Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2205643_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 838 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF)
Spørgsmål nr. 838
” Vil ministeren kommentere artiklen: ”Kan ulven hoppe over ulvesikret hegn? Vi spurgte zoo. Svaret
er ja”, Landbrugsavisen.dk, den 4. oktober 2017 (https://landbrugsavisen.dk/kan-ulven-hoppe-over-
ulvesikret-hegn-vi-spurgte-zoosvaret-er-ja?fbclid=IwAR09QnYz21zDGVPgje0T9Oq3Rfl7uhRp9
CBBYctxzRxOMECoTBcNCj_idk)?
Vil ministeren med sine kommentarer særligt lægge vægt på, at
Zoo siger, at en ulv sagtens kan lære at hoppe over et ulvesikkert hegn på 120 cm, og oplyse, om
ministeren er uenig med Zoo i den betragtning?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Spørgsmålet
om ulves evne til at hoppe over hegn er senest behandlet i Miljøstyrelsens statusnyhed
for ulve 2019 af 5. februar 2020. Her står bl.a.: ”Ulvesikrede
hegn er aldrig nogen garanti for, at en
ulv ikke kan angribe husdyr, men erfaringerne fra udlandet og herhjemme siger, at et ulvesikret
hegn nedsætter risikoen markant. Miljøstyrelsen har således endnu ikke kunnet konstatere
ulveangreb bag et fungerende ulvesikret hegn herhjemme, da samtlige danske ulveangreb på husdyr
har været indenfor enten ikke ulvesikrede hegn eller hegn, som var ulvesikrede, men ikke fungerende
som følge af skader eller manglende vedligehold”.
Miljøstyrelsen er således ikke uenig i, at enkelte ulve kan tillære sig en adfærd, som gør dem i stand til
at forcere ulvesikrede hegn gentagne gange. Skulle den situation opstå, kan ulven udpeges som en
problemulv, der kan reguleres.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk