Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2215339_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 955 (MOF alm. del) stillet 26. maj 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 955
”Vil
ministeren opliste, hvor mange og hvilke rensningsanlæg der er på Fyn og øerne omkring Fyn, og
hvor mange skønnede, beregnede og registrerede overløb der er fra hvert af disse rensningsanlæg og så
vidt muligt angive antallet af overløb, mængden af det enkelte overløb og hvilke næringsstoffer, der er i
overløbsvandet? Og vil ministeren redegøre for den negative påvirkning, som udledningerne har på
vandmiljøet, herunder i vandløb på Fyn, Odense Å, det sydfynske øhav, Storebælt, Kattegat og
Lillebælt, og hvilke initiativer ministeren påtænker at tage i den anledning?
Svar
Der er 66 rensningsanlæg på Fyn inkl. de omkringliggende øer. Anlæggene fremgår af vedlagte bilag.
Der er 655 overløbsbygværker på Fyn inkl. de omkringliggende øer. Miljøstyrelsen har ikke
oplysninger om, hvilke af disse, der er placeret inde på selve rensningsanlægget. Der er heller ikke
oplysninger om antallet af overløb på hvert enkelt overløbsbygværk. Samlet set blev der fra
overløbsbygværker på Fyn inkl. de omkringliggende øer i 2018 udledt 2,9 mio. m3 fortyndet
spildevand indeholdende 40 tons kvælstof, 5 tons fosfor og 75 tons organisk materiale. Vedlagt er
endvidere en oversigt over udledningerne fra de enkelte overløbsbygværker på Fyn og øerne i 2018.
Jeg har igangsat en række projekter, der skal give bedre data om overløb, hvilket skal forbedre den
fremtidige regulering:
Opdateret PULS-databasen hvor kommunerne indberetter overløb i.
Igangsat en undersøgelse for at nedbringe usikkerheden på data om overløb gennem bedre
modeller og målinger.
Ændret spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne er endnu stærkere forpligtet til at
indberette data end tidligere.
Og datagrundlaget bliver forbedret for næste generations vandplaner ved at lave ekstra
faunaklassevurderinger og besigtigelser ved overløb.
./..
Klimatilpasning og overløb er to sider af samme sag
det handler om at styre vandet, når det regner
meget. Derfor er det et vigtigt skridt, at regeringen og partierne bag vandsektorloven besluttede at give
spildevandselskaberne bedre vilkår (medfinansieringsreglerne) for at finansiere
klimatilpasningsprojekter, så der kommer mindre regn i kloakkerne ved store regnhændelser.
Regeringen vil derudover udarbejde en samlet plan for klimatilpasning.
I vandplanerne er der fastlagt indsatser for at reducere udledningerne af kvælstof til kystvande, og i de
kommende vandplaner for 2021-2027 er der behov for yderligere krav til at reducere udledning af
kvælstof. Det gælder også reduktioner fra overløb og spildevand
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om, hvor mange og hvilke rensningsanlæg der er på Fyn og øerne omkring Fyn, og hvor mange skønnede, beregnede og registrerede overløb der er fra hvert af disse rensningsanlæg, til miljøministeren
./.
Med hensyn til konsekvenserne for vandmiljøet af spildevand generelt henvises til svar på MOF alm.
del spørgsmål 907.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2