Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2216053_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 972 (MOF alm. del) stillet 27. maj 2020 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 972
Er ministeren bekendt med, at der findes en virksomhed, der har udviklet en
teknologi, der ved hjælp af biosensorik og kunstig intelligens kan detektere lugte, og at virksomheden
mener, at den med teknologien over tid kan erstatte lugtpanelet og lave 24/7-overvågning i og omkring
virksomheder som DAKA, hvorved man får sikre data på alle tidspunkter af døgnet og ikke kun ved et
dusin målinger om året fragtet til lugtpanelet i København?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at,
”Miljøstyrelsen er bekendt med, at der udvikles teknikker til kontinuerlig lugtmåling. Efter
Miljøstyrelsens vidende findes der aktuelt ikke tekniske løsninger til måling af lugt, der er
tilstrækkeligt valide til at kunne erstatte den nuværende praksis med lugtmåling.
Miljøstyrelsen undersøgte i 2019 en teknologi ved navn NanoScent til måling af lugt fra en israelsk
producent. Miljøstyrelsens vurderingen var, at NanoScents teknologi for nuværende ikke har en
karakter, så den kan erstatte den gældende reguleringsform, hverken generelt eller for
enkeltvirksomheder som f.eks. Daka.”
Lea Wermelin
/
Christian Bruhn Rieper
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk