MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om bekræftelse af, at flere af ministerens forgængere de seneste 15 år har udsendt hyrdebreve til kommunalbestyrelserne med klart pålæg om, at kommunen skal skride til handling, hvis vandløbene går over deres breder, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøminister

Til alle kommuner

Den

ii.

oktober

2019

Vedr. annoncering af arbejdet med etableringen af vandråd forud for

Bidrag til indsatsprogram vedr. vandområdeplanerene 2021-2027

Arbejdet med etablering af vandråd skal nu for alvor sættes i gang. Næste

skridt er derfor at få annonceret, at etableringen af vandråd påbegyndes. Jeg

vil derfor opfordre landets kommuner til at varsle det kommende

vandrådsarbejde og ikke mindst annoncere, at borgerne i lokale foreninger

og organisationer kan indgå i dette arbejde.

Lov om vandplanlægning understreger værdien af lokal inddragelse i

udarbejdelsen af de kommende vandområdeplaner. Kommunerne skal

dermed, under eventuel inddragelse af lokale vandråd, udarbejde forslag til

den fysiske vandlØbsindsats i bl.a. indsatsprogrammets målsatte vandløb

således, at der skabes grundlag for at opnå “god tilstand”.

I henhold til udkast til bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde

med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et

hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers

supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport

(bekendtgørelse om vandråd), der i øjeblikket er i høring, skal kommunerne

nedsætte vandrådene. Initiativet til at oprette vandråd skal dog komme fra

de organisationer og foreninger, der efter loven kan være medlem heraf. De

foreninger og organisationer, der ifølge lov om vandplanlægning kan være

repræsenteret, er:

•

Relevante landsækkende erhvervsorganisationer

Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser

Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i

øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og

benyttelse af vand

•

Lovens forarbejder nævner som eksempler på relevante

erhvervsorganisationer Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug,

Dansk Akvakultur, Danske Vandløb, Dansk Industri og DANVA. Som

eksempler på landsdækkende grønne organisationer er nævnt Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Kano og

Kajak Forbund og Friluftsrådet. Men også andre organisationer kan komme

på tale.

Miljø- og Fødevareministeriet. Slotsholmsgade

•

1216

København K

Tlf. 38

14 2142

•

Fax 33

14 50 42

•

CVR

12854358

EAN

5798000862005

[email protected]• www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om bekræftelse af, at flere af ministerens forgængere de seneste 15 år har udsendt hyrdebreve til kommunalbestyrelserne med klart pålæg om, at kommunen skal skride til handling, hvis vandløbene går over deres breder, til miljøministeren

De lokale foreninger og organisationer skal have et lokalt udspring og være

selvstændige foreninger henholdsvis organisationer. Der er ikke tale om

lokale afdelinger af landsdækkende organisationer.

Vandrådenes arbejde forventes påbegyndt primo december 2019 med

udsendelse af en ny vandrådspakke med rammer og vejledning, der

ligeledes omfatter et IT-værktøj til at indberette forslag til indsatser for de

konkrete vandområder. Arbejdet forventes afsluttet ved at kommunen

indberetter forslagene til Miljø- og Fødevareministeriet senest d. 22.

september 2020.

Vandrådenes arbejde vil være fokuseret på at rådgive kommunerne om de

supplerende indsatser, der skal skabe grundlag for at nå konkrete miljømål i

2027. Det understreges dog samtidig, at et fokus på de konkret målsatte

vandløb ikke kan stå alene. Myndighedernes forvaltning af

vandlØbsstrækninger uden konkret miljømål må ikke forringe tilstanden

eller indebære risiko for at målsatte vandløb ikke kan nå målopfyldelse,

jf.

EU-Domstolens afgørelse C-461113 og bekendtgørelse om miljømål mv.

Ikke—forringelse, sammenhæng og kontinuiteten i hele vandløbssystemet er

således af væsentlig betydning for vandrammedirektivets mål.

Derfor vil jeg med dette brev opfordre alle kommuner til snarest muligt på

jeres hjemmesider at annoncere, at de efter loven relevante organisationer

og foreninger, nu kan henvende sig til kommunerne, hvis de ønsker, at der i

deres hovedvandopland oprettes et vandråd. Annonceringen kan eventuelt

tage udgangspunkt i teksten i vedlagte bilag 1.

Jeg håber, at alle kommuner vil medvirke til, at etableringen af og

samarbejdet med vandrådene bliver en succes.

Jeg ser frem til at følge kommunerne og vandrådenes arbejde.

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Bilag

Forslag til annoncering af mulighed for nedsættelse afvandråd

“Lov om vandplanlægning understreger værdien af den lokale inddragelse i

udarbejdelsen af de kommende vandområdeplaner 2021-2027.

Kommunerne skal således igen under eventuel inddragelse af lokale

vandråd udarbejde forslag til den fysiske vandløbsindsats.

Efter udkast til bekendtgørelse om vandråd mv., der i øjeblikket er i høring,

skal kommunerne nedsætte vandrådene. Initiativet til at oprette vandråd

skal dog komme fra de organisationer og foreninger, der efter loven kan

være medlem heraf De foreninger og organisationer, der ifølge lov om

vandplanlægning kan være repræsenteret, er;

relevante landsækkende erhvervsorganisationer

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser

lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i

øvrigt er knyttet til interesserforbundet med beskyttelse og

benyttelse af vand.

Lovens fora rbejder nævner som eksempler på relevante

erhvervsorganisationer Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug,

Dansk Akvakultur, Danske Vandløb, Dansk Industri og DANVA. Som

eksempler på landsdækkende grønne organisationer er nævnt Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Kano og

Kajak Forbund og Friluftsrådet. Men også andre organisationer kan

komme på tale.

De lokale foreninger og organisationer skal have et lokalt udspring og

være selvstændige foreninger henholdsvis organisationer. Der er ikke tale

om lokale afdelinger af landsdækkende organisationer.

På den baggrund, og efter aftale med miljøministeren, opfordres

landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne

organisationer samt lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og

benyttelse af vand, til inden den [kommunen indsætter selv dato] at anmode

kommunalbestyrelsen om at oprette et vandråd.

Med udkastet til bekendtgørelse om vandråd skal kommunalbestyrelserne

indenfor de enkelte hovedvandoplande efter den udmeldte frist beslutte, at

der skal oprettes et vandråd, hvis der er anmodet herom. Kommunerne

aftaler desuden hvilken kommune, der skal varetage

sekretariatsbetjeningen af vandrådet.

Dette vil efterfølgende blive annonceret på kommunens hjemmeside

sammen med en tidsfristfor organisationernes ogforeningernes indstilling

af medlemmer til vandrådet. Den kommunalbestyrelse, der varetager

sekretariatsbetjeningen af det enkelte vandråd, vil herefter i samråd med de

Øvrige kommunalbestyrelser indenfor hovedvandoplandet træffe afgørelse

om, hvilke af de indstillede medlemmer der kan være medlem afvandrådet.

Anmodning om oprettelse af vandråd kan ske til [relevant mailadresse for

den pågældende kommune].

Kommunerne vil sørge for den fornødne vejledning afvandrådene i

forbindelse med arbejdet om forslag til indsatsprogrammets supplerende

vandløbsforanstaltninger”.

Miljø- og Fødevarerninisteriet

Til borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer

Ministeren

J. nr. NST-4o1-o1674

I)en

NflV 2015

Administration afvandlobsioven, herunder sammenhængen til

retningslinjerne og bilag 71 vandpianerne

(2009-15)

Jeg oplever mange steder rundt i landet, at der er store problemer med afledning

af vand, bLa. som følge af øgede nedbørsmængder. Vandet står på markerne, og

det gør dem umulige at dyrke. Det stiller krav til kommunernes vedligeholdelse af

de offentlige vandløb, og det giver mig anledning til at pointere, at det er vigtigt, at

kommunerne som vandlobsmyndighed er sig deres ansvar bevidst.

Det skal sikres, at vandlobsvedligeholdelsen sker i overensstemmelse med de krav,

der er fastsat i regulativet for det enkelte vandløb for at forebygge, at der sker

oversvømmelse afvandlobsnære arealer med risiko for afgrodetab. Det har

lodsejerne et retskrav på.

I forbindelse med revision af vandløbsregulativer vil jeg gøre kommunerne

opmærksom på, at det ved fastsættelse af regulativbestemmelser om

vedligeholdelse af vandløb er vigtigt, at kommunerne har fokus på, at vandløbene

kan anvendes til vandafledning. Kommunerne skal dog i overensstemmelse med

loven samtidig tage hensyn til de krav til vandlobskvalitet, som er fastsat eller

forudsat i anden lovgivning. Det gælder fx miljømålene i vandpianerne.

Der har været nogen usikkerhed om de konkrete retningslinjer vedr, vandløb og

bilag i de gældende vandpianer

2009-15

set i forhold til vandlobsvedligeholdelse

efter vandløbsioven. Derfor finder jeg grund til at præcisere sammenhængen.

Ændret vandløbsvedligeholdelse indgår ikke som virkemiddel i vandplanerne, som

blev offentliggjort den

30.

oktober

2014.

Planerne indeholder imidlertid

retningslinjer for myndigheders administration af miljolovgivningen, herunder

vandlobsioven, og et bilag 7 om vejledende kriterier til sikring af fysisk variation i

vandløb.

Bilag 7 omfatter primært en gengivelse af konklusioner fra et notat om

udarbejdelse afvandløbsregulativer (“Udarbejdelse af vandløbsregulativer

erfaringsopsamling og ny viden”) fra juni

2007

og en henvisning til rapporten

“Grødeskæring i vandløb erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter” fra

november

2007.

By- og Landskabsstyrelsen udarbejdede på baggrund af notat og

rapport desuden i juli

2008

“Vejledning om grodeskæring i vandløb”,

som

der ikke

er henvist til i bilag 7.

—

.flf

Miljø- og Fudevareniinisteriet

Slotsholrnsgade

•

1216

København K

+4538 142 142

•

Fax

+4533

145

042

•

CVR 12854358

•

EAN

5798000862005

•

rnfvrn@ mfvm.dk

•

www.,nfvrndk

Både notat, rapport og vejledning er alene vejledende inspirationsmateriale for

kommunerne. Jeg vil gerne fastslå, at bilag

ikke er en anvisning til kommunernes

tilrettelæggelse af den løbende vedligeholdelse af vandløbene, og der er ikke nogen

direkte sammenhæng mellem bilaget og vandlobsioven.

Det er endvidere vigtigt for mig at præcisere, at retningslinjerne i vandpianerne

skal fortolkes i lyset af den overliggende lovgivning, fx vandlobsioven og

naturbeskytteisesloven, og anvendelse af retningsliujerne har derfor ikke som

konsekvens, at gældende lovgivning tilsidesættes, Kommunerne skal uanset

retningslinjerne fortsat ved fastlæggelse afvedligeholdelsesbestemmelser vurdere

hensynet til afvanding. En kommune kan også fortsat i medfør af vandlobsioven

vælge at ændre allerede eksisterende vandiøbsregulativer, hvis den finder det

nødvendigt, fx fordi der opleves flere oversvømmelser end tidligere.

Jeg ser frem til en fortsat god dialog mellem kommunerne og Miljø- og

Fodevareministeriet på vandlobsområdet. Naturstyrelsen står gerne til rådighed

med nærmere generel rådgivning om indholdet af de regler, jeg har beskrevet

ovenfor.

venligilsen

-—

AKT 112055

BILAG

[

biLig

3 vanciIohsrdniini;t:

ntion

201 ij

MfljømlnsterIet

Ministeren

Til borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer

i.nr.

NST—450 -00032

Deri

16 NDY. 2011

Kommunernes administration på vandlabsområdet

Jeg er opmærksom, at kommunerne

de senere år har haft store udfordringer

på vandløbsområdet som følge af store nedbørsmængder. Mange vandløb og

afvandingskanaler har haft svært ved at aflede den øgede mængde

vand

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at gennemføre en

modernisering afvandløbsioven. Samtidig ligger det regeringen på sinde at

få vedtaget vandpianerne.

Jeg vil dog i den sammenhæng erindre om, at kommunernes ansvar efter

vandlabsioven indtil videre er uændret. Det betyder bl.a., at kommunerne

fortsat har pligt til at udarbejde og efterleve vandløbsregulativet for

offentlige vandløb. Vedligeholdelsen af vandløbet skal fremgå af regulativet.

Kommunerne skal sikre, at vedligeholdelsen af vandløbet sker i

overensstemmelse med regulativet.

I det omfang kommunen ønsker at foretage en yderligere vedligeholdelse af

vandløbet i form af at øge vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, skal

dette ske i overensstemmelse med reglerne i vandløbsioven og

naturbeskyttelsesloven, hvis vandløbet er beskyttet efter denne lovs

Da mange vandløb krydser en eller flere kommunegrænser, vil jeg opfordre

kommunerne til at fastholde og styrke det traditionelt gode samarbejde på

tværs af kommunegrænserne.

Jeg ser frem til en konstruktiv dialog mellem kommunerne og

Miljøministeriet på vandløbsområdet, hvor vi står over for store udfordringer

også i de kommende år.

Med venlig hilsen

Ida Au en

Miljøminisicrict Hojbro

riad,

1200 Kbcnhavn K

T11

7254

6000

•

Fa 3332 2227

CVR 2854358

EAN 5798000862005

mimjmim d)

www.mimdk

Miljøministériet

Til borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlçmmer

Ministeren

J.nr. NST-401-00215

Den

24 AU6. 2011

Kommunernes administration af vandløbsioven

Som bekendt har de statslige vandpianer været noget længere tid undervejs

end oprindeligt planlagt. Lige nu arbejder vii Miljøniinisteriet med at få et

overblik over indholdet af de ca. 4.200 hØringssvar, vi har niodtaget i

forbindelse med den offentlige høring af planerne. Høringssvarenè peger på

mange vigtige problemstillinger. Og de vil sammen med resultaterne af en

række arbejdsgruppers arbejde føre til, àt planernes indhold bliver

opdateret på en række områder.

Det giver mig anledning til at pointere, at kommunerne, indtil planerne er

endeligt vedtaget og trådt i kraft, skal administrere vandlØbsioven i

overensstemmçlse med de nûgældende regler og på det foreliggende

grundlag ikke i forventning om det eventuelle indhold af de kommende

vandpianer.

—

Det betyder, at kommunerne som vandløbsmyndighed skal sikre, at

vandlbsvedligeholdelsen er i overensstemmelse med de krav, der’ er fastsat i

regulativet for de enkelte vandlØb Bredejerne har retskrav herpå.

Jeg ser frem til en fortsat konstruktiv dialog mellem kommunerne og

Miljøministeriet på vandløbsområdet, bLa. i forbindelse med udarbejdelse af

de kommuiale vandhandleplaner, som skal følge i kølyandet på de statslige

vandpiarier.

MIamlnisteret Ha)bro Plads 4

•

1200 København K

Tlf: 72 5460 00

•

Pax 33322227

•

CVR 12854350

•

PAN

57000flflRR9flfl

•

mmømm

•

n’,’.,

MILJØMINISTERIET

Til borgmestrene

Ministeren

J.nr.

BLS-470-00002

Den

2 7 MRS. 2008

Kommunernes opgaver vedr. vandløbsloven

Kommunerne har som vandløbsmyndighed ansvaret for tilsyn med Danmarks private og

offentlige vandløb.

Jeg

ved, at udfordringeme på vandløbsområdet i desénere år har væ

ret større end normalt i store dele af landet. En væsentlig årsag hertil er de til tider meget

store nedbersmængdèr, der er faldet i forhold til, hvad vi har kendt

til

tidligere. Mange

vandløb har derfor haft vanskeligt ved at lede vandet væk fra de vandløbsnære arealer. Vi

kan sLkkert forvente, at spørgsmålet om klimaforandring, øgede nedbørsmængder og

ændrede nedbørsmønstre

de kommende år vil blive en større udfordring.

Jeg finder derfor anledning til at pointere, at det er vigtigt, at kommunerne som vandløbs

myndighed sikrer, at vandløbsvedligeholdelsen er i overensstemmelse med de krav, der

er fastsat i regulativet for de enkelté vandløb. Bredejerne har et retskrav herpå. Kommu

nerne kan ifalde erstatningsansvar, hvis de ikke gennemfører den vedligeholdelse af

vandløbene, der er fastsat i regulativeme.

Arbejdet med gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv og udmøntning af miljømålslo

ven er inde i en vigtig fase. Uge nu udarbejder Miljøministeriet udkast til de første vand-

planer, der skal være klar

slutningen af 2009. Senere skal kommunerne udarbejde kom

munale handleplaner på vandområdet.

ved ikke endnu, hvilke krav det vil stille til even

tuelle ændringer af vandløbsregulativeme. Jeg vil derfor understrege, at indtil vi har klar

hed over det, er det de gældende regulativer, der skal følges.

Sidste år fik Miljøministeriet, med stor hjælp fra kommunerne, udarbejdet en rapport om

erfaringer med grødeskæring i vandløb. Rapporten kan ses på By- og Landskabsstyrel

sens hjemmeside og vil danne grundlag for en mere praktisk vejledning om grødeskæring

som forventes udsendt når sæsonen for grødeskæring starter.

Jeg ser frem til en fortsat konstruktiv dialog mellem kommunerne og Miljøministeriet på

.-....

Med venlig hilsen

Miljarninstenat.

Højbro Plads 4• 1200 København K

Tlf.

72 5460 00

•

Fax

33 3222 27•

CVR

12854358

•

EAN 5798000862005• mimmim.dk

wwwmintdk

MILJØMINISTERIET

Skov- og Naturstyrelsen

Til kommunalbestyrelserne og

sammenlægningsudvalgene

Landområdet

J.nr. SN-479-00009

13. september 2006

Kommunernes opgaver omkring vandlobsioven efter kommunalreformen

Som konsekvens af kommunalreformen vil kommunerne fra den 1. januar 2007 være eneste

vandløbsmyndighed og have ansvaret for alle Danmarks vandløb. Kommunerne har fra

mange års arbejde med kommunevandløb og som myndighed for både kommunevandløb og

private vandløb oparbejdet megen erfaring.

Reformen indebærer, at kommunerne fremover også skal administrere de nuværende

amtsvandløb store vandløb, der oftest gennemløber flere kommuner. Nogle kommuner har

allerede erfaring med administration af større vandløb. Det er væsentligt at være opmærk

som på, at dette i vidt omfang kræver samarbejde med nabokommunerne med henblik på at

sikre en ensartet administration af disse vandløb.

—

Forvaltningen af vandløbene bliver fortsat en vigtig opgave i det åbne land. Der knytter sig

mange problemstillinger til vandløbene, og i de kommende år vil gennemførelsen af vand

rammedirektivet sætte yderligere fokus på vandløbene og deres omgivelser. Allerede nu

tegner der sig en række udfordringer i forbindelse med den videre indsats med at gennemfø

re direktivet, som i de kommende år vil få væsentlig betydning også for administrationen af

vandløbene.

Afvanding er et af vandløbsiovens formål, og det må forudses, at spørgsmål om vandløbe

nes vandafledningsevne også fortsat vil påkalde sig stor interesse. Vandløbenes evne til at

føre vand væk fra dyrkningsjorderne og sikkerheden for at kunne dyrke afgrøder op til vand

løbene har stor betydning for landbrugserhvervet.

Vandløb er samtidig vigtige naturområder, og deres biologiske og hydrologiske egenskaber

har betydning for vandkvaliteten, også i de søer som ligger ved vandløbssystemerne og i de

tilstødende fjorde og kystvande. Derfor er vandløbslovens formål om at tilgodese miljømæs

sige kvaliteter i vandløbene også et vigtigt redskab til opnåelse af natur- og miljøpolitiske

målsætninger.

Afvejningen af de to formål i vandløbsloven vil derfor fortsat være en væsentlig udfordring for

kommunerne som vandløbsmyndighed, både ved fastlæggelsen af målsætninger for de en

kelte vandløbsstrækninger, ved gennemførelsen af regulerings- og restaureringssager, ved

udformningen af vandløbsregulativer og i tilrettelæggelsen af vandløbsvedligeholdelsen mv.

Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53

2100 København ø

Tlf. 39 47 20 00

•

Fax 39 279899

•

CVR 11916910

•

EAN 5798000860803 [email protected]

•

www.skovognatur.dk

Set over en længere årrække har der på en række områder været en udvikling, som både nu

og fremover vil øge behovet for, at kommunerne er opmærksomme på vand løbslovens dob

belte formål.

I takt med landbrugets stedse mere specialiserede produktion er en række vandløbsnære

arealer gennem årene overgået til intensiv planteavl. Det har på én gang øget bredejernes

behov for, at jorderne har høj dyrkningssikkerhed, og på samme tid medført at de naturlige

sætninger i dyrkningsjorden langs vandløbene i både økonomisk og biologisk forstand har

fået langt større betydning. Denne udvikling har medført, at den skikkelse, der var til stede

efter tidligere vandløbsreguleringer, og som ligger til grund for mange af de eksisterende

vandløbsregulativer, ikke i alle tilfælde afspejler den aktuelle tilstand og skikkelse for vandlø

bet.

Samfundets infrastruktur har også fået stigende betydning for vandløbene. Byudvikling, nye

trafikanlæg og øget spildevandsrensning har i omfattende grad påvirket behovene for at

kunne lede vand væk gennem vandløbene, ligesom vandindvinding visse steder har reduce

ret vandløbenes vandføring. Vandløbsioven rummer mekanismer, som sikrer, at der er en

lovgivningsmæssig ramme til rådighed for vandløbsmyndighederne ved håndteringen af

ændrede vandafledningsbehov. Det vil også i årene fremover være væsentligt, at vandløbs

myndighederne er opmærksomme på vandløbslovens dobbelte formål i denne sammen

hæng, så der foretages de nødvendige afvejninger og træffes de nødvendige beslutninger af

vandløbsmynd igheden.

De sidste 20 års store samfundsmæssige indsats omkring vandmiljøet gennem vandmiljø

planerne m.v. har også haft stor betydning for vandløbenes tilstand. Forbedret spildevands

rensning har medført, at de direkte miljømæssige påvirkninger af vandløbene er blevet me

get stærkt reduceret, så det væsentligste miljømæssige problem omkring vandløbene i dag

er vandløbenes fysiske form. Gennem naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter og

vandløbsrestaureringer har vandløbsmyndighederne i en lang række tilfælde medvirket til at

forbedre vandløbenes miljømæssige og biologiske funktioner. Som regel i god forståelse

med bredejerne, som ved gennemførelsen af de konkrete miljøforbedrende projekter er ble

vet kompenseret for tab og ulemper. Også i årene fremover vil der være basis for at gennem

føre sådanne konkrete projekter. Både Skov- og Naturstyrelsen og Direktoratet for Fødeva

reErhverv har i dag tilskudsordninger, som kan anvendes i denne sammenhæng.

Spørgsmålet om klimaforandringer, øgede nedbørsmængder og ændrede nedbørsmønstre

vil formentlig blive en større udfordring for fremtidens vandløbsmyndighed. Det er allerede nu

muligt at konstatere statistisk sikre ændringer af ned børsmængderne i Danmark. Der er store

regionale forskelle, men visse steder i Danmark er nedbøren markant større i dag end for

100 år siden. Disse klimatiske ændringer vil kunne få stor betydning, ikke blot for vandløbe

ne, men også for de vandløbsnære arealer. Og det er vigtigt, at kommunerne som vand

løbsmyndigheder er opmærksomme på det heraf følgende stigende behov for at tage kon

kret fat om den nødvendige afvejning mellem afvandingsbehovene og de miljømæssige hen

syn i vandløbene, så de faktiske forhold til enhver tid er i overensstemmelse med det eksiste

rende regulativ.

Vandløbsvedligeholdelsen er en opgave, som kommunerne har mange års erfaring med.

Vedligeholdelsesmetoderne, intensiteten i vedligeholdelsen og terminerne for vedligeholdel

se er alle faktorer, som både har betydning for vandafledningen og for vandløbenes natur- og

miljømæssige tilstand. En række konkrete sager, hvor Skov- og Naturstyrelsen har været

inddraget som klagemyndighed, viser, at der i visse tilfælde ikke er overensstemmelse mel

lem de eksisterende vandløbsregulativer og den vedligeholdelse, som vandløbsmyndighe

den gennemfører. Det er uheldigt på både kort og langt sigt, dels fordi der på denne måde

opstår usikkerhed omkring rækkevidden af den konkrete politiske beslutning om afvejningen

af vandløbslovens forskellige formål i relation til det enkelte vandløb, dels fordi bredejerne på

længere sigt ikke har mulighed for at vurdere, om de faktiske forhold omkring vandløbet af

spejler de regulativfastlagte forhold.

Sidstnævnte problemstilling har været meget udtalt i nogle konkrete klagesager, hvor brede

jerne har været af den opfattelse på grund af adskillige års uoverensstemmelser mellem

regulativ og vedligeholdelse at de er blevet afskåret fra at kunne søge erstatning hos vand

løbsmyndigheden. Det er derfor vigtigt, at vandløbsmyndigheden sikrer, at der er overens

stemmelse mellem de beslutninger, som træffes af myndigheden, og den vedligeholdelse,

som vandløbsmyndigheden gennemfører. Der kendes dog kun ganske få tilfælde, hvor der

har foreligget forhold, der berettigede til erstatning. Det følger heraf, at kommunerne kan ifal

de et erstatningsansvar, hvis der ikke gennemføres den vedligeholdelse, der er fastsat i re

gulativet for det pågældende vandløb.

—

Kommunerne skal være opmærksomme på, at hvis kommunen vurderer, at der er behov for

at lovliggøre den faktiske dimension af vandløbet, som er fremkommet ved langvarig vedli

geholdelse som nævnt ovenfor, kan det kun gøres ved at gennemføre en reg uleringssag og

enten samtidig hermed eller efterfølgende foretage revision af regulativet. Reguleringssagen

skal normalt også behandles efter naturbeskyttelseslovens

Kommunerne har som vand løbsmyndighed en række udfordringer. De fleste er kendte, men

der er også udsigt til, at en række af de forskellige interesser, som skal tilgodeses i og om

kring de danske vandløb, bliver vanskeligere at forene i årene fremover. Der er derfor behov

for, at kommunerne som vandløbsmyndighed i videst muligt omfang skaber gennemskuelig

hed omkring de beslutninger, som myndigheden træffer. Det gælder for eksempel:

•

Vandløbsvedligeholdelsen bør tilrettelægges og gennemføres, så den er i overens

stemmelse med vandløbsregulativet.

De faktiske forhold omkring vandløbene bør til enhver tid være i overensstemmelse

med regulativet.

lnddragelse af interessenter ved fastlæggelse af målsætninger for vandløb og ved til

vejebringelsen af nye vandløbsregulativer vil skabe større klarhed om eventuelle kon

flikter til gavn både for de involverede parter og for den politiske afvejning af forskelli

ge hensyn.

Etablering af permanente vådområder på vandløbsnære arealer gennemføres med

udgangspunkt i lovgivningens bestemmelser om etablering af vådområder (naturbe

skyttelsesloven eller landdistriktsstøtteloven), og regulativet skal bringes i overens

stemmelse med de faktiske forhold i området,

Gennemførelse af konkrete natur- og miljøforbedrende projekter vil synliggøre aktuel

le problemstillinger og gøre det muligt konstruktivt at inddrage bredejerne, så de får

indflydelse på de fremtidige forhold.

•

Skov- og Naturstyrelsen arbejder løbende med at tilvejebringe viden og redskaber, som kan

støtte vandløbsmyndighedernes arbejde.

•

I løbet af efteråret 2006 vil styrelsen således udsende et nyt materiale om udarbej

delse af vandløbsregulativer. Materialet er baseret på den eksisterende lovgivning og

bygger på praktiske erfaringer fra vandløbsmyndighederne. Materialet vil på den må

de kunne inspirere til arbejdet med fremtidige vandløbsregulativer.

Skov- og Naturstyrelsen er desuden i færd med at forberede et projekt om vandløbs

vedligeholdelse, som skal indsamle viden om “best practise” og gøre den tilgængelig

for kommunerne, så de kommende års vandløbsvedligeholdelse kan tilrettelægges til

gavn for både vandafledning og miljøhensyn.

•

Også i det løbende arbejde med gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv og i arbejdet

med at udmønte lov om miljømål, vil der være behov for en dialog mellem Miljøministeriet og

kommunerne.

Med venlig hilsen

Anne-Marie Rasmussen

vicedirektør

Kopi:

Amtsrådene