Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 858 (MOF alm. del) stillet
den 14. maj 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 858
”Vil
ministeren oplyse, hvad drivhusgasudslippet er pr. produceret kilo svine- og oksekød
(kg. CO2-ækv/kg. kød) med og uden indregning af udslippet på 6,2 mio. tons CO2-
ækv/år fra den danske sojaimport?”
Svar
Foderdelen har betydning for de samlede drivhusgasemissioner pr. produceret kilo svine- og oksekød.
Derfor påvirkes de samlede drivhusgasemissioner ved svine- og oksekød naturligvis også af, hvilken
type foder der anvendes, og hvordan dette foder er produceret. Aarhus Universitet (AU) har oplyst, at
der som udgangspunkt ikke anvendes soja til slagtekvæg i Danmark, men at der til malkekvæg
anvendes soja i begrænset omfang. En betydelig del af dansk oksekød er fra malkekøer, der slagtes. Da
køerne producerer såvel mælk som kød, er det kun en mindre del af foderet, som allokeres til kødet.
En større andel soja anvendes i blandinger til grisefoder, og drivhusgasudledningerne fra foder fylder
mere i den samlede drivhusgasudledning pr. kilo svinekød, end det er tilfældet for oksekød. AU
henviser til et studie fra 2011, der konkluderer, at foder stod for ca. 55 pct. af de samlede udledninger
(inklusiv udledningen fra slagterier) i forbindelse med produktion af svinekød (opgjort ved såkaldt
attributional LCA metode). Bidraget fra soja er i disse beregninger udelukkende fra den direkte
dyrkning, transport mv., dvs. ændringer i arealanvendelse (Land Use Change - LUC) er ikke indregnet.
Opgørelsen af drivhusgasemissioner fra sojaen afhænger af, om man fx medtager direkte ændringer i
arealanvendelse (LUC) eller indirekte ændringer i arealanvendelsen (iLUC) i beregningerne. De 6,2
mio. tons CO2-ækv/år, som spørgeren refererer til, er Københavns Universitets (KU) opgørelse over
drivhusgasemissioner ved den nuværende sojaimport, inklusiv direkte ændringer i arealanvendelsen.
Såfremt det kan dokumenteres, at den importerede soja stammer fra ansvarlig og afskovningsfri
produktion, vil emissionerne være mindre. Miljø- og Fødevareministeriet har bedt KU om at vurdere
reduktionspotentialet i relation til drivhusgasemissioner forbundet med import af landbrugsråvarer
(særligt soja og palmeolie), såfremt det kan dokumenteres, at produktionen er foregået ansvarligt og
afskovningsfrit. Notatet forventes offentliggjort inden for kort tid.
I hvilket omfang, det er muligt at reducere emissionerne fra foderdelen ved at substituere sojadelen af
foderet med andre proteinkilder, afhænger af, hvilke alternativ(e) proteinkilde(r) der vælges.
Mogens Jensen
/
Nina Møller Porst
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk