Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 821 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF)
Spørgsmål nr. 821
”Vil ministeren redegøre for, om der er ens kriterier for ”problemulve” i f.eks. Danmark og Tyskland,
eller om den samme ulv godt kan være problemulv
–
og dermed regulerbar
–
i ét medlemsland, men
ikke i et andet?”
Svar
Danmark kan ikke uden videre ”overtage” en udenlandsk afgørelse om, at en ulv er en problemulv.
Miljøstyrelsen skal altid vurdere sagen konkret og træffe afgørelse efter de danske regler og danske
forhold. Hvis en ulv i et andet EU-land, f.eks. Tyskland, er udpeget som problemulv, vil det indgå i den
danske vurdering af om den pågældende ulv er en problemulv i Danmark. Angreb på husdyr, som en
ulv har foretaget bag ulvesikrede hegn i f.eks. Tyskland, vil tælle med i Miljøstyrelsens vurdering af,
om der er tale om en problemulv.
Den danske problemulvedefinition er udarbejdet med inspiration fra tyske retningslinjer for, hvornår
en ulv kan reguleres. Det er derfor sandsynligt, at der vil være et stort sammenfald i de to landes
vurderinger af hvornår, der kan meddeles dispensation til regulering af en ulv. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at den adgang til at regulere problemulve, som ligger i den danske
problemulvedefinition, udnytter direktivets fleksibilitet fuldt ud.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk