Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2205581_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 822 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra ikke medlem af
udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF)
Spørgsmål nr. 822
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke beløb landmænd kan få i tilskud til at sikre sig mod ulve, herunder
ulvesikre hegn?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Husdyrholdere
med mindre husdyr (under 120 cm) inden for et af de to udpegede ulveområder (det
midtjyske og det vestjyske ulveområde) kan få 100 pct. tilskud til at ulvesikre hegn
både stationære
og mobile hegn - dog maksimalt 15 kr. pr. m. Beløbsgrænsen er fastsat af Miljøstyrelsen ud fra, hvad
der gennemsnitligt vurderes at svare til den fulde omkostning ved ulvesikringen af hegnene.
Miljøstyrelsen yder tilskud til differencen mellem prisen på et almindeligt hegn og et ulvesikret hegn
og tilskud gives både i tilfælde, hvor husdyrholderen opgraderer et eksisterende hegn til et ulvesikret
hegn, og hvor husdyrholderen ved nyetablering af et hegn ønsker at af ulvesikre hegnet. I tilskuddet til
ulvesikring af stationære hegn er medregnet hegnsmateriel og udgifter til opsætning ved professionel
hegnsmontør. I tilskuddet til ulvesikring af mobile hegn er medregnet hegnsmateriel, herunder
materiel som anvendes ved opsætning og nedtagning. Derudover kan Miljøstyrelsen yde tilskud til en
ny spændingsgiver, dog maksimalt 10.000 kr.”
./.
Der henvises til besvarelsen af alm. del spørgsmål 828.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk