Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 956 (MOF alm. del)
stillet den 26. maj 2020 af Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 956
”Der
er i landbrugspressen skrevet om, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende har problemer
med finansiering af udgifter i forbindelse med eksport af levende dyr. Vil ministeren
redegøre for, hvor stor en del af Fødevarestyrelsens samlede udgifter til certificering af
levende dyr til eksport, der dækkes ind af de gebyrer, som betales af landbrugserhvervet
(jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsens
udgifter vedrørende kontrol af levende dyr til eksport er forudsat fuldt ud
gebyrfinansieret i henhold til budgetvejledningens regler. Dog er der, jf. finansloven for 2020, §
24.32.01 (underkonto 14), en proportional, delvis gebyrafløftning på hovedparten af
Fødevarestyrelsens gebyrordninger i perioden 1. juli 2017-2020.
Baggrunden er, at den daværende regering i forbindelse med en omlægning af Fødevarestyrelsens
omkostningsfordeling besluttede, at en del af de midler, der pga. gebyrforhøjelser blev frigjort for
staten, skulle anvendes til delvist at nedsætte gebyrerne i en overgangsperiode fra 1. juli 2017 til
og med 2020. Afløftningen for alle de omfattede gebyrordninger udgør i 2020 7,2 mio. kr.,
svarende til ca. 2 pct. af udgifterne på de omfattede ordninger.
Den delvise gebyrafløftning omfatter også kontrol af levende dyr til eksport. Det er er således
forudsat, at virksomhederne for kontrollen i 2020 betaler ca. 98 pct. af kontrolomkostningerne.
Fra 2021 er det forudsat fuld gebyrdækning af kontrol af levende dyr til eksport i henhold til
budgetvejledningen regler.”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk