Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2210291_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2020
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2020-0032/33-0024
1496253
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 884 (Alm. del), som Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 18. maj
2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Liselott
Blixt (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 885: MFU spm. om, hvilke regler der er for, hvor længe en hund, der tilbageholdes af politiet, skal være isoleret fra sin ejer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 884 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange hunde der er i politiets va-
retægt, og hvor lang sagsbehandlingstiden er i forhold til, hvor-
når en tilbageholdt hund frigives til sin ejer igen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet kan lade hunde pensionsan-
bringe i medfør af en række forskellige bestemmelser. Politiet
pensionsanbringer f.eks. herreløse hunde i medfør af hunde-
lovens § 3, stk. 1 eller 4. Politiet kan også beslutte at pensions-
anbringe hunde i medfør af hundelovens § 6 b, stk. 1, som finder
anvendelse i forhold til ulovlige hunde, farlige hunde, hunde,
der har skambidt et menneske eller en anden hund, eller hunde,
hvis ejer har overtrådt et påbud. Det fremgår af hundelovens § 6
b, stk. 1, at politiet kan træffe afgørelse om, at hunden skal an-
bringes i pension, mens politiet undersøger, om der er grundlag
for at træffe afgørelse om aflivning, og hvis der træffes afgørelse
om aflivning, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.
Politiet kan endvidere pensionsanbringe hunde i forbindelse
med indlæggelse eller fængsling af hundens ejer, eller i medfør
af dyreværnsreglerne.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra politikredsene i Danmark.
Af politikredsenes svar fremgår det, at der aktuelt er pensions-
anbragt 11 hunde. De tre af sagerne vedrører skambid, fire ved-
rører ulovlige hunde, tre vedrører herreløse hunde, mens den
sidste sag vedrører pensionsanbringelse af en hund efter dyre-
værnsreglerne. Der tages forbehold for, at der kan være pen-
sionsanbragt flere hunde end de 11, idet pensionsanbringelse af
hunde ikke har en særskilt journalkode og som nævnt ovenfor
kan ske efter forskellige bestemmelser og af forskellige årsager,
hvorfor sagerne kan være vanskelige at søge frem i politiets sy-
stemer.
Det er af samme årsag ikke muligt at oplyse en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid eller gennemsnitlig tid på tilbagelevering af
hunde. Pensionsanbringelse af herreløse hunde efter hunde-
lovens § 3, stk. 1, 3. pkt., sker med henblik på identificering af
ejeren, og i de sager forsøges hundene udleveret til ejeren straks
efter, at denne er identificeret. Derimod sker pensionsanbrin-
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 885: MFU spm. om, hvilke regler der er for, hvor længe en hund, der tilbageholdes af politiet, skal være isoleret fra sin ejer, til justitsministeren
gelse efter hundelovens § 6 b, stk. 1, i sager, hvor politiet træffer
afgørelse om eventuel aflivning af en hund, hvorfor den ikke
tilbageleveres til ejeren.
Af politikredsenes svar fremgår det, at langt størstedelen af pen-
sionsanbragte hunde i indeværende år har været herreløse
hunde, jf. hundelovens § 3, stk. 1, og i disse sager er hundene
blevet udleveret til ejerne inden for relativ kort tid og ofte
samme dag som pensionsanbringelsen.”
3