Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2.juli 2020
Skatteministeren og Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 892
(MOF alm. del) stillet 18. maj efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 892
”Hvordan
vil man sikre, at Cirkus Arena betaler sin skattegæld?”
Svar
Skattegæld hører til Skatteministeriets ressortområde. Skatteministeriet oplyser følgende:
"Skatteministeriet kan i henhold til skatteforvaltningsloven ikke udtale sig om konkrete sager, men
kan generelt oplyse om reglerne og praksis for inddrivelse af gæld til det offentlige.
Så længe en virksomheds skattegæld er under opkrævning hos Skattestyrelsen, kan Skattestyrelsen
forsøge at opnå betaling ved f.eks. at rykke for gælden, foretage modregning i f.eks. negativ moms eller
overskydende skat eller
–
under visse betingelser
–
stille krav om sikkerhedsstillelse.
Når en virksomheds skattegæld er sendt til inddrivelse, vil Gældsstyrelsen kunne inddrive gælden
gennem f.eks. en afdragsordning, modregning og udlæg i virksomhedens aktiver samt indgivelse af
konkursbegæring.
Herudover kan det oplyses, at Gældsstyrelsen har en særskilt indsats over for virksomheder med stor
gæld til det offentlige. Gældsstyrelsen tager i den forbindelse konkret stilling til valget af det mest
effektive inddrivelsesskridt over for den pågældende virksomhed, dels med henblik på at inddrive den
aktuelle gæld, dels for at forebygge yderligere restancer. I sidstnævnte tilfælde kan en
konkursbegæring således blive anvendt. Efter konkursen vil Gældsstyrelsen ikke længere kunne
foretage udlæg i virksomhedens aktiver eller indgå en afdragsordning med virksomheden."
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af MOF alm. del spm 889.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk