MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 895: Spm. om, hvor mange der skønsmæssigt dør af henholdsvis luftforurening, drikkevandsforurening og jordforurening årligt i Danmark, til sundheds- og ældreministeren, kopi til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 19-06-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMMES

Sagsnr.: 2008655

Dok. nr.: 1254122

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 22. maj 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 895 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 895:

”Kan

ministeren oplyse, hvor mange der skønsmæssigt dør af henholdsvis luftforure-

ning, drikkevandsforurening og jordforurening årligt i Danmark?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen, som jeg kan henholde mig til.

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

A. Luftforurening

Beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi

I forbindelse med Delprogram for Luft under NOVANA

leverer Nationalt Center for

Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet beregninger med luftforureningsmo-

deller, herunder beregnede helbredseffekter af luftforurening med partikler, kvælstof-

dioxid, ozon og svovldioxid i Danmark

Helbredseffekterne i befolkningen ved korttids-og langtidsudsættelse for luftforure-

ning, herunder for tidlige dødsfald, beregnes ved at koble kendt viden om helbredsef-

fekter af luftforurening med bestemmelser af befolkningens udsættelse for luftforure-

ning.

Beregningerne viser, at ca. 4.200 for tidlige dødsfald årligt som gennemsnit for perio-

den 2016-2018 kan relateres til den samlede luftforurening i Danmark. Ca. 3.000 for

tidlige dødsfald skyldes udenlandske kilder til luftforurening, mens ca. 1.200 skyldes

danske kilder. I modelberegningerne indgår korttidseksponering for fine partikler

(PM

2,5

)

, kvælstofdioxid, jordnær ozon og svovldioxid og langtidseksponering for PM

2,5

og kvælstofdioxid. Udsættelse for PM

2,5

er ansvarlig for omkring 90 % af de for tidlige

Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen.

Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark status 2018. Notat fra DCE- Nationalt Center for

Miljø og Energi, 21. august 2018.

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2019/Notat_luftkva-

lite_helbredseffekter_2018_210819.pdf

2,5

= partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 895: Spm. om, hvor mange der skønsmæssigt dør af henholdsvis luftforurening, drikkevandsforurening og jordforurening årligt i Danmark, til sundheds- og ældreministeren, kopi til miljøministeren

dødsfald svarende til knapt 3.800 tilfælde, heraf skyldes ca. 3.000 tilfælde langtidsek-

sponering. Korttidsudsættelse for svovldioxid, ozon og kvælstofdioxid er ansvarlig for

henholdsvis 6, 66 og 359 for tidlige dødsfald. DCE vurderer, at usikkerhederne på be-

regningerne ligger på +/- 50 %.

Beregninger fra Det Europæiske Miljøagentur

Siden 2014 har agenturet udgivet rapporter om luftkvaliteten i Europa med beregnin-

ger af for tidlige dødsfald forårsaget af langtidsudsættelse for luftforurening. I den se-

neste rapport fra 2019

er fokus, som i de tidligere år, på partikler, nitrogendioxid og

jordnær ozon. I rapporten indgår data for 2016, hvor langtidsudsættelse for PM

2,5

var

årsag til 2.700 for tidlige dødsfald i Danmark, og kvælstofdioxid og jordnær ozon var

årsag til henholdsvis 80 og 90 for tidlige dødsfald. Der anføres forskellige årsager til

usikkerheder på beregningerne, men ikke et estimat herpå.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om luftforurening

WHO har udviklet en metode til at vurdere den globale sygdomsbyrde, hvor sygdoms-

byrde kan defineres som forskellen mellem den aktuelle helbredsstatus og den ideelle

situation, hvor alle opnår en høj alder uden sygdom og funktionsnedsættelse

I 2007 udkom den første analyse af betydningen af miljøfaktorer for helbredet i de 192

medlemsstater. I analysen, der blev opdateret i 2009, indgik tre udvalgte risikofaktorer:

Vand, sanitet og hygiejne, indendørs luftforurening fra brug af fast brænde samt uden-

dørs luftforurening med partikler (PM

)

. For Danmarks vedkommende blev der for

2004 estimeret 600 dødsfald forårsaget af udendørs luftforurening, men ingen døds-

fald relateret til de to første risikofaktorer

I 2016 udkom en global sygdomsbyrdeanalyse af PM

2,5

baseret på data fra 2012

. I ana-

lysen indgik følgende sygdomme: nedre luftvejsinfektioner, KOL, lungecancer, blod-

prop i hjertet og slagtilfælde, hvor antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af PM

2,5

blev estimeret. For Danmarks vedkommende var der ingen for tidlige dødsfald forår-

saget af nedre luftvejsinfektioner. For de øvrige sygdomme tilsammen blev der esti-

meret i alt 546 tilfælde af for tidlig død med et usikkerhedsinterval på (19,896).

B. Drikkevandsforurening

I Danmark fastsætter EUs drikkevandsdirektiv og danske bekendtgørelser og vejlednin-

ger krav til kvaliteten af drikkevandet samt regler for kontrol heraf.

Air quality in Europe

–

2019 report. EEA Report No 10/2019.

Quantification of the disease burden attributable to environmental risk factors, WHO.

https://www.eea.europa.eu/publications/air-quality-in-europe-2019

https://www.who.int/quantifying_ehimpacts/summaryEBD_updated.pdf?ua=1

= partikler med en diameter på under 10 mikrometer.

Country profiles of Environmental Burden of Disease. World Health Organization 2009.

https://www.who.int/quantifying_ehimpacts/national/countryprofile/denmark.pdf

Ambient air pollution: A global assessment of exposure and burden of disease, World Health

Organization, 2016.

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/250141/9789241511353-

eng.pdf?sequence=1

Side 2

Der ses få sygdomsudbrud forårsaget af mikrobielle forureninger af drikkevandet, som

giver anledning til sygelighed. Årsagerne kan f.eks. være forurening med overfladevand

eller spildevand. Et udbrud i 1996, hvor 2.400 personer fik mave-tarminfektioner for-

årsaget af

Campylobacter,

var således en følge af indtrængning af spildevand i borin-

gen.

1 2019 pu

li erede WHO ”Safer Water. Better Health”

, hvor det fremgik, at på ver-

densplan kunne 1.9 mio. dødsfald i 2016 have været forebygget med adækvat WASH,

der står for vand, sanitet og hygiejne. I listen over sygdomme, der skyldes utilstrækkelig

WASH indgår diarrésygdomme, akutte luftvejsinfektioner samt en række sygdomme,

der ikke findes i Danmark, f.eks. malaria og andre parasitære sygdomme.

For tre udvalgte sygdomstilstande: diarrésygdomme, infektioner med jordoverførte

helminter

og protein-energi underernæring foreligger der estimater for sygdomsbyr-

den i de enkelte lande i 2016. WHO anfører, at i lav- og middelindkomstlande kan 60

% (54-65 %) af alle dødsfald forårsaget af diarrésygdomme tilskrives utilfredsstillende

drikkevandskvalitet (35 %), sanitet (32 %) og hygiejne (12 %). For højindkomstlande

indgår der kun estimater for den del af diarrésygdommene, der kan tilskrives utilfreds-

stillende hygiejne (9 %). For Danmarks vedkommende var estimatet 17 for tidlige død-

fald i 2016. For de to øvrige sygdomstilfælde var estimaterne 0.

I Danmark anvendes drikkevand også som brugsvand i husholdningen og til personlig

hygiejne. Her er det vigtigt, at det kolde vand holdes under 20

C, og at det varme vand

i hele systemet er mindst 50

C ellers får bakterien

Legionella,

der trives bedst i lunkent

vand, gode betingelser for vækst.

Udsættelse for bakterien kan, specielt hos ældre og svækkede personer, medføre legi-

onærsygdom (en lungeinfektion). Brusebadning antages at være den hyppigste smit-

tevej i Danmark. I sjældnere tilfælde kan man smittes ved at fejlsynke vand forurenet

med

Legionella.

I følge Statens Serum Institut er der i Danmark siden 2017 påvist mel-

lem 200 og 300 tilfælde af legionærsygdom om året. I ca. 25 % af tilfældene er smitten

sket på udlandsrejser, hvor dødeligheden er under 5 %. Ca. 10 % smittes under hospi-

talsindlæggelse eller på plejehjem, hvor dødeligheden kan være over 30 %. Ca. 65 %

erhverves i Danmark uden for hospitalerne, hvor dødeligheden ligger på 10-15 %.

Ud fra disse tal kan det estimeres, at forurening med

Legionella

kan medføre 42 døds-

fald årligt (worst case scenario). WHO nævner faktisk

Legionella

i pu likatio e ”Safer

Undersøgelse af: Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000-2002 omfang, årsager, ak-

tion og sygdom, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2009.

https://naturstyrelsen.dk/media/nst/70157/Final_drikkev.pdf

Safer water. Better Health, World Health Organization 2019, pp1-80.

https://www.who.int/water_sanitation_health/publications/safer-water-better-

health/en

Jordoverførte infektioner med helminter skyldes forskellige arter af parasitære orme, der

smitter via ormeæg i human afføring, der har forurenet jorden i områder med dårlig hygiejne.

Legionærsygdom, Statens Serum Institut.

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/legi-

onaersygdom

Side 3

Water. Better Health” so

ind på problematikken.

et ekse pel på e va dforure i g,

e går ikke ær ere

Jordforurening

I en artikel fra the Lancet Commission on pollution and health

gennemgår kommissi-

onen data for den sygdomsbyrde og dødelighed, der globalt kan tilskrives forurening.

Her anføres det, at der endnu ikke er publiceret omfattende vurderinger af helbreds-

effekter af jordforureninger. Endvidere at nyere forskning er begyndt at rapportere

data for sygdomsbyrde på nogle få forurenede steder. For nærværende er disse esti-

mater begrænset til DALYs (disability-adjusted life years) og inkluderer ikke estimater

for dødelighed. Det anføres endvidere, at i højindkomstlande er der sket betydelige

fremskridt med hensyn til at identificere og oprense forurenede grunde og dermed

nedsætte eksponering og risiko for sygdom.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mikkel Meinhardt Eskildsen

Landrigan PJ, Fuller R, Acosta NJR et al. The Lancet Commission on pollution and

health.www.thelancet.com 2018; 391:462-512.

https://www.thelancet.com/pdfs/journals/lancet/PIIS0140-6736(17)32345-0.pdf

Side 4