Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 863 (MOF alm. del) stillet
15. maj 2020 efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 863
”Vil
ministeren redegøre for regler og praksis for alle typer af muslingeanlæg, hvad angår tilladte
periode uden drift, og i hvilket omfang anlæg ude af drift ud over den eventuelt tilladte periode er
blevet krævet fjernet, samt hvor mange der reelt er fjernet?”
Svar
Kravet om, at opdrætsanlæg skal være i drift, er ikke nærmere præciseret i bekendtgørelse nr. 1387 af
3. december 2017 om opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen (opdrætsbekendtgørelsen), men et
anlæg skal etableres inden for et år efter meddelelse af tilladelse ellers inddrages tilladelsen.
Fra januar 2020 er et vilkår om drift blevet indsat i de placeringstilladelser, som Fiskeristyrelsen
udsteder. Muslingeanlæg kan med denne præcisering få inddraget sin placeringstilladelse, hvis der
ikke har været høst i tre på hinanden følgende år. Alle muslingeanlæg vil i løbet af 2020 modtage nye
placeringstilladelser, hvor vilkåret om drift vil blive angivet.
Fiskeristyrelsen kontrollerer årligt, om samtlige opdrætsanlæg har været i drift jf. indsendte
høstdokumenter. Der har hidtil ikke været fjernet anlæg med begrundelse om manglende drift og
udnyttelse.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk