Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2214365_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 982 (MOF alm. del) stillet 29. maj 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 982
”Hvad
kan ministeren oplyse om udledning af spildevand, overløb m.v. fra Tyskland, Holland og
Belgien til Nordsøen, samt om, hvilken påvirkning det har på vandmiljøet i Nordsøen og Vesterhavet?”
Svar
En sammenstilling af udledninger fra en række af Danmarks nabolande er tilgængelig i en rapport
udarbejdet af COWI fra 2018. Rapporten er publiceret af Miljøstyrelsen og er tilgængelig på styrelsens
hjemmeside eller ved at anvende nedenstående link:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/07/Vandrammedirektivet.pdf
Af rapporten fremgår det, at i Holland udgør regnbetingede udledninger 1.015 ton N/år og 61 ton P/år.
Det svarer til 1% af de samlede hollandske udledninger af både kvælstof og fosfor. Udledninger fra
byspildevand udgør 14.128 ton N/år og 2.180 ton P/år, svarende til 19% og 33% af de samlede
hollandske udledninger af hhv. kvælstof og fosfor. De resterende 76% og 62% tilskrives diffus
udledning af hhv. kvælstof og fosfor, dvs. primært fra landbrug, naturlig baggrund og atmosfærisk
deposition.
I Tyskland udgør punktkildeudledninger 33.759 ton kvælstof/år og 6.581 ton fosfor/år. Det svarer til
16% og 50% af de samlede tyske udledninger af hhv. kvælstof og fosfor. I forhold til data om Tyskland
differentierer rapporten ikke mellem forskellige punktkilder, og det er således ikke muligt at opgøre
regnbetingede udledninger og udledninger fra byspildevand særskilt. Data om Tyskland dækker i
øvrigt over udledninger til både Nordsøen og Østersøen.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med data for udledninger i Belgien.
Udledning af næringsstoffer fra punktkilder bidrager, sammen med diffus udledning, til eutrofiering af
marine havområder. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at vurdere påvirkningen på
vandmiljøtilstanden af spildevand og overløb isoleret.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk