Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2219154_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-9197
Den 28. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 809 (MOF alm. del) stillet den 11. maj 2020 efter ønske
fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 809
”
Vil ministeren svare på følgende spørgsmål i forbindelse med overtrædelse af
naturbeskyttelseslovens § 89:
1. Hvor mange politianmeldelser har der været i forbindelse med overtrædelser af beskyttede
ikke-statsejede naturarealer i Danmark siden januar 2018?
2. Hvor mange af disse sager er blevet rejst som politisager?
3. Hvor lang er den gennemsnitlige behandlingstid, fra sagen anmeldes, til der falder dom?
4. Hvor mange af disse sager har ført til dom?
5. Hvilke typer domme er fældet, og hvad er den gennemsnitlige bødestørrelse?
6. Hvor mange overtrædelser har der været af henholdsvis fredninger, natura 2000 beskyttelse,
§ 3-beskyttet natur (§3) og bilag 4 arter på statens arealer siden januar 2018?
7. Hvilke konsekvenser har disse overtrædelser haft? Er der sket reetablering, forbedring
eller andre tiltag?”
Svar
Naturbeskyttelseslovens (NBL) § 89 er den generelle strafhjemmel for overtrædelse NBL. Spørgerens
spørgsmål forstås således, at spørgeren ønsker en besvarelse af de stillede spørgsmål i relation til
overtrædelser af bestemmelser i NBL § 89, stk.1 fsva. beskyttede naturarealer.
De relevante paragraffer i NBL § 89, stk. 1 til besvarelse af spørgsmål 1-7 er overtrædelse af NBL § 3,
stk. 1, 2 og 3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 28, § 29
a, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, og § 74, stk. 1, overtrædelser af en afgørelse truffet efter
§ 19 d, 19 e og § 19 f, undladelse af at give meddelelse som nævnt i § 19 b, stk.1 og 4 samt undladelse af
at efterkomme forbud eller påbud efter § 11, stk. 1, § 34, stk. 1, § 53, stk.2, § 73, stk. 5, § 77 c og § 77 d.
Det bemærkes, at der i forbindelse med en overtrædelse ikke sker en sondring mellem hvorvidt
arealerne er statsejede eller ikke-statsejede. Der foreligger derfor ikke data, der kan belyse, hvorvidt en
overtrædelse er sket på statsejede eller ikke-statsejede arealer.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke selv i besiddelse af oplysninger vedrørende delspørgsmål 1-5. Jeg
har derfor forelagt spørgsmålene med henvisning til de overnævnte relevante paragraffer for
Justitsministeriet. Til besvarelse af delspørgsmål 6 og 7 har jeg indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, til miljøministeren
2219154_0002.png
Delspørgsmål 1-5
For så vidt angår delspørgsmål 1-5 oplyser Justitsministeriet:
"Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet og
Rigsadvokaten. Rigspolitiet har i forbindelse med spørgsmål 1 og 2 oplyst følgende:
’Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at sager om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven registreres
under én samlet gerningskode i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Det er derfor ikke muligt ud
fra politiets systemer elektronisk at opgøre antallet af anmeldelser og sigtelser fordelt på de enkelte
bestemmelser i loven, og en opgørelse vil således kræve en meget omfattende manuel gennemgang af
et stort antal sager. Rigspolitiet kan herefter oplyse, at der pr. 27. maj 2020 er registreret
følgende antal anmeldelser og sigtelser efter naturbeskyttelsesloven:
Anmeldelser
2018
529
Sigtelser
2018
474
2019
489
2019
406
2020
254
2020
244
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS, som er et journaliserings- og sagssystem
og ikke et egentligt statistiksystem. Det bemærkes endvidere, at opgørelsen er baseret på dynamiske
data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af
tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der kan forekomme efterregistreringer.
’
Rigsadvokaten har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5 oplyst følgende:
’1.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for ved elektronisk udtræk fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe de ønskede oplysninger. POLSAS er et journaliserings-
og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig
til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange
anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre
være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.
Alle overtrædelser af naturbeskyttelsesloven registreres i POLSAS under samme gerningskode. Det er
således ikke muligt ved elektronisk dataudtræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger fordelt på de
ønskede bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.
Derfor vil det kræve en omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager at tilvejebringe
oplysningerne.
2.
Rigsadvokaten har i stedet trukket data vedrørende den samlede gerningskode om
naturbeskyttelsesloven.
For så vidt angår spørgsmålet om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra sagen anmeldes til der
falder dom, har Rigsadvokaten trukket data for perioden fra den 1. januar 2018 til den 23. maj 2020,
jf. tabel 1 nedenfor.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, til miljøministeren
2219154_0003.png
Tabel 1. Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse for anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven siden 2018
Sagsbehandlingstid
(dage)
Domme, heraf
Dom
Idømt bøde
Betinget dom
Betinget dom og bøde
Bødevedtagelse i retten
Advarsel i retten
Frifundet
Domme uden retsmøde
Udeblivelsesdomme
Udenretlige bøder
Øvrige afgørelser
Samlet
350
411
286
607
327
378
386
320
141
126
105
170
134
Afgørelserne vedrører alene sager anmeldt i 2018 eller senere og er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange
personer pr. journalnummer, der har fået en afgørelse.
”Dom” i
tabellen er ubetingede domme.
Tabellen ovenfor viser sager, hvor der er registreret forhold om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Overtrædelsen af
naturbeskyttelsesloven er dog ikke nødvendigvis det strafbærende forhold, idet tabellen også indeholder sagskomplekser, som
omfatter anden kriminalitet end overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal endvidere bemærkes, at opgørelserne er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt
af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Data er opdateret den 23. maj 2020.
For så vidt angår spørgsmålene om antallet af sager, der har ført til dom, samt hvilke typer af domme
der er fældet, har Rigsadvokaten trukket data for perioden fra den 1. januar 2018 til den 23. maj 2020,
jf. tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Afgørelser for anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven siden januar 2018
Fældende
Domme, heraf
Dom
Idømt bøde
Betinget dom
Betinget dom og bøde
Bødevedtagelse i retten
Advarsel i retten
Frifundet
Domme uden retsmøde
Udeblivelsesdomme
Udenretlige bøder
Øvrige afgørelser
Samlet
49
17
20
1
3
7
1
-
182
1
552
9
793
Ikke-fældende
6
-
-
-
-
-
-
6
-
-
-
55
61
Afgørelserne vedrører alene sager anmeldt i 2018 eller senere og er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange
personer pr. journalnummer, der har fået en afgørelse.
”Dom” i tabellen er ubetingede domme.
Tabellen ovenfor viser sager, hvor der er registreret forhold om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Overtrædelsen af
naturbeskyttelsesloven er dog ikke nødvendigvis det strafbærende forhold, idet tabellen også indeholder sagskomplekser, som
omfatter anden kriminalitet end overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal endvidere bemærkes, at opgørelserne er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt
af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, til miljøministeren
2219154_0004.png
Data er opdateret den 23. maj 2020.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvad den gennemsnitlige bødestørrelse er, skal Rigsadvokaten
bemærke, at det ikke er muligt ved et datatræk på den samlede gerningskode at give et retvisende
billede af bødestørrelserne. En beregning af den gennemsnitlige bødestørrelse på baggrund af et
datatræk på den samlede gerningskode vil efter Rigsadvokatens opfattelse således ikke kunne sige
noget om størrelsen på de bøder, der gives for overtrædelse af de enkelte bestemmelser i
naturbeskyttelsesloven.
Rigsadvokaten skal endelig bemærke, at fastsættelsen af straffen sker på baggrund af en konkret
vurdering af omstændighederne i sagen ud fra de almindelige strafudmålingsprincipper. Der skal
således ved straffens fastsættelse lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om
gerningsmanden. Herudover skal der ved straffens fastsættelse blandt andet lægges vægt på de
skærpende og formildende omstændigheder.
’ ”
Delspørgsmål 6 og 7
Miljøstyrelsen har i forbindelse med besvarelse af delspørgsmål 6 og 7 indhentet og koordineret deres
besvarelse med henholdsvis Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Forsvaret og Vejdirektoratet som øvrige
statslige arealforvaltende myndigheder.
For så vidt angår delspørgsmål 6 oplyser Miljøstyrelsen at:
"Miljøstyrelsen forstår delspørgsmålet sådan, at der med overtrædelse af fredninger menes, at der er
foretaget handlinger eller udført aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med den sikring af et
område, der er fastsat i fredningsbestemmelserne for det pågældende område, at der med
overtrædelse af Natura 2000-beskyttelse menes, at der er foretaget handlinger eller udført aktiviteter,
der ikke har været i overensstemmelse med Natura 2000-planen eller den kommunale handleplan for
det pågældende Natura 2000-område, at der med overtrædelser af § 3-beskyttet natur menes, at der er
foretaget aktiviteter eller handlinger, der ikke er i overensstemmelse med forbuddet mod
tilstandsændringer i det pågældende § 3-beskyttede område, samt at der med overtrædelser af
bestemmelser om bilag IV-arter menes, at der er foretaget handlinger eller aktiviteter, der kan have
ført til ødelæggelse eller beskadigelse af bilag IV- arter, deres æg eller deres yngle- og rasteområder
eller der er sket forstyrrelser med skadelig virkning for arten eller bestanden.
For så vidt angår overtrædelse af regler om fredninger, Natura 2000-beskyttelse og § 3-beskyttelse har
Miljøstyrelsen ikke oplysninger om det samlede antal sager eller deres indhold, da kommunerne er
tilsynsmyndighed ift. overholdelsen af disse regler. På de statslige arealer, som Naturstyrelsen
forvalter, er det dog Naturstyrelsen, der fører tilsyn med reglerne.
Ift. bilag IV-arterne er det den statslige myndighed, som forvalter arealet, der er tilsynsmyndighed,
mens kommunerne er tilsynsmyndighed på øvrige arealer. Kommunernes Landsforening har oplyst, at
de ikke fører et register over overtrædelser af regler om fredninger, Natura 2000-beskyttelse eller § 3-
beskyttet natur eller bilag IV-arter.
Miljøstyrelsen har bedt Naturstyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet og Naturstyrelsen
oplyser, at:
’Naturstyrelsen
fører ikke register over alle hændelser/overtrædelser, men vurderer på baggrund af en
konkret opgørelse, at der i perioden har været ét væsentligt tilfælde, hvor der var tale om forkert
materialevalg, jf. fredningsbestemmelserne til vejvedligehold i fredet område.
Opgørelsen viser desuden, at der er omtrent 20 forhold, hvor 3. mand har overtrådt
naturbeskyttelseslovens bestemmelser på de statslige arealer, og hvor Naturstyrelsen har bragt
forholdet til ophør, sikret forholdet lovliggjort eller anmeldt det ulovlige forhold til politiet/
kommunen. Det har primært handlet om aktiviteter gennemført af naboer på styrelsens arealer, men
også ulovlig arealanvendelse eller aktivitet på § 3-beskyttet natur på bortforpagtede arealer, eller
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, til miljøministeren
ulovlig kørsel i klitfredede arealer, herunder også ifm. naturbrande, hvor brandberedskabet har
forårsaget terrænændringer i form af brandbælter.
Ligeledes fremgår det af opgørelsen, at der er op mod 15 forhold med mindre overtrædelser af
forskellig art. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er risiko for forstyrrelse af levesteder for bilag IV-
arter (flagermus) ved renovering af bygning og tilladelse til motionsløb, forkert placering af flistræ på
beskyttet natur, kørselsspor, rydning af mindre skovbevokset tørvemose i Natura-2000 skovområde
samt opførelse af primitiv overnatningsplads i strid med fredningsbestemmelser.
’
I forhold til bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen har Miljøstyrelsen indhentet
bidrag fra Kystdirektoratet, der oplyser,
at ’Kystdirektoratet ikke har registreret nogle
sager på
statsejede arealer ud fra de nævnte søgekriterier.’
Miljøstyrelsen har bedt Forsvaret om bidrag til besvarelse af spørgsmålet, og Forsvaret har oplyst at:
’Det
kan oplyses, at der ikke føres register over registrerede hændelser, men at der sættes ind over for
alle oplyste forhold, der vedrører Forsvarsministeriets arealer.
Det kan oplyses, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved Natur- og Plansektionen har haft 5
lovliggørende/efterfølgende ansøgninger om dispensation i henhold til fredninger, Natura 2000
beskyttelse, naturbeskyttelseslovens § 3 og bilag IV-arter på Forsvarsministeriets arealer.
Derudover er der registreret to tilfælde, hvor naboer til Forsvarsministeriets arealer har overtrådt
naturbeskyttelseslovens bestemmelser i forbindelse med forhold på § 3-beskyttet natur tilhørende
Forsvarsministeriet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har foretaget foranstaltninger med henblik på lovliggørelse af
forholdene.’
Miljøstyrelsen har bedt Vejdirektoratet om bidrag til besvarelse af spørgsmålet og Vejdirektoratet
oplyser, at:
’Vejdirektoratet
har ikke en systematisk database eller opgørelse over de forhold, der spørges til i
spørgsmål 6 og 7, men der findes i Vejdirektoratet en tværgående miljøenhed, som er med i projekter
mv., hvor der kan være spørgsmål om fredninger, Natura 2000-beskyttelse, § 3-beskyttet natur og
bilag IV-arter.
Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at der er sket overtrædelser af fredninger eller Natura 2000-
beskyttede områder siden januar 2018.
Vejdirektoratet er bekendt med, at der i foråret 2020 er sket erosion af sand og jordmaterialer fra en
vejdæmning ned på et areal med § 3-beskyttet
natur under anlægsprojektet ”Udbygning af den Fynske
motorvej”.
Vejdirektoratet kan endvidere oplyse om 1 tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne for bilag IV-
arten markfirben på anlægsprojektet Motorvej syd om Regstrup. Da den nye motorvej skulle bygges
hen over arealer, hvor der levede markfirben, søgte Vejdirektoratet om tilladelse til indfangning og
genudsætning på en nyanlagt erstatningsbiotop. En evaluerende rapport har vist, at bestanden på
erstatningsbiotopen sandsynligvis er uddød.’
"
For så vidt angår delspørgsmål 7 oplyser Miljøstyrelsen, at:
"Overtrædelser kan enten lovliggøres ved fysisk lovliggørelse eller retslig lovliggørelse. Fysisk
lovliggørelse kan opnås gennem påbud fra tilsynsmyndigheden om reetablering, pleje eller i visse
tilfælde gennem etablering af erstatningsnatur. Om nødvendigt kan politiet inddrages i lovliggørelsen,
f.eks. når en kommunes påbud ikke bliver efterlevet.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, til miljøministeren
I stedet for en fysisk lovliggørelse kan der i visse tilfælde gives en retslig lovliggørelse ved, at der
efterfølgende retrospektivt gives dispensation eller tilladelse til den udførte handling. Dette vil dog kun
gives i de tilfælde, hvor en sådan tilladelse eller dispensation også kunne være givet forud for
overtrædelsen. En efterfølgende dispensation eller tilladelse kan også gives på bestemte vilkår, f.eks.
med krav om pleje, delvis reetablering eller etablering af erstatningsnatur.
Som anført i svaret til delspørgsmål 6, så findes der ikke registre over overtrædelsesager ift. reglerne
om fredninger, Natura 2000-beskyttelsen, § 3-beskyttet natur eller bilag IV-arter. Der kan således ikke
gives en opgørelse over hvilke vilkår, der gives i lovliggørelsessager.
Naturstyrelsen oplyser, at:
’Naturstyrelsen ved sit tilsyn på Naturstyrelsens arealer sikrer, at eventuelle ulovlige forhold bliver
lovliggjort retligt eller fysisk, så snart det kommer til Naturstyrelsens erkendelse. Herudover kan der
være forhold på de statsligt ejede arealer forvaltet af Naturstyrelsen, som håndteres af Kystdirektoratet
i forbindelse med overtrædelse af klitfredningsbeskyttelse eller strandbeskyttelseslinje. Her orienteres
Naturstyrelsen som lodsejer.
I de tilfælde hvor forholdet er vurderet som væsentligt og med varig effekt på tilstanden eller i strid
med bestemmelserne i en fredning, er forholdet gjort lovligt ved fysisk retablering. Det har omfattet
udskiftning af materiale, fjernelse af materialer eller anlæg. I de tilfælde, der er vurderet som mindre
væsentlige eller hvor anlægget, aktiviteten eller driften har haft midlertidig karakter, er der også
foretaget en fysisk eller retlig lovliggørelse af forholdet, i dialog med kommunen.
Samtidig arbejder Naturstyrelsen vedvarende på at forbedre procedurer og faglig rådgivning, så risici
for beskadigelse af beskyttede naturtyper, fredede arealer og Natura 2000 naturtyper samt levesteder
for bilag IV-arter ved Naturstyrelsens drift og naturpleje,
minimeres.’
Miljøstyrelsen har ligeledes indhentet bidrag fra Kystdirektoratet i forhold til dennes ansvarsområde,
der oplyser ’at konsekvensen af overtrædelser typisk vil være, at der skal ske reetablering.’
Miljøstyrelsen har ligeledes indhentet bidrag fra Forsvaret i forhold deres arealer, der oplyser at:
’Såfremt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver opmærksom på ulovlige forhold,
bliver der
efterfølgende ansøgt om retlig lovliggørelse, eller forholdet bliver bragt til ophør og arealet reetableret.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forsøger løbende at forbedre procedurer og faglig rådgivning
ved løbende inddragelse af relevante interessenter, herunder Miljø- og Fødevareministeriet,
Naturstyrelsen, Kystdirektoratet og kommuner.’
Miljøstyrelsen har ligeledes indhentet bidrag fra Vejdirektoratet i forhold til deres arealer, der oplyser
at:
’I den,
i svar på spørgsmål 6, omtalte sag om udskylning af sediment til § 3-beskyttet natur, er der
blevet lavet en aftale med Assens Kommune om, at Vejdirektoratets entreprenør fjerner dette
sediment.
På lokaliteten i Regstrup viste den evaluerende rapport, at den udsatte bestand af markfirben
sandsynligvis var uddød. Derfor anlægger Vejdirektoratet i løbet af 2020 nye egnede biotoper på
soleksponerede vejskråninger omkring Regstrup, hvor der i forvejen findes markfirben. Markfirbenene
får dermed gunstige vilkår i forhold til at sprede sig og øge bestandsstørrelsen i området.’
"
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, til miljøministeren
7