Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2200904_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. maj 2020
J nr.
2020 - 2332
Miljø- og FødevareudvalgFejl!
Henvisningskilde ikke fundet.et
har i brev af 5.
maj stillet mig følgende spørgsmål 805 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål 805
Vil ministeren redegøre for de internationale opgørelsesmetoder og i den sammen-
hæng præcist redegøre for, hvor meget af drivhusgasudledningerne, som er opgjort
i IFRO’s rapport, der skal medregnes i Danmarks udledning, jf. artiklen ”Regnskov
må lade livet for
soja til danske grise” fra Politiken den 23. april 2020
(www.politiken.dk/klima/art7760143/Regnskov-må-lade-livet-for-soja-til-danske-
grise)?
Svar
De internationale opgørelsesmetoder for drivhusgasudledninger tager udgangs-
punkt i vejledninger
udarbejdet af FN’s klimapanel (IPCC). Alle lande under FN’s
klimakonvention skal opgøre og rapportere udledninger af drivhusgasser efter stort
set de samme metoder for at sikre sammenlignelighed. Principperne for opgørel-
serne er, at emissioner opgøres ud fra det såkaldte territorialprincip, der går ud på,
at udledninger tælles med i det land, de finder sted.
Af vejledningerne fremgår det også, at opgørelsen skal opdeles på fem overordne-
de sektorer, der pt. omfatter energi (herunder indenrigstransport), industrielle pro-
cesser og produktanvendelse, landbrug, skovbrug og arealanvendelse og affald.
Drivhusgasudledninger fra skibs- og flytransport tæller kun med i opgørelsen af den
totale nationale drivhusgasudledning, når de stammer fra indenrigstransport.
Den i spørgsmålet omtalte rapport kortlægger udledningen af drivhusgasser for-
bundet med Danmarks import af soja, palmeolie og solsikkekager til brug i animalsk
foder. Drivhusgasudledningerne i rapporten er opgjort for de forskellige produkter
som summen af emissioner forbundet med produktionen ved hhv. dyrkning, forar-
bejdning, transport, kulstofomsætning i jorden samt direkte ændringer i arealan-
vendelse (LUC).
I det omfang der er tale om importerede produkter, vil alene udledninger fra inden-
rigstransport samt evt. forarbejdning i Danmark skulle regnes med i de danske
emissionsopgørelser, da de øvrige udledninger sker i det land, produktionen finder
sted. Da udledninger fra hhv. indenrigstransport og forarbejdning i Danmark ikke er
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om, hvor meget af drivhusgasudledningerne, som er opgjort i IFRO’s rapport, der skal medregnes i Danmarks udledning, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2200904_0002.png
specificeret i rapporten, er det ikke muligt at give et præcist svar på, hvor stor en
del af udledningerne, der vil indgå i opgørelserne over Danmarks nationale driv-
husgasudledninger. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kender ikke til tilsva-
rende analyser, der belyser dette.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2