Den 29. november 2019
Dansk Møllerforening udtrykker bekymring over manglende hensyntagen til
kulturhistoriske interesser ved gennemførelse af vandløbsprojekter, herunder
beskyttelse af de sidste danske vandmøller
Problematikken omkring bevaring af vandmøller, kontra gennemførelse af vandløbs-
restaureringsprojekter, har været genstand for flere henvendelser fra flere organisationer i de
senere år, herunder også Dansk Møllerforening.
Grunden til disse gentagne henvendelser er den problematik, at ingen vandmøller
tilsyneladende anses for at udgøre en så væsentlig kulturhistorisk interesse, at
vandløbslovens § 37¨eller Vandrammedirektivets Guidance Nr. 4 har kunnet tages i
anvendelse ved de projekter, der hidtil har været gennemført.
I forarbejdet til Vandrammedirektivet, har Europa Kommissionen gjort det muligt for de
enkelte nationalstater, at varetage egne kulturhistoriske interesser. Det er således muligt at
udtage vandløbsstrækning ved fredede og bevaringsværdige samt funktionelle vandmøller af
vandplanarbejdet, med henvisning til, at her er væsentlig kulturarv.
Dette står i
”Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive
(2000/60/EC). Guidance document no. 4. Identification and Designation of Heavily Modified
and Artificial Water Bodies” på side 42,
hvor det anføres, at vandløbsstrækninger ved for
ekemepel kulturhistoriske vandmøller kan kategoriseres som stærkt modificerede
vandløbsstrækninger, og dermed udtages af vandplanarbejdet.
Tilsyneladende er denne del af vandrammedirektiv ikke implementeret i Danmark, idet ingen
vandløbsstrækninger ved historiske vandmøller er kategoriseret som stærkt modificeret,
undtagen Mølleåen i Nordsjælland. I den øvrige del af landet, er der ingen
vandløbsstrækninger, der er udtaget med henvisning til hensynet til, at der på strækninger er
væsentlig kulturarv. Fredede vandmøller er kategoriseret, som kulturarv af national
betydning, og Dansk Møllerforening mener, at i det mindste strækninger ved fredede og
intakte vandmøller, bør kunne udtages med henvisning til, at der her er væsentlig kulturarv.
Det er bare ikke sket, og der er i 2019 kun få intakte ,fredede vandmølleanlæg tilbage i
Danmark.
Ved vandplanarbejdet i Danmark, har man fuldstændigt tilsidesat hensynet til
kulturarvsinteresser, og end ikke gennemført nationale analyser, så der er kendskab til
hvilken væsentlig kulturarv der er.
Arbejdet med den tredje vandplanperiode er godt i gang, og herunder også Miljøministeriets
fastsættelse af målkrav om, hvor det ønskes, at de lokale kommuner gennemfører
vandløbsprojekter for fjernelse af fysiske spærringer.