar
Udledninger fra de danske renseanlæg bliver generelt målt. Overløb under regn opgøres for de største
udløb på baggrund af målinger (Lynetten og Damhusåen), men ellers sker det på baggrund af
modelberegninger, typetal og viden om de kloakerede arealer og kapaciteten i kloakkerne.
Både udledninger fra renseanlæg og overløb indgår i det samlede kvælstofregnskab, der anvendes i
NOVANA og i vandområdeplanerne. I vandløbsoplandene beregnes det diffuse bidrag ved at fratrække
punktkilder.
Eventuelle fejl i indberetningen af overløb vil medføre et større diffust bidrag, hvis indberetningen er
mindre end den reelle udledning, mens det modsatte vil gøre sig gældende, hvis indberetningen af
overløb er større end den reelle udledning. Det skal bemærkes, at overløb af kvælstof generelt kun
udgør cirka 1% af den samlede kvælstoftilførsel til kystvande, hvor langt det største bidrag er
landbrugets dyrkningsbidrag, der udgør ca. 70%.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk