Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2205567_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 819 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Søren Espersen (DF)
Spørgsmål nr. 819
”Vil
ministeren redegøre for mulighederne for at regulere ulve i Finland, herunder oplyse hvor mange
ulve man må skyde i Finland, og hvor stor en andel af ulvepopulationen det er, samt hvor store dele af
Finlands arealer der er zoner, hvor det er tilladt at skyde ulve, og hvorvidt disse zoner indeholder
bebyggede arealer?”
Svar
Ulve i Finland er omfattet af habitatdirektivets strenge beskyttelsesordning bortset fra ulve i det
såkaldte rensdyrforvaltningsområde, som er defineret i finsk lov om rensdyrforvaltning. I dette
område kan der indføres jagt på ulven, hvis dette er foreneligt med målet om opretholdelse eller
opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Denne ordning fik Finland forhandlet sig til ved deres tiltræden til
EU.
The Finish Wildlife Agency (FWA) har oplyst, at der i praksis i hele Finland kun meddeles tilladelse til
at regulere ulve efter de retningslinjer, der gælder for områder omfattet af habitatdirektivets strenge
beskyttelsesordning. Det gælder også i rensdyrforvaltningsområdet. De fleste tilladelser til at regulere
ulve meddeles for at forhindre skade på rensdyr, der holdes som husdyr.
FWA har desuden oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er fastsat en kvote for, hvor mange ulve
der kan reguleres i Finland, og at der ikke er udpeget særlige zoner i Finland, hvor det er tilladt at
skyde ulve. Tilladelse til at regulere ulv i Finland meddeles efter en konkret vurdering fra sag til sag
uanset, hvilket område tilladelsen vedrører.
Endelig oplyser FWA, at ulve I Finland ikke kun forekommer i øde egne. Der er flere ulvekobler i det
vestlige og sydvestlige Finland - også i områder med høj befolkningstæthed.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk