Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 909 (MOF alm. del) stillet 25. maj 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 909
”
Vil ministeren kommentere sagen om den store udledning af urenset spildevand i Øresund, og vil
ministeren redegøre for de natur- og miljømæssige konsekvenser af udledningen samt svare på, hvilke
initiativer ministeren vil
tage i sagen, jf. artiklen ”To kommuner
vil udlede urenset spildevand direkte i
Øresund i fem døgn” fra Landbrugsavisen den
22. maj 2020?”
Svar
Jeg deler til fulde den bekymring for vores fælles havmiljø og badevandskvaliteten, som bliver fremsat
i artiklen. Jeg har opfordret kommunerne til at stoppe udledningen, som den var planlagt og
undersøge alternativer. Jeg har noteret mig, at Københavns Kommune nu får en ekstern undersøgelse
af afgørelsen og alternativer, og at Københavns overborgmester helt har aflyst de konkrete
udledningsplaner.
Det er Københavns Kommune der har vurderet de miljømæssige konsekvenser af udledningen.
Københavns Kommunes forvaltning skriver i sin redegørelse af 24. maj 2020 følgende:
”Den samlede udledning omfattet af Gentofte og
Københavns Kommunes tilladelser af de ca. 290.000
m3 mekanisk renset spildevand vil have et estimeret samlet indhold af næringsstoffer på ca. 13 tons
total-kvælstof og ca. 2 ton total-fosfor. Projektet vil derfor udgøre en merbelastning af Øresund med
kvælstof fra udledninger og renseanlæg på ca. 2-3 pct. I forhold til den nuværende belastning af
Kongedybet vil udledningen konservativt vurderet medføre en forøgelse på 4-5 pct. af den årlige
belastning af Kongedybet. Desuden vil denne udledning have et estimeret samlet stofindhold på ca. 80
ton COD (organisk stof). Kvælstof er den afgørende faktor for algeopvækst og dermed iltforbrug i
Øresund. Renseanlæg Lynetten har over de seneste år, på grundlag af de nye udledningskrav fra
forvaltningen, været igennem optimeringer af renseanlægget, hvilket har medført, at belastningen af
Øresund er væsentligt reduceret. Samlet set vurderes udledningen derfor ikke at udgøre en væsentlig
merudledning til Øresund. Desuden indeholder spildevand en lang række miljøfremmede stoffer, der
potentielt kan skade vandmiljøet. Forvaltningen har lavet beregninger og vurderinger af de mest
kritiske stoffer baseret på analyser for miljøskadelige stoffer i spildevandet. Forvaltningen vurderer
sammenfattende, at den faktiske påvirkning fra miljøskadelige stoffer i området, grundet
udledningens varighed vil være begrænset. Det forventes ikke, at badevandet bliver påvirket af denne
udledning på grund af den store afstand fra badestederne. For at sikre at det mod forventning skulle
ske, at spildevander ville blive ført direkte mod et badested, skal HOFOR som et vilkår lægge relevante
oplysninger ind i kommunens model for varsling af forurening ved badesteder. Det betyder, at de
badende kan varsles i tide. Desuden har det betydning at placere udledningen tidsmæssigt uden for
badesæsonen.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk