MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 880: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/5-20 fra Dansk Møllerforening, Historiske Huse og KulturmiljørådFyn vedr. problematik omkring bevaring af vandmøller kontra gennemføring af vandløbs-restaureringsprojekter, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Formand Susanne Jervelund

Dansk Møllerforening

Grubbemøllegyden 8A

5600 Faaborg

[email protected]

Kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tel

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

12. februar 2020

Kære Susanne Jervelund

Tak for jeres henvendelse af 29. november 2019 til miljøministeren og jeg, som jeg be-

svarer på vores vegne.

Først og fremmest kan jeg oplyse, at det overordnede ansvar for vandplansområdet lig-

ger i Miljø- og Fødevareministeriet. Slots- og Kulturstyrelsen behandler myndighedssa-

ger i relation til vandplanlægning, når denne berører bygninger eller anlæg, som er fre-

det efter bygningsfredningsloven eller beskyttet efter museumsloven. Jeg har derfor

bedt Slots- og Kulturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet om bidrag til besvarelse

af jeres henvendelse.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen er enig med Dansk Møllerforening i, at

også de vandmøller, som ikke er fredede, repræsenterer en væsentlig kulturarv. Det føl-

ger af Lov om vandløb § 37, stk. 3, at vandløbsrestaureringer ikke kan gennemføres,

hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Det er kommu-

nerne, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem de natur- og miljømæs-

sige interesser på den ene side og de kulturhistoriske interesser på den anden side.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at den daværende Kulturarvsstyrelse omkring 2010

gennemførte en registrering af 41 ud af de 57 bygningsfredede vandmøller for at af-

klare, i hvilket omfang der var grundlag for at udvide fredningerne til også at omfatte

møllernes nærmeste omgivelser i form af mølledamme, stemmeværk og til- og fraløbs-

kanaler mv.

På baggrund af registreringen har styrelsen udvidet fredningerne på 13 vandmøller i

Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. Derudover var omgivelserne på syv andre vand-

møller og fire vanddrevne elværker i forvejen omfattet af fredning. Ved de vandmøller,

hvis omgivelser er fredede, kan der ikke gennemføres vandløbsrestaurering, etableres

omløb e.l. af hensyn til faunapassagen uden, at Slots- og Kulturstyrelsen har været ind-

draget i projekteringen.

Slots- og Kulturstyrelsen har ikke planer om at frede flere vandmøller, idet bygningsty-

pen må siges at være velrepræsenteret på fredningslisten. Styrelsen mener heller ikke,

at der er grundlag for at udvide fredningerne yderligere i forbindelse med de vandmøl-

ler, som i forvejen er fredede.

Dok. nr. 19/03774-2

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 880: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/5-20 fra Dansk Møllerforening, Historiske Huse og KulturmiljørådFyn vedr. problematik omkring bevaring af vandmøller kontra gennemføring af vandløbs-restaureringsprojekter, til miljøministeren

Slots- og Kulturstyrelsen er ikke helt enig med Dansk Møllerforening i, at der mangler

viden på nationalt niveau om vandmøller.

Som ovenfor nævnt har Slots- og Kulturstyrelsen inden for de senere år skabt sig et

overblik over de fredede vandmøller og deres tilstand. Skov- og Naturstyrelsen udgav

desuden i 1993 publikationen ”Møllebygninger i Danmark”, som bl.a. indeholder en

landsdækkende kortlægning af vind- og vandmøller, fredede såvel som ikke-fredede.

Kortlægningen er ganske vist ikke opdateret, men der er stadig tale om et værdifuldt og

særdeles brugbart materiale. Herudover er vandkraftværker kortlagt i Skov- og Natur-

styrelsens temagennemgang ”Vanddrevne elværker. Danmark 1890-1940” (2000).

Det indgår ikke i Slots- og Kulturstyrelsens planlægning at foretage en ny landsdæk-

kende gennemgang af ikke-fredede vandmøller.

Som nævnt ovenfor har Kulturministeriet ligeledes indhentet bidrag fra Miljø- og Føde-

vareministeriet.

”Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at vandrammedirektivet er implementeret di-

rektivnært i dansk ret ved lov om vandplanlægning. Bl.a. er direktivets bestemmelse

om, at vandområder kan udpeges som kunstige eller stærkt modificerede, hvis særlige

betingelser er til stede, implementeret ved lovens § 9. Dertil kommer, at direktivet og

loven giver et vist skøn ved fastlæggelsen af foranstaltninger, der skal sikre de mål,

som gælder.

Dette medfører bl.a., at der som udgangspunkt kun stilles krav om foranstaltninger,

som vil være forenelige med kulturhistoriske interesser og i tilfælde, hvor det er nød-

vendigt at gennemføre en restaurering til sikring af navnlig kontinuitet i vandløbssyste-

mer, vil der som udgangspunkt kun skulle gennemføres restaureringsforanstaltninger,

som ikke vil have betydelige negative indvirkninger på bl.a. kulturhistoriske interesser.

Om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fra marts 2019 i en klagesag over en

kommunes afgørelse om ikke at gennemføre vandløbsrestaurering ved Hundstrup Å ved

Gundestrup Mølle, kan det oplyses, at det fremgår af nævnets afgørelse, at nævnet

fandt, at der ikke konkret var redegjort for, om vandløbsrestaureringen ville medføre

tab af væsentlige kulturhistoriske interesser. Nævnet ophævede derfor afgørelsen og

hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen vil dermed kunne

træffe en ny afgørelse med en tilstrækkelig redegørelse, hvis det fortsat er vurderingen,

at gennemførelse af vandløbsrestaureringen vil tilsidesætte væsentlige kulturhistoriske

interesser. Kommunen kan også kontakte Miljøstyrelsen, der kan vurdere, om behovet

for vandløbsrestaureringen er anderledes end forudsat ved fastlæggelsen.

Om de vandløbsrestaureringer, der ikke alligevel er blevet gennemført, kan det oplyses,

at kommunerne vil kunne undlade at gennemføre en fastlagt vandløbsrestaurering,

bl.a. hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til restaureringen, fordi de øko-

nomiske omkostninger ved restaureringen ikke står i rimeligt forhold til dens effekt.

Det betyder ikke, at vandområdet er udtaget eller på anden vis er undtaget fra vand-

Side 2

planlægningen. Det kan dog føre til, at der ved den efterfølgende revision af vandplan-

lægningen foretages ændringer, der medfører, at foranstaltningen som tidligere fastlagt

ikke alligevel skal gennemføres.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at lov om vandplanlægning og den fak-

tiske forvaltning er i overensstemmelse med vandrammedirektivet og i tilstrækkelig

grad sikrer kulturhistoriske interesser. Desuden er det ministeriets opfattelse, at der

ikke ved gennemførelse af fysiske vandløbsindsatser i form af vandløbsrestaurerings-

projekter efter vandløbsloven tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser i strid

med lovens § 37, stk. 3.

Miljø- og Fødevareministeriet har for god ordens skyld sendt kopi af dette svar og hen-

vendelsen med listerne over henholdsvis bygningsfredede vandmøller og vandmøller og

værker, der ikke er fredede, til Miljøstyrelsen med henblik på, at det kan indgå i forbe-

redelserne af tredje planperiode (2021 – 2027).”

Jeg håber, at dette svarer på jeres spørgsmål.

Med venlig hilsen

Joy Mogensen

Side 3