Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2111877_0001.png
NOTAT
Pesticider og Biocider
Ref.: VM
J.nr. MST: 2019-3883
Den 20. november 2019
Fagligt input til besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 93 og 94
om bekæmpelse af bladlusangreb i roer
Problemstilling
Departementet har bedt Miljøstyrelsen om fagligt input til svar samt landbrugsfagligt input fra AGRO
til besvarelsen af spm. 93 og 94.
Miljøstyrelsens faglige input til svar på spm. 94 fremgår af nedenstående, mens landbrugsfagligt input
fra AGRO er vedlagt som bilag 2 som svarer på spørgsmålene og bilag 3 om de erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Spørgsmål 93
Kan ministeren bekræfte, at man for 10 år siden havde store forventninger til at kunne bruge resistente
sukkerroesorter til at undgå tab gennem den virussygdom, som ferskenbladlusen overfører, men at
man ikke har arbejdet med det siden, fordi bejdsningen med neonikotinoider har været så effektiv?
Spørgsmål 94
Kan ministeren bekræfte, at kartoffelavlerne er holdt op med at bruge bejdse med neonikotinoider, og
at de nu håndterer risikoen for angreb ved at monitere bladlusangreb og så sætte ind, når angrebet
kommer med tilladte og effektive sprøjtemidler? Og kan ministeren bekræfte, at det er midler, der også
kan bruges i sukkerroer, bl.a. paraffinolie, som er mindre miljøskadeligt end syntetiske pesticider?
Miljøstyrelsens bidrag
Spørgsmål 94:
Det har siden 19. december 2018 ikke været lovligt at bejdse kartofler med neonikotinoider, på grund
af de anvendelsesbegrænsninger, der er indført i EU.
Som det fremgår af svaret fra AGRO bekæmpes bladlus, herunder ferskenbladlus, i kartofler med
andre insekticider, baseret på en monitering og efterfølgende varsling af forekomsten af bladlus.
Bladlus, herunder ferskenbladlus, i kartofler bekæmpes med insektmidlerne Teppeki, med aktivstoffet
flonicamid, og Mospilan SG, med aktivstoffet acetamiprid. For nylig har man fået mulighed for at lave
en forebyggende behandling af kartoffelplanterne med midlet Fibro, som indeholder paraffinolie.
Det er AGRO's vurdering, at Teppeki, Mospilan SG og Fibro med overvejende sandsynlighed vil være
effektive til bekæmpelse af ferskenbladlus i sukkerroer. Ingen af de tre midler har i dag en godkendelse
til brug i roer, men der vil kunne søges om godkendelse hertil.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om bekræftelse af, at kartoffelavlerne er holdt op med at bruge bejdse med neonikotinoider, og at de nu håndterer risikoen for angreb ved at monitere bladlusangreb og så sætte ind m.m., til miljøministeren
AGRO har endvidere vurderet de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ikke at kunne bejdse med
Gaucho med aktivstoffet imidacloprid i roer. Det fremgår, at der vil skulle bejdses med Force SC20
med aktivstoffet tefluthrin mod jordboende skadedyr. Endvidere fremgår det, at der i dag kan sprøjtes
med Pirimor G, med aktivstoffet pirimicarb eller Karate 2.5 WG, med aktivstoffet lambda-cyhalothrin,
for sidstnævnte er der dog udbredt resistens hos ferskenbladlus.
Samlet set vil der både skulle bejdses og efterfølgende sprøjtes ved insektangreb. Fibro angives at
kunne anvendes forebyggende/bekæmpe bladlus, der er tilstede under sprøjtning
men forventes kun
at være effektivt kortvarigt. Miljøstyrelsen beregner midlernes belastning af sundhed og miljø,
herunder grundvand, i forbindelse med fastsættelse af pesticidafgiften. Midlet Fibro, der indeholder
paraffinolie, har en beregnet belastning, der ligger i samme størrelsesorden, som de andre nævnte
midler. Der skal dog anvendes meget større mængder paraffinolie (8.000 g aktivstof/ha) for at opnå
samme effektivitet som for flonicamid eller acetamiprid (< 100 g aktivstof/ha).
Hvis der forekommer angreb af bladlus, vil der derfor, alt andet lige, være tale om større miljø- og
sundhedsmæssig belastning, da der ud over bejdsning vil skulle sprøjtes med insektmidler som nævnt
ovenfor.
Såfremt der skal foretages sprøjtninger i afgrøden, vil det ligeledes medføre en mindre øget udledning
af CO2.
2