Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 969 (MOF alm. del) stillet 27. maj 2020 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 969
”Røgen fra DAKA’s skorsten bæres i en let nedadgående vinkel ned i hovedet på
borgerne i lokalområdet. Er ministeren indstillet på at pålægge den tilsynsførende
myndighed at måle partikeludledning i lokalområdet for at be- eller afkræfte,
hvorvidt f.eks. NOx-koncentrationen
i lokalområdet overholder kravene i EU’s
direktiv om luftkvalitet og renere luft i Europa (2008/50/EF)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at,
”Den
enkelte virksomhed reguleres ikke af EU's luftkvalitetskrav, men af immissionsgrænseværdier, de
såkaldte B-værdier (bidragsværdier). B-værdien er den enkelte virksomheds samlede maksimale
tilladelige bidrag til tilstedeværelse af et luftforurenende stof i omgivelserne uden for virksomhedens
skel. Der er fastsat B-værdier for en lang række stoffer i miljøgodkendelsen for Daka ved Randers,
herunder NO
X
og støv, og grænseværdierne overholdes.
B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen
fra virksomheder.
Højden af virksomhedens skorstene beregnes, så der sikres en tilstrækkelig fortynding af udledninger
til atmosfæren, så B-værdierne overholdes. Beregningerne udføres med OML-modellen. Ved
beregninger med OML-modellen indgår oplysninger om bl.a. kildestyrken for det luftforurenende stof,
luftmængden, røggastemperaturen, skorstensdimensioner, terrænforhold og nærliggende bygninger
samt meteorologiske data for referenceåret 1976.
Ved dimensionering af skorstene anvendes som udgangspunkt den maksimale tilladelige timeemission
som kildestyrken i OML-beregningerne.
Ved en evt. efterfølgende kontrol af om virksomheden overholder vilkår om B-værdier anvendes den
faktiske emission som kildestyrke. Den faktiske emission bestemmes ud fra prøvetagning og måling af
luftmængde og koncentration af det luftforurenende stof, der udledes fra virksomhedens skorstene.
Ved en efterfølgende kontrol af, om en virksomhed overholder vilkår om B-værdier, måles
luftmængden og koncentrationen af luftforurenende stof i røggassen, der udledes fra virksomhedens
skorstene, og disse data indgår i en OML-beregning af virksomhedens samlede bidrag til
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk