Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2113743_0001.png
NOTAT
Den 1 5. november 2019
Notat om jagt på rødlistede arter og arter i yngletiden
Bilag til miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 90 (MOF alm. del) stillet den 29. oktober 2019
efter ønske fra Anne V alentina Berthelsen (SF).
”V
il ministeren fremsende et notat, der redegør for regeringens holdning til jagt på rødlistede arter og
arter i y ngletiden og besvarer følgende spørgsmål:”
Spørgsm ål:
”For
hv ilke rødlistede arter er der i Danmark fastlagt jagttid?”
Sv ar:
De arter, der er fastsat generelle jagttider for i Danmark, fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr.
1 07 4 af 27 . august 2018 om jagttider.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante - og dyrearternes risiko for at uddø. En
art kan være rødlistet på den globale rødliste
(IUCN’s rødliste), EU-rødlisten
eller den danske
rødliste. Der foretages rødlistevurdering af henholdsvis globale, europæiske og danske plante - og
dyrearter efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation
(IUCN).
Af de rødlistevurderede arter betegnes en art som rødlistet, hvis den er henført til kategorierne
”Forsvundet” (regionally extinct RE), ”Kritisk truet” (critically endangered CR), ”Moderat truet”
(Endangered EN), ”Sårbar” (vulnerable V U)
og
”Næsten truet” (near threatened NT).
Af de rødlistede arter anses en art som truet, hvis den
er rødlistet som ”Kritisk truet”, ”Moderat truet”
og ”Sårbar”.
I forhold til trækfugle lægges der normalt stor vægt på den globale rødliste, som ligger til grund for
The African-Eurasian Migratory Waterbird Agreement
(AEWA
)s vurdering af, om arter skal være
jagtbare. Danmark følger normalt AEWA
’s
anbefalinger og tilhørende forvaltningsplaner.
Tabel: Jagtbare arter i Danmark med rødlistevurdering
som ”Kritisk truet”, ”Moderat truet” og ”Sårbar” på mindst en af de
tre rødlister (den globale IUCN rødliste, EU-rødlisten og den danske rødliste):
Art
Havlit (hanner)
Fløjlsand (hanner)
Edderfugl (hanner)
Taffeland
Bjergand
Rødlistestatus
IUCN
Sårbar
Sårbar
Næsten truet
Sårbar
Ikke truet
EU
Sårbar
Sårbar
Moderat truet
Sårbar
Sårbar
DK
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke truet
Næsten truet
Ikke vurderet
Mi l jø- og Fødev areministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
•
Fax 33 1 4 50 42
• CV R
12854358
• EA N
5798000862005
•
mf [email protected]
•
w ww.mf vm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om regeringens holdning til jagt på rødlistede arter og arter i yngletiden, til miljøministeren
2113743_0002.png
Atlingand
Spidsand
Pibeand
Sølvmåge
Hare
Ikke truet
Ikke truet
Ikke truet
Ikke truet
Ikke truet
Sårbar
Sårbar
Sårbar
Sårbar
Ikke truet
Næsten truet
Sårbar
Sårbar
Ikke truet
Sårbar
Spørgsm ål:
”Hv
ordan kan det med henv isning til §§ 1 og 3 i lov om jagt og v ildtforvaltning konkret begrundes at
fastlægge jagttid for rødlistede arter?”
Sv ar:
Fastsættelse af jagttider ske r på baggrund af lovens formål i § 1 , herunder at jagten skal reguleres
således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til
beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.
Det følger af lovens § 3, stk. 2, bl.a., at der ikke bør fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter, og
at arter der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.
Der fastsættes kun jagttid for en art, hvis det vurderes, at jagt på den pågældende art vil være
bæredygtig og ikke vil skade den samlede bestandsudvikling for arten. Der foretages således en
konkret vurdering af bæredygtigheden og jagtens betydning for den enkelte arts bestandsudvikling ,
herunder for arter vurderet på rødlisten.
De faglige vurderinger, der lægges til grund for fastsættelse af jagttiderne, foretages af Aarhus
Universitet (DCE).
Jagttiderne revideres som udgangspunkt hvert fjerde år (senest pr. 1 . juli 201 8) i overensstemmelse
med de beskrevne principper på baggrund af indstillinger fra V ildtforvaltningsrådet.
V ildtforvaltningsrådet er p.t. ved at evaluere de nuværende jagttider for bl.a. havlit (hanner),
fløjlsand (hanner) og taffeland, og der forventes en indstilling fra V ildtforvaltningsrådet, der kan
danne baggrund for en evt. justering af jagttiderne i 2020.
Spørgsm ål:
”Hv
ordan kan det med udgangspunkt i EU Kommissionens v ejledning om jagt i forhold til
fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser konkret begrundes, at fastlægge jagttid for rødlistede
arter?”
Sv ar:
Rødlisten har ikke i sig selv nogen juridisk betydning, men den globale rødliste ligger til grund for
arternes status under vandfugleaftalen (The African-Eurasian Migratory Waterbird Agreement
(AEWA
)), som Danmark er forpligtet af, i det omfang der ikke er taget fo rbehold fra enten EU's eller
dansk side. En art kan dog godt blive vurderet som truet på rødlisten, selvom bestanden fortsat er
stor, men store ændringer i bestandens størrelse eller stor nedgang i levesteder kan udløse, at en art
vurderes som truet.
I EU-Kommissionens V ejledning fra 2008 om jagt i medfør af Rådets direktiv 7 9/409/EØF om
beskyttelse af vilde fugle præciseres
fuglebeskyttelsesdirektivets vilkår for jagt ”med klart afsæt i
videnskabelige principper og oplysninger samt direktivets overord
nede beskyttelsesøjemed”.
Af
vejledningen fremgår i afsnit 2.4.24, at ”Det er naturligvis generelt ikke tilrådeligt at drive jagt på
sådanne arter eller bestande, selv når jagten ikke er skyld i eller medvirkende årsag til deres
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om regeringens holdning til jagt på rødlistede arter og arter i yngletiden, til miljøministeren
ugunstige bevaringsstatus. Men hvis man tillader jagt på en art, kan det give et stærkt incitament til
at forvalte levestederne og tage hånd om andre faktorer, som medvirker til en bestandsnedgang, og
dermed være med til at virkeliggøre målsætningen om at genoprette en gunstig
bevaringsstatus
for bestandene.”
Der udarbejdes forvaltningsplaner både i EU og i regi af AEWA for forskellige arter på
fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, som man har konstateret har en ugunstig bevaringsstatus.
Disse kan være med til at sikre en forvaltning på bestandsniveau, som gør det bæredygtigt at drive
jagt på disse arter. I direktivets artikel 7 , stk. 4, fastsættes i øvrigt en række grundprincipper for
fastlæggelse af jagtsæsoner, som skal sikre, at jagtbare arter ikke jages i de perioder af året, hvor de
er mest sårbare.
Spørgsm ål:
”Hv ordan sikres det gennem EU’s v ejledning om jagt, at en giv en art ikke er jagtfredet i en
medlemsstat, mens den jages i en anden?”
Sv ar:
Allerede med udgangspunkt i fuglebeskyttelsesdirektivet er der forskel på, hvi lke arter der kan drives
jagt på i de forskellige EU-lande.
Alle EU’s medlemslande er forpligtet til at overholde EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv og implementere direktivets bestemmelser i national ret. V ejledningen
bidrager til fortolkningen af direktivets indhold, således at medlemslandene kan leve op til direktivet.
Imidlertid kan de særlige forhold i de enkelte medlemslande med hensyn til arternes bevaringsstatus
og kulturelle forskelle i holdningen til jagt i praksis betyde, at der kan være forskel på, hvilke arter
der kan jages, uanset at direktivets regler er de samme.
Spørgsm ål:
”Lov om jagt og v ildtforvaltning har blandt til formål at ”beskytte v ildtet, særlig i y ngletiden”. Lovens §
3, stk. 2, nr. 3, fastsætter, at der ikke må driv es jagt på fugle i y ngletiden.
Lov en rummer imidlertid ikke tilsvarende bestemmelser for pattedyr. Hv orfor har loven ikke samme
bestemmelser for pattedyr som for fugle om forbud mod jagt i y ngletiden?
”
Sv ar:
Baggrunden for, at lovens § 3, stk. 2, nr. 3, alene omfa tter fugle, er, at kravet følger af art. 7 i EU's
fuglebeskyttelsesdirektiv, jf. direktiv 2009/147/EF. Der gælder ikke samme formelle
direktivforpligtelse ift. pattedyr.
Som det fremgår af spørgsmålet, følger det af jagt- og vildtforvaltningslovens formål, at vildtet skal
beskyttes, særligt i yngletiden. Fastsættelsen af de konkrete jagttider for de enkelte arter skal ske
inden for rammerne af lovens formål, og udgangspunktet er også for pattedyr, at der ikke er jagttid i
yngletiden.
Formålet med ikke at drive jagt i yngletiden er at undgå, at moderdyr bortskydes fra afhængigt
afkom. Dette er derfor i fokus ved fastsættelsen af jagttider. For en del af pattedyrenes
vedkommende kan der let skelnes mellem køn, ungdyr og voksne individer, og det giver nog le andre
muligheder for fastsættelse af jagttid, også i det der reelt kaldes yngletid. Der er således aktuelt
jagttid på kronkalv i februar og jagttid på råbuk fra 1 6. maj til 1 5. juli , men dette har ikke betydning
i forhold til problemstillingen om efterladte afhængige unger. Endvidere kan der også være tilfælde ,
hvor ungerne kan klare sig selv, selvom de som udgangspunkt følger moderen i en længere periode.
Dette gælder fx krondyr.
3