Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2210253_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. juni 2020
Ministeren for Fødevarer, Fiskeri og Ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 887 (MOF alm. del),
stillet 18. maj 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 887
Kan ministeren bekræfte, at det revisionsteam, der er nedsat i forhold til fiskeri, afventer en
bekendtgørelse, før de kan gå i gang med arbejdet med at kontrollere, om fiskekvotereglerne
overholdes?”
Svar
Kvotekoncentrationsreglerne er reguleret i bekendtgørelse nr.
1461 af 15. december 2019 om
regulering af fiskeriet, som kontrolleres af Fiskeristyrelsen, herunder styrelsens revisionsteam.
Fiskeristyrelsens revisionsteam er etableret på baggrund af den politiske aftale om kvotekoncentration
fra 2017. Teamet består af to revisorer og én jurist og har været etableret i styrelsen i ca. 1 år.
Revisionsteamet kontrollerer allerede i dag bl.a. overholdelsen af de eksisterende
kvotekoncentrationsregler samt fiskernes overholdelse af reglerne om A-status. En afrapportering af
revisionsteamets arbejde forventes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg snarligt.
Der arbejdes endvidere på en bekendtgørelse og et IT-system med henblik på at kræve, at lån m.v.
mellem fiskere, skal indberettes til Fiskeristyrelsen, som på baggrund heraf omregner og tilskriver
yderligere kvoter, såkaldte B-kvoter til långiveren. B-kvotesystemet er et komplekst system og
forventes udstedt med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2021.
Mogens Jensen
Jes Brogaard Nielsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk